|
Gadebygård, d. 7. November 1886.
Kære forældre og søskende!
Ja, nu er jeg da lykkelig og vel ankommen til "Borgundskolen",19 ja det er da nu en dag siden, men skal jeg fortælle om rejsen er det nok bedst at begynde med begyndelsen: Det var et kedeligt tog at rejse med, det holdt så længe ved hver station, i Køge var jeg en sviptur henne til Reerslevs og fik mig en kop kaffe. Kl. 5½ var vi så i København, der var jo straks et bybud til tjeneste og fik mit tøj besørget til Kvæsthusbroen. Han så nu ud til at være ganske skikkelig, men jeg tror da nok han snød mig 10 øre til, ti han forlangte 50 straks, men da jeg så skulle betale vilde han alligevel have 60 øre, og jeg vilde så ikke gøre vrøvl for den sag. -
Det var jo et rart vejr straks på aftenen, jeg tog så Dæksplads, ti det var alt for pinedyrt at tage kahytsplads, det kostede 9 kr. det gik også godt an fordi det var så mildt vejr, og jeg havde jo godt tøj med, vi var på mellemdækket, mellem alt rejsegods, vi var tre piger, den ene var én herovre fra som jeg havde været på højskolen sammen med, så det var jo helt godt. Så var der sådan en flink kok, som havde sådan en omsorg for os, han kom med madras og tæpper til at pakke os ind i, og det var meget godt gjort af ham. Jeg kunde nu alligevel ikke sove, og henad midnat begyndte der at blive lidt stærk søgang, og så begyndte søsygen, men det var alligevel ikke så strængt som første gang, jeg sejlede herover.
Kl. 10 kom vi til Svanike, og der var en karl herfra gården tilligemed Tora, som er barnepige her. Da vi kom hjem her, stod Johan i døren med lille Gunnar på armen og bød mig velkommen. Det er nu ellers sært nok at komme til at høre på alt dette bornholmske pludder igen, jeg kan knap forstå dem, vi er fire "pipler" her som var sammen på højskolen, det var nu et helt morsomt træf.
I dag har Margrete, samt Karen Munk fra Rågeskovgården været her, Margrete skulde jeg hilse fra, hun ser noget dårlig ud, men hun lod da til at være noget bedre, hun var rigtig glad for smørret jeg havde med. -
I morgen skal jo så Ane Marie20 begraves, de stakler som stå hende nær, jeg kan ikke lade være at tænke på dem, hvad siger Margrete til det? jeg får vel så lidt at høre hvordan begravelsen gik af. - Ellers er her jo ikke noget større at fortælle herfra endnu, det får så være til en anden gang til jeg bliver mere kendt, nu er jeg søvnig, vi bliver ringet op kl. 4½ om morgenen, det er noget andet end de dage jeg var hjemme, men det var alligevel godt at få været rigtig hjemme engang.
Hils hvem der bryder sig om en hilsen fra mig, og så være I alle derhjemme hilset på det bedste fra
Karen. -
Mit tøj var da i god behold i Svanike, så nu kan mor da være rolig. Sykurven var i god behold herover, men "Morten Luther", som Niels lavede, havde fået et knæk, det var nu kedeligt - -
Fortæl mig når I får dette, det tager vel nok nogentid at komme vejen.
"Søvaén" vil ikke rigtig glide ned, men lille Tora trøster mig med at det er til at lære at spise, selv om man ikke er anlagt derfor.
Adr. K. J. Gadebygård i Østermarie. Bornholm.
Gadebygård, d. 28 - 11 - 86.
Kære forældre og søskende!
Tak fordi I svarede så hurtigt på mit brev, nu venter I vel nok på at få høre lidt rigtigt fra mig engang.
Ja der kunde nu være meget at fortælle, det er rigtignok forskellige forhold, disse her, fremfor dem jeg har været vant til på Sjælland, dette er både bornholmsk og ikke bornholmsk, - men for at gå til sagen straks, så er jeg ikke endnu kommen til at passe mejeriet her, som jeg jo havde ventet at skulle, den pige, som havde passet det i forvejen bliver her nok i vinter, hun skulle nok ellers været kokkepige, men så havde de fået en anden til lige inden jeg kom, det var nu lidt vrøvleri det, men det kan jo ikke blive andet.
