Karen Elisabeth Jensen

Breve fra Østermarie Højskole 1882


Øster-Marie folkehøjskole, den 10. maj 1882. -


Kære Forældre og Søskende!
Det er jo idag ligesom en mærkedag for mig eller også lidt helligdag for mig, da jeg nu træder ind i "sneserne" og så tænkte jeg, at jeg kunde højtideligholde den med at skrive hjem. Jeg er da ellers rask nu, rigtignok har jeg havt en slem tandpine i nogle dage; men Johan Bøgeskov har givet mig så mange slags medicin ind, så det hjalp da tilsidst. Han har nok studeret lægekunsten lidt, og han gjorde sig såmænd så megen umage for at finde det rigtige middel, til at fordrive tandpinen - -
Nu skulde jeg ellers fortælle lidt om hvad vi bestiller på skolen dagen igjennem. Kl. syv om morgenen drikker vi kaffe, kl. otte ringer det til morgensang, det er, vi synger et par salmer, hvorpå Ludvig Bøgeskov læser et stykke af Bibelen, beder en bøn, og bekjender "Troen og Fadervor". Derpå gå vi ind i skolestuen, hvor enten Johans kone eller Ludvig læser op for os, enten en fortælling eller et andet skrift. Så har vi retskrivning, stil eller tegning, ja hvad synes I vi skal såmænd til at lære tegne, nu vi er blevet så meget til årene. Klokken elleve holder Johan foredrag, det er bibelsk, i dag talte han om "Syndefaldet i Edens have" det kan nok være han kan skildre det så dybt og alvorligt, så en præst kan næppe gøre det bedre. Hans foredrag varer i reglen til kl. er halv-et, så spiser vi til middag, og så begynder vi ikke på skolen igjen inden kl. er to. Om eftermiddagen har vi enten regning eller skønskrivning, derpå holder Ludvig foredrag i Danmarkshistorie. Kl 4½ spiser vi mellemmad, eller "Unje", som Bornholmerne kalder det. Når det er forbi, har vi så håndarbejde en times tid, så er Johans kone lærerinde. Tilslut får vi så et foredrag til, som de skiftes til at holde, det skal nok for størstedelen være om skjaldskab og digtning. Ludvig begyndte at skildre os det danske folk, som det er med alle dets ejendommeligheder. Når kl. så er godt otte, er skolen så sluttet for den dag, så drikker vi the, og lidt efter har vi aftensang. Nu har jeg vist fortalt temmelig udførligt hvad vi bestiller, det er jo ikke rigtig ens hver dag, igår prøvede vi på at synge tostemmig sang, men det vilde ikke rigtig gå, men det lærer vi vel nok, ellers er det da heller ikke det vigtigste.
Vi er 25 elever8 her, men vi havde det svært i førstningen ved at forstå Bornholmerne; thi de ere vist halvt svenske, det var de første dage, når de begyndte på deres pluddervælsk og tale til os da kunde vi ikke andet end le ad dem, de kunde derimod godt forstå os, vi taler velsagtens mere efter skriftsproget.
Er det noget koldt hjemme hos jer? I de sidste dage har det været så koldt, at vi næsten ikke har kunnet holde varmen. I går var det et skyllende regnvejr og stormvejr hele dagen; men da måtte vi også have varme i skolestuen. - I dag er det også en mærkedag hjemme; thi såvidt jeg husker er der jo marked i Storehedinge i dag, så I er vel sagtens til marked somme af jer.
- - -
11. Maj. -
jeg blev ikke rigtig færdig med mit brev igår, thi vi skulde så lige til at skrive stil. I dag har jeg fået brev fra Birte Marie9, Margrete10 og Hans11. Han lader til at være godt fornøjet i sin nye tjeneste. Såsnart jeg nu får lejlighed, skal jeg skrive til ham. Men nu må jeg nok skynde mig, hvis jeg skal have skrevet til Lars Jens12 idag. Det tog så megen tid idag af middagstunden, vi var inde og betale vor regning for bøger og tilbehør. Det er svært, så det løber op, jeg betalte for min part 2½ kr, men der var somme af dem, som betalte henad 6-7 kr; men jeg havde jo også kjøbt lidt iforvejen. - Hils nu Morbroder (Mads)13, og ellers hvem I synes, og I får selv en kærlig hilsen fra Karen Jensen.
Vil I hilse Ejsing14, han havde sendt hilsen til os i Birte Maries brev. Jeg skal hilse fra Margrete15 og Johanne, de var tilligemed den jydske pige, der ligger på samme kammer som vi, været ned hos Høkeren iaftes og kjøbt Chokolade, de synes nu jeg skulde have lidt til fødselsdag; men vi kunde jo ikke godt få kogt den, og så spiste vi den tør inden vi gik til sengs, og det var vist ligså godt. - Niels kan nok besørge indlagte breve.

Karen.

Jeg skal hilse fra Ludvig, endskønt han sagde, at han kendte ikke noget til eder. -
- - -

Øster-Marie, den 1. juni 1882.


Kære Forældre!
Idag er det otte dage siden jeg fik eders brev, så i venter vel snart på at høre lidt fra mig igen, i kunde da nok skrive lidt hurtigere end det var sidst, selv om ikke i har ret meget at skrive om. Jeg kan da egentlig ikke klage, at jeg hører så sjældent hjemmefra, så som Margrete, hun har nu skrevet hjem fire gange, og kun fået svar en eneste gang, så det er jo kedeligt at skrive på den måde. -
Fader16 ønskede jo at vide, hvordan det forholder sig med amtsbeviset, o. s. v. Nuvel, beviset afleverede vi en af de første dage vi var der. Ludvig sendte dem straks til amtet, derfra er så igen kommen en anvisning, som vi skulde skrive under på, at vi var optaget som Elev på højskolen. En af lærerne måtte selvfølgelig også skrive under, ellers vilde det vel neppe blive taget gyldigt. Pengene ere rigtignok ikke kommen endnu, men det er da sikkert nok at vi får dem, de høje herrer skal blot have sikkerhed først, at vi er kommen her. De penge, som jeg havde med hjemmefra, betalte jeg straks; ti så havde jeg da ikke dem at passe på. Hvad mine lommepenge angår, så mangler jeg da ikke endnu; men det vil jo komme an på om de kan holde ud til enden. Det er næsten hver dag, så giver vi nogle ud, jeg sparer da så godt jeg kan; men der er jo da noget som er nødvendigt, såsom til vadsk, og skrivemateriale, om det så kun er frimærker, så bliver det jo til noget