Dagbogen - 1. del - maj måned
Dagbogen - 2. del - juni måned
Dagbogen - 3. del - juli måned


Indledende oplysninger.
Karen Jensens originale dagbog og brevene er i dag i familiens eje, men en maskinskrevet afskrift er offentliggjort i Bornholmske Samlinger, II. række, 11. bind fra 1977 med indledning af Dagmar Nielsen, Sigerslev, Stevns. Den har overskriften "Breve fra Tusmørket". Det er denne version, der gengives her med tilladelse fra Bornholms Historiske Samfunds bestyrelse - dog uden Dagmar Nielsens indledning, som mest handler om Karen Jensens familieforhold.
Karen Elisabeth Jensen stammede fra en lille landbrugsejendom i Sigerslev på Stevns, ca. 3 km nordøst for St. Hedinge, født den 10. maj 1862.
Sammen med to veninder, Margrete og Johanne, tog hun på højskole i Østermarie i sommeren 1882. Udover de tre veninder var der to andre elever fra Stevns, og der havde allerede før været flere elever fra Stevn, to mandlige elever på vinterholdet 1879-80, og ligeledes to på vinterholdet 1880-81, og på vinterholdet 1883-84 var der også to mandlige elever. Der har muligvis været flere på andre hold, men vi kender kun navnene på nogle af holdene.
I dagbogen fortæller Karen Jensen om et besøg på skolen af en gruppe stevnsboere, og alt dette sammen med et par andre historiske udsagn viser, at der på den tid har været en nær forbindelse mellem de grundtvigske kredse på Stevns og på Bornholm. Det er formodentlig den væsentligste baggrund for, at de tre unge piger valgte højskolen på Bornholm til deres højskoleophold.

Mens Karens to veninder efter opholdet tog tjenestepladser her på Bornholm, vendte hun selv tilbage til Sjælland. Hun blev uddannet mejerske på en gård ved Køge, og det hedder, at hun havde pladser i Odsherred og i København. Men fire år senere vendte hun tilbage til Bornholm, idet hun til november 1886 skulle være mejerske på Gadebygård i Østermarie, som Johan Bøgeskov et par år før havde overtaget efter sine svigerfader, Peder Thorsen. Her traf hun i øvrigt sammen med tre andre piger fra højskoleopholdet. Det var Thora Ipsen, som var barnepige, og Oliva Jespersen, som især vævede, mens hun ikke nævner den tredie ved navn.
På gården traf hun også sin senere mand, Kristian Rasmussen. Efter et par år på Gadebygård tog hun på Askov Højskole, og det lader til, at hun også har tilbragt nogen tid hjemme hos forældrene. I 1893 blev hun så som 31-årig gift med Kristian Rasmussen og først bosat på en mindre landejendom, men syv år senere på Hoppegård, som i dag beboes af en sønnesøn.
[I Dagmar Nielsens indledning fortæller hun mere om Karens livshistorie, hvortil interesserede henvises].

Prøve på Karen Jensens håndskrift - første side af brevet hjem fra højskolen den 6 Juli 1882, som er gengivet i bogen.

Til toppen af højre spalte

Breve fra højskolen 1882
Breve fra Gadebygård 1886-87
Elevholdet - 1882



Brødrene Bøgeskov
På den daværende højskole i Østermarie var hovedpersonerne på den tid de to brødre Johan og Ludvig Bøgeskov. Johan Bøgeskov havde i foråret 1879 overtaget ledelsen af skolen og havde anmodet sin syv år yngre broder, Ludvig, om at følge med som lærer. Skolen ejedes af et aktieselskab, men senere overtog Ludvig Bøgeskov den som ejendom.
Johan Bøgeskov var gift med Karoline, født Thorsen, fra Gadebygård. Hun medvirkede i undervisningen med oplæsning og håndarbejde. Ludvig Bøgeskov var gift med Birgitte, født Krustrup, som stammede fra Vendsyssel. Hun nævnes ikke i forbindelse med undervisningen.
[Se flere oplysninger neden for billederne].

Johan Bøgeskov	Ludvig Bøgeskov
Karoline Bøgeskov født Thorsen	Birgitte Bøgeskov født Krustrup

Kristen Johan Høeg Bøgeskov blev født den 8/4 1846 på Mortensgård i landsbyen Tulstrup i Ikast sogn i Jylland. Han var således lige fyldt 33 år, da de begyndte virksomheden på skolen. Forældrene var Søren Bøgeskov, født 1808, og Ingeborg Kristine, f. Høgh, født omkring 1811. Familien flyttede senere til Aulum og senere igen til Ingerslev ved Randers fjord.
Niels Ludvig Christian Bøgeskov, blev født den 24. januar 1853 i Aulum. Han var således 26 år, da de kom til Bornholm.

Om Johan Bøgeskov hedder det, at han i sin tidligste ungdom havde lyst til boglig syssel og satte sig som mål at blive lærer. Derfor begyndte han som 18-årig at læse til lærer på Blågårds Seminarium i København, men måtte på et tidspunkt afbryde på grund af sygdom. Senere fuldførte han uddannelsen på Gedved Seminarium, og tog sin eksamen i 1868. Begge disse seminarier var begyndt som højskoler. Han var også en vinter elev hos Ernst Trier på Vallekilde Højskole, og det har han muligvis været ind imellem lærerstudierne.
Hans løbebane derefter ligger ikke helt klar, men først i 1870-erne var han en tid lærer hos Julius Bon på højskolen i Østermarie. Han var således kendt af kredsen bag højskolen, som nogle år senere, da de manglede en forstander, opfordrede ham til at overtage ledelsen af skolen.
Af nogle breve fra Johan Bøgeskov til broderen Ludvig, som kan læses andetsteds på denne hjemmeside, fremgår det, at det var et stærkt ønske fra Johans side at få sin yngre broder med til højskolen. Efter hans opfordring tog Ludvig derfor på Vallekilde Højskole i vinteren 1878-79, altså umiddelbart før de overtog skolen. Om han egentlig havde anden uddannelse bag sig til denne gerning, ved vi ikke. Men manglede han eventuelt noget i den henseende, så besad han efter forskellige skildringer at dømme megen livlighed og fin fremstillingsevne.
Begge brødrene blev i øvrigt gift året efter. Johan blev den 7. august gift med Karoline Thorsen, og Ludvig blev den 21. september i Vrejlev i Vendsyssel gift med Birgitte Krustrup. Johan og Karoline fik i tiden løb 10 børn, mens Ludvig og Birgitte ingen fik. Til gengæld tog de, efter at de havde slået sig ned i Serridslev i Vendsyssel, sig af et stort antal forældreløse børn, hvoraf de fleste dog døde at tuberkulose.