Jeg har så fået den bestilling at være bryggerspige, det var nu ikke det jeg helst vilde være, men derved er jo intet at gøre, og så håber jeg da heler ikke det skal vare mere end i vinter. På en måde kan dette jo også være godt, så får jeg jo lært at ælte dejg og bage, vi har bagt en gang siden jeg kom, og skal nok til det engang i denne uge, her bliver bagt en tønde mel hver 14 dag, vi er mange folk og skal have mad, en ko og et par kalve har vi også slagtet, der var rigtignok sjoveri ved slagteri. -
Vi har også brygget engang, og det var første gang, jeg sådan bryggede på egen hånd, det var nu efter en ny recept af Johans, der var meget ved det at gøre, der skulde nu både gradestok og uhr til, men det blev nu godt, det sagde Bedstemoder, og hun har forstand på tingen; hende har vi respekt for.
Forresten har jeg jo så den uundgåelige bestilling som sædvanlig at være - malkepige, og det er et arbejde som optager den største del af tiden, vi har 20 kør og malke nu, og får nok flere; men Anna (mejersken) og jeg tilbringer også hele aftensædet i kostalden, og en del af dagen med et par gange. Så er her en del kalve, som jeg også har den forretning at passe tre gange om dagen, og der er flere ting som hører til min bestilling, men det er for vidtløftigt at omtale. Når vi en sjælden gang ere færdige og komme ind i stuen, så karter vi og spinder, men det bliver ikke til stort; ti der er jo også børnene, Tora kan ikke ene overkomme dem. -
Nu kan jeg da ellers få styret min grødlyst, vi får sommetider grød tre gange om dagen, men det er rigtignok ikke risengrød, om morgenen får vi den omtalte søva hvor der er grød i, så sker det tidt vi får melgrød eller sødgrød til middag, om aftenen får vi så altid nykogt vandgrød, ja det er rigtigt på gammeldags vis, som Far har fortalt om, her er nu meget andet som er gammeldags eller da ukendt for mig, men jeg blev ikke færdig med min spiseseddel, da jeg nu har begyndt, om søndag morgen får vi melkegrød og om aftenen kogt flæsk, det er da lidt forandring fra de andre dage, bornholmerne ere ellers nogle sære folk, de spiser brød til grød, og flæsk til pandekage, og så spiser vi altid søbemaden bagefter. - Ja her er nu tarvelig skik helt igennem, men Johan og Karoline ere også tarvelige i al deres færd, og jeg tror nok også, jeg har godt af at prøve det lidt, jeg kan først se nu at jeg har været lidt flot vant, hvor jeg før har været. - Så nu ringer det, - her er en klokke udenfor, hvor der bliver ringet hver gang det er spisetid, vækkeuhr har vi i vort kammer til at vække os op om morgenen.
Ja der kunde jo være meget andet at fortælle, men jeg skal vel have skrevet lidt til Birte Marie også, ellers får jeg vel aldrig brev fra hende. - Bare I nu må have det godt alle derhjemme, jeg længes snart efter at høre lidt fra Jer igen. Niels21 skal få brev næste gang, hvis Mor savner en af Dagmars22 skjorter, så har jeg fået den med mellem mit tøj, men jeg synes ikke den er værd at sende hjem.
Jeg har ingen steder været uden oppe på højskolen en aften, men der er så fremmed at komme der nu Ludvig og Birgitte ikke er der, men Foverskovs23 ere rigtig flinke folk også.
Jeg tænker på at komme hen og besøge Margrete en dag, når de kører til Snogebæk efter sand.
Hils Morbroders! og så være I alle derhjemme hilset på det bedste og tak for alt godt fra de dage jeg var hjemme,
kærlig hilsen fra Karen.
- d. 1/12. Det bliver nok et gammelt brev I får, men jeg har ikke kunnet få skrevet de andre færdige før, det er så sent at skrive efter sengetid.- -Karen.
Gadebygård, d. 10. Januar 1887.
Kære Forældre og Søskende!
I fredags fik jeg Birte Maries brev med den sørgelige efterretning om morbroders død, jeg læste og læste atter, og vilde ikke tro mine egne øjne, men det måtte vel så være, og endnu synes jeg ikke jeg kan tro, at jeg har set morbroder for sidste gang, stakkels morbroder! han må jo have lidt ganske forfærdeligt de få dage han var syg, og det at han slet ikke var ved bevidsthed, har jo også været så strængt for de andre. - Det var så tungt at få sådan et budskab hjemmefra, en går så ene med sin sorg, der er jo ingen andre, som forstår den eller kan tage del deri, men det er jo heller ikke til at forlange. Jeg har altid holdt så meget af morbroder, og han har også tidt havt omsorg for mig; gærne vilde jeg været hjem og fulgt ham til hans sidste hvilested, og havde jeg fået brevet tidsnok, og der ikke havde været for store vanskeligheder derved, så havde jeg vist kommen, jeg har også tænkt på at sende en krands, men den vil næppe kunne holde sig så lang en vej, så det får være til jeg kommer engang hjem. -
Hvorfor skulde morbroder dog også dø nu? ja der møder så mangt et hvorfor i livet, som vi ikke kunne forstå, men "engang vil vel blive løst hver jordisk gåde, besvaret hvert hvorfor vi grunded på", men er det end sorg for os alle, som har stået morbroder noget nær, at han er gået bort, så er det dog ikke i den forstand, som for hans kone og børn, ti de får savnet tilligemed sorgen, ja Vorherre give Karen Marie24 kraft til at bære de tunge dage der kommer, ti hende bliver det vel værst for, jeg tænker på lille Karen nu, ja hun er vel som Du var mor, da Du mistede Din fader? også gamle mormor, at hun skulde ovreleve sin søn, hvad siger hun til det? måske heller ikke hun har langt tilbage. -
Bare I dog må være raske alle derhjemme, jeg er så ængstelig for der skal være noget i vejen, og I ikke vil lade mig det vide, farbroders Margrete er dog vel i bedring? Jeg længes nu efter at høre lidt fra Jer, så snart som muligt, og fortæl mig lidt om begravelsen, hvad talte Provsten om - Vil I så hilse Karen Marie og børnene, og gamle mormor så meget fra mig, - Margrete25 rejser vel til Borup igen, jeg har tænkt på at skrive til hende.
Her har vi fået noget værre mudder, i fredags fik Karoline26 en lille dreng, så nu er her fem, og den ældste er kun fem år, vi har så bedstemoder her oppe og være husmoder, ja nu må jeg holde op, kl. går til tolv, og vi skal så tidlig op imorgen. Lev så vel allesammen, en kærlig hilsen fra Eders Karen. Har I fået det store brev, som jeg sendte hjem mellem jul og nytår?
Gadebygård, d: 2 Februar 1887.
Kære Forældre og Søskende!
På lørdag er det jo Faders fødselsdag, og så synes jeg da, jeg skulde i det mindste sende en hilsen hjem, til denne dag; ti andet har jeg nok ikke, måske dette heller ikke kommer tidsnok, det er så usikkert med postvæsenet på denne tid, dampskibet går jo ikke hver dag over, og landposten kommer heller ikke her til gården, - det sidste brev jeg fik fra Birte Marie var otte dage gammelt, og det er nu kedeligt når det bliver så. -
Ja jeg har ikke noget at fortælle, som kan interessere Jer, jeg oplever ikke synderlig nyt, vi lever her temmelig tilbagetrukkent fra andre mennesker, vi har også travlt nok med vort eget, eller vore egne sager, vi vasker og brygger, bager og slagter, det går næsten ud i et for os, de mange småbørn giver jo også meget at bestille, nu er da Karoline snart rask igen, som da godt er. -
Nu har der jo nylig været valg, men vi lever nu ikke så meget med i politiken her, det var da ellers venstre, som sejrede her ovre, de var jo ellers ikke så heldige allevegne. -
Forresten er her så mange partier på Bornholm, da særlig religiøse sekter, i avisen for idag er der ikke mindre end fire eller fem forskellige sekter som bekendtgør om møder og forsamlinger, de møllerske ere de mest udbredte, og så er der baptister, irvingianer, grunvianer efter en mand som hed Grunnet.27
Her i sognet har de for tiden så travlt med et andelsmejeri, som de skal have igang, men de kan ikke blive enige; ti de halve af dem er møllerske, og de vil ikke have mejeriet til at gå om søndagen, da det strider mod deres love, nu har de vrøvlet og holdt møder om den ting, så enden tilslut er bleven at der nok skal bygges to mejerier.
Ja vi skal selv beholde mælken, vore folk har ikke lyst til at være med, de er nok de eneste her i hele sognet. -
Nu er det jo snart lille Dagmars fødselsdag, så får hun have en lykønskning med det samme, Birte Marie skrev, at hun kunde sige mit navn, det var da morsomt bare jeg kunde få det at høre, bryder hun sig noget om dukken, jeg sendte hjem? hvis I da ellers har fået det brev, jeg har aldrig hørt noget om det. -
Så: hjærtelig til lykke på Din fødselsdag, kære Fader! og alt godt ønskes Dig i det nye år, - denne gang kommer morbroder ikke til fødselsdag, om et par dage er det et år siden han besøgte mig på Wittenbjærg, jeg husker så tydelig den dag, jeg blev så glad da han kom, han var også altid så glad, når en mødtes med ham.
Ja vor kære morbroder, nu har han stridt den gode strid, Gud Fader har taget ham hjem til sin herlighed, og der håber vi jo engang alle at skulle samles med vore kære. -
Skriver I snart lidt til mig? har I hørt fra Hans? jeg har for kort tid siden skrevet til ham, og venter på brev.
Lev så vel! allesammen, kærlig hilsen fra Karen.
Hvordan mon det bliver med farbroders Margrete? Jeg kan hilse fra Margrete28 N. jeg fik brev fra hende igår, hun er ikke så rask heller. Bare vi var noget nærmere sammen, det er så sjældent vi ses. -
Kære forældre og søskende!
I onsdags fik jeg det brev, som meldte om Birte Maries sygdom, jeg blev rigtignok ked af det, både for det ene og det andet. Jeg havde nu sådan ventet og glædet mig til Birte Marie skulde komme herover, men det får jo endda være med den skuffelse, når hun da bare snart må blive rask igen, jeg længes så meget efter at høre hvordan hun har det, så hvis ikke I har skrevet, så må I da endelig skrive så snart I får dette, og lade mig vide hvordan det står til.
- I lørdags aften kom jeg her til Margrete, hvor jeg nu sidder og skriver dette, igår fulgtes vi ad til Pedersker kirke, en 1½ mil, herfra, det var rigtignok nyt for mig at komme til kirke, jeg var rigtignok glad ved at høre den præst, det er længe siden jeg har hørt noget så godt, Marius Jensen er også en, om ikke den bedste præst på Bornholm. I går eftermiddag besøgte vi så to piger, som jeg kendte fra højskolen, Kristine og Matea Hansen, Kristine har vistnok været derhjemme engang hvis I husker det, det er så fornøjeligt at træffe gamle kendinge. Jeg har nyligt fået brev fra morbroders Margrete, hun lod til at være lidt forknyt fordi hun skulle så langt væk at tjene hos fremmede, det er ikke så underligt, jeg forstår det så godt. Niels skal jo konfirmeres nu, det blev jeg helt overrasket ved at høre, jeg skriver en lykønskning til ham, vil I give ham den på søndag. Jeg har ikke tid at skrive mere, jeg skal snart til at gå til Østermarie, da jeg skal være hjemme til middag. -
Skriv så snart! En kærlig hilsen til Jer fra Karen.
------------------------
Til toppen af højre spalte
|
Gadebygård, d: 11 de Maj 1887.
Kære forældre og søskende!
I går fejrede jeg så mit 25-årige "Jubilæum" som Hans udtrykte sig, ja det kan nok være det regnede med breve igår, som jeg ikke har kendt mage til før. I mandags aftes fik jeg Eders breve hjemmefra, som I får rigtig megen tak for, det var så længe siden jeg havde hørt fra Jer, og det var dobbelt velkomment. Niels får tak for parpiret og kårtet, det sidste blev beundret, det var også smukt, jeg fik nu fire foruden det.
Det var godt jeg fik Eders brev dagen før, da jeg fik så mange igår, et par til i dag. "Bedstefar" kom iaftes og sagde han havde noget til mig, og så trak han fem breve op ad lommen, og i somme af dem var der et par stykker. Jeg fik nu brev fra Hans tilligemed en pæn lille bog, et bind Evalds digte, som jeg blev rigtig glad ved at få, o og tænk Jer så, inden i lå skrevet et vers, til min ære, forfattet af Hans, der stikker nok en poet i ham. Så fik jeg brev fra Birte, og derindeni var både brev fra Ejsing, Niels N., Lars Jensens Margrete og Ane Kirstine. Så fik jeg desuden fra Johanne Marie, og så herovre fra fik jeg fra Margrete og Kristine Hansen fra Pedersker. Det blev i alt 10 siger og skriver 10 breve, det var nok ikke for intet at jeg fyldte 25 år, mens så mange mennesker kunde huske på mig. Jeg har rigtignok ingen breve fået i langetider, men nu kom det på engang altsammen, og godt er det at have gode venner, som husker lidt på en. I går morges fik jeg en lille overraskelse her, da jeg havde malket og kom ind i vort kammer stod Glahns billede på bordet i en smuk udskåret ramme, det var en af karlene som havde udført det, han er så dygtig dertil, og jeg havde engang ønsket at få ramme om Glahn,29 så kom den lige dumpende. Ja jeg vilde ønske jeg havde billede af Jer alle derhjemme, så skulde I stå ved siden af. Kunne I ikke bestemme Jer til at blive fotograferet engang i sommer? det kunde rigtignok være fornøjeligt at få Jer herover. Lille Dagmar kan jeg da snart vente at få, jeg længes efter at se hende, kan hun sige noget nu? Lille Gunnar her, som kun er 5/4 år har længe kunnet sige alt, men det er også en dygtig "horra". - Men det var fødselsdagen jeg ikke blev færdig med, vi havde da lidt gilde, jeg gav Chokolade, og vor Mor gav æbleskiver dertil, og det var helt fornøjeligt.
Ja iaften kan jeg ikke skrive mere, jeg er så søvnig, jeg sov så lidt sidste nat, imorges var vi oppe kl. 3, vi har bagt idag, ja nu er jeg snart inde i den ædle bagekunst, idag har jeg sat brød ind for første gang, det var en varm tur. -
Nu kommer Margrete jo så hjem i Pintsen, så skal jeg sende nogle friske hilsener med hjem, kunde jeg bare selv tage en tur med
(ingen afslutning på brevet, antagelig mangler der et ark. D. N.)
Gadebygård d. 19 Juni 1887.
Kære forældre og søskende!
I søndags var jeg i Bodilsker hos Margrete, og fik så mange hilsener hjemmefra tilligemed andet godt, ja pandekagerne fik jeg alligevel ingen af, dem havde Margrete set sig nødsaget til at gøre lyst med, da de ikke kunne holde sig så længe.
Jeg kom jo ikke til Nexø den aften, som vi havde bestemmet, og Margrete kom jo først dagen efter, det var jo kedeligt, at skibet gik fra hende. Moder får nu tak for pandekagerne alligevel, samt garnet og andet mere, hvor det er godt at have et hjem der tænker kærligt på en, når man er så langt borte. Margrete sagde da hun gav mig garnet; ja Du kan sagtens, Du har en moder der kan lave det til dig, stakkels Margrete, hun har nok tidt følt savnet, vel mere før end nu. Det er da kedeligt at lille Dagmar ikke kan sige noget endnu, bare hun dog lærer at tale. Jeg venter da snart på at få hendes billede.
Jeg får vel at vide hvor mange kyllinger og ællinger der bliver? I kan tro jeg har en rigtig trop at passe, af alle sorter, vi havde 39 små ællinger, men så i søndags aftes var jeg jo ikke hjemme, de andre havde ikke fået dem ind alle, og så om natten havde ræven taget en kalkunsk høne med 11 ællinger. Det var jo kedeligt, da særligt for hønens skyld, da de er så kostbare. Vi har også en dusin små kalkunskyllinger, det er nogle vanskelige fyre, de tåler hverken dug eller solskin, og fint skal de leve, der er nogle stykker døde. - Så er her jo flere kuld hønsekyllinger, jeg ved knap rede på det altsammen, det tager megen tid at passe al det småkræ, men når bare ikke der er for meget uheld dermed, så er det alligevel fornøjeligt.
Vi har travlt, men det har jo alle mennesker om sommeren, og det har I vel hjemme også, nu har I slet ingen og hjælpe Jer? Vi har begyndt at gå lidt i roerne, Anna og jeg, men vi kan næsten ikke undværes her hjemme fra, Olivia væver jo, og så skal vi gøre en del af hendes arbejde, for at hun kan få lidt ro dertil.
Jeg har også prøvet at væve, da slå lidt i, men der hører jo mere til at kunne sætte en væv op. Ja bornholmerne ere rigtignok husflids- mennesker, de laver alt selv, hvad de skal bruge. Ja jeg har ikke tid at skrive mere, det er kun så lidt, men jeg skal ud og malke, det er gået over tiden. Niels får så mange tak for bogreolen, idag har jeg stillet den op, den er fuld af bøger, når jeg samler alt sammen. Jeg hører vel snart fra Jer, - den 22 skal Hans jo begynde på eksamen, bare det nu må gå ham godt, Ejsing skrev at han håbede det gik ham godt. Kærlig hilsen til Jer alle fra Karen.
Hils morbroders, hvordan har gamle Mormor det? Jeg hører aldrig noget om hende.
Mandag aften d: 26. - 1887
Kære forældre!
Ja I skal da også have et par ord, nu har jeg skrevet tre breve og er ganske træt, det er ikke let at få skrevet så meget på en gang; tilmed når det næsten er fra et sted eller i en familie, men hver vil jo have noget for sig, ellers får jeg vel intet igen. Nu er det snart længe siden, jeg hørte fra Jer hjemme, jeg tænker Fader fortæller mig snart lidt om hvordan sæd og roer og alt står der hjemme i sommer, ti det lever jeg jo i her. Vi har det rigtignok travlt i denne tid, denne store høhøst som her er optager næsten al vor tid, kløverhøsten er vi færdig med, men så enghøsten den tog tid, vi begyndte vel for tre uger siden, og bliver vel næppe færdig før rughøsten skal begynde. Det er jo ellers særdeles godt høstvejr og det hjælper jo noget. Vi har ellers fået regn jævnt hen, sæden står så udmærket, så det bliver nok en god høst.
Det er ellers så underligt som skik de har her på at høste, det er så vidt forskellig fra de sællandske, ja en får rigtignok noget at se ved at rejse så langt bort, det er ellers fornøjeligt at høste eng, det har jeg aldrig prøvet før. Hver eftermiddag omtrent er jeg ude, så jeg er rigtig brunet af sol og vind. Her er så kønt, at komme i marken, her løber en Å tvers igennem den med eng og skov på siderne, hist og her er der klippepartier i Åen.
Margrete og jeg har talt om at hendes Fader og min Fader30 skulde tage en tur herover og besøge os, det ville blive en lysttur for Jer.
I vilde vide om jeg kom hjem til vinter, jeg har jo tænkt noget derpå, men kan alligevel ikke sige det for bestemt endnu, Karoline vilde gærne have jeg skulde blive her, jeg er ellers anvist en fordelagtig plads i nærheden af Åkirkeby, af Margrete, jeg har fået brev fra manden der på gården også, jeg skulde være mejerske der, men jeg har ikke rigtig mod til at begynde på et fremmed sted herovre, her er så meget med folkestuer og slige ting. -
Det ville vist ellers være lidt fremmed at komme hjem til Sierslev igen, der er så mange væk, gifte, og nogle ere døde af dem jeg holdt mest af, men hjemme hos Jer ved jeg da alt er uforandret. Hils Faster Ane, jeg har fået brev fra hende en gang i sommer. Nu er jeg så træt og søvnig, undskyld min dårlige skrift, kærlige hilsen fra
Karen.
Kære Forældre!
I venter vel på at høre lidt fra mig, det er også snart længe siden jeg skrev hjem, men så var Birte Marie herovre, og jeg fik friske hilsener hjem. Jeg har tøvet så længe med at skrive, fordi jeg vilde helst være på det rene med enten jeg kom hjem eller ikke, men endnu er jeg omtrent lige klog. Vi talte jo om ifjor da jeg var hjemme, om at jeg kom hjem til vinter, det var også min mening, og jeg har sagt dem det her, men nu stiller det sig så, at de mangler en pige til at passe mejeri i vinter, de har nu været så meget i lav med mig om at blive her, jeg ved næsten ikke hvad jeg skal, jeg er jo glad ved at være her. Karoline har altid været så god mod mig, og det gør mig lidt ondt for hende, når hun er sådan stedt i forlegenhed, men på den anden side, så længes jeg jo også efter at komme hjem, det er så langt borte og så længe at være væk, at tænke sig 1½ år uden at være hjemme engang, og så er der jo også det, at hvis Birte Marie rejser ud, så forstår jeg jo, at I er så ene derhjemme, og vi slet ikke kunne hjælpe Jer, men hvis jeg bliver her, så vilde jeg have lov til at rejse hjem hvis der kom noget ivejen, eller I blev syge, men det vilde jeg da ikke håbe skulde ske. Det har jo længe været min hensigt at komme hjem et halvt års tid, men skulde jeg jo så atter ud at tjene, stundom bliver jeg træt af arbejdet, men det gør jo intet da jeg Gud ske lov er rask, men sommetider bliver jeg træt ved den tanke altid og altid at skulle tjene andre, altid bøje sin vilje under andres, og så tænker jeg, havde I bare havt så meget derhjemme, så der kunde været nok for en at hjælpe til med, men det kan jo ikke blive anderledes, jeg har jo heller ingen grund til at klage, havde alle der har måttet tjene for deres brød, bare havt det så godt, som jeg, da havde det ingen nød, jeg har jo altid været i gode hjem, og truffet mennesker, som jeg har været glad ved at være sammen med, fået lejlighed til at leve mig ind i forskellige forhold, eftersom de møder en.
Ja nu må jeg vist slutte for i aften, kl. er mange, og imorgen skal vi have høstgilde, så skulde vi helst lidt tidligt op.
____
d: 22. -
Så fik vi da hast på det høstgilde, og det gik meget godt. Vi fik Risengrød og Klipfisk til middag, steg til aften osv. Om aftenen spillede Johan og vi dansede på salen. Jeg valsede med de gamle mænd, det var meget fornøjeligt, jeg kommer heller aldrig til den slags idrætter nu tildags. I dag har vi travlt med at gøre i orden igen, jeg skulde bare skrive disse par ord for at få brevet afsted idag. Jeg vilde gerne snart høre fra Jer, - hvis de nu ingen pige kan få her, har I så noget imod at jeg bliver her i vinter?
Jeg synes ikke godt jeg kan rejse så længe de ingen har fået, men Karoline har skrevet til en, men ikke fået svar endnu, måske hun nok kommer.
Hils hvem der bryder sig om en hilsen, så får I alle derhjemme en kærlig hilsen fra Karen.
Jeg har været til efterårsmøde på højskolen en dag fornylig, om formiddagen var vi til alters i kirken, det var jeg glad ved.
Gadebygård d: 19 December 1887.
Kære Forældre!
Jeg har ventet brev fra Jer, og I har måske ventet på at høre fra mig eller rettere at se mig i egen høje person. Det var jo min hensigt at komme noget før, men da jeg så kom hennefra Margrete vilde de gærne have jeg skulde blive her lidt og have Olivias plads, medens hun vævede et stykke tøj, det gjorde jeg så, men nu skulde jeg jo tænke på at rejse, når jeg vilde hjem til Juleaften. Johan har lovet at køre mig til Rønne, det bliver nok på Torsdag, Torsdag nat går Dampskibet derfra, men så kan jeg jo ikke komme fra Kjøbenhavn om Fredagen, før med aftentogene, det bliver nok med det sidste, da godstoget er så kedeligt at rejse, det kunde jo hænde at jeg blev i København om natten hos Tora Ipsen,31 så jeg ikke kom før Lørdag middag, jeg plejer jo ikke ellers at melde min ankomst så højtidelig, men jeg vilde være Niels taknemmelig om han vilde komme ned til stationen og hjælpe mig at bære lidt tøj. I skal nu slet ikke sidde og vente på mig. Idag er vejret nogenlunde, men det kunde jo hænde at det inden Torsdag tog sådan på at storme, så turde jeg ikke vove mig ud på de urolige bølger, men så fik jeg jo vente her Julen over. - Hvordan mon I ellers har det hjem-
(Her er brevet brat sluttet af. D. N.)
----------------------
Dagmar Nielsens noter - og redaktørens bemærkninger [samt et par supplerende oplysninger].
Brevene fra Gadebygård.
19. Bornholm kaldes i de islandske Sagaer Burgundarholm, i Valdemar's Jordebog Burgundæ-, Burghænde- og Borghundholm. - Navnet kommer vistnok af Borg, et højt, af naturen befæstet sted, og Holm: Ø.
20. Ane Marie, Karens kusine fra Mosegård, 20 år, faldt i åben brønd og druknede, medens hun tjente på en gård i Vedskølle ved Køge.
21. Karens bror, Niels Jensen, senere bogbinder i København.
22. Karens lillesøster Dagmar Jensen, der siden blev gift med Fr. Jensen fra Mosegård, der var fætter til hende. Sammen overtog de Dagmars barndomshjem, det lille parcelliststed i Sigerslev, købte mere jord til og opførte flere bygninger.
23. Foverskov var forstander 1885-93.
24. Karen Marie Jørgensen, enke efter Karens morbroder Mads Iversen, Sigerslev.
25. Margrete Iversen fra Ivergården i Sigerslev, datter af Mads I.
26. Karoline Bøgeskov.
27. Til "de møllerske" og baptisterne henvises til note 17.
Irvingianerne er navnet for medlemmer af Den katolsk-apostolske kirke, der ofte benævnes efter dennes stifter, den katolske præst Edward Irwing (1792-1834). Denne kirke kom i 1850erne til Danmark (se nærmere herom E. Molland: Konfesjonskunnskap, Oslo 1961, pp. 149 ff). At Bornholm også hurtigt er blevet virkefelt for dens mission er der næppe nogen grund til at betvivle.
Grunvianerne bærer navn efter Grunnet, dvs. den fripræst N. P. Grunnet, der 1864 ordinerede Møller, som dog senere brød med ham (se herom note 17). Der foreligger altså ingen sammenblanding med grundtvigianere.
Red. bemærkning.
28. Margrete Nielsen, søster til Niels Nielsen, Tømrerhuset i Sigerslev. Hun var i sine pigedag ofte syg.
29. Stiftsprovst Egede Glahn. Storehedinge. Den i det foregående nævnte Karl, der havde udført rammen, blev senere hendes mand (oplyst ved datter, Gunhild Rasmussen, Svaneke).
30. Tømrerm. Chr. Nielsen og parcellist Henrik Jensen, begge Sigerslev.
31. Tora Ipsen, Bornholmer, var barnepige hos Karoline Bøgeskov. Har nok på et tidspunkt haft plads i København.
|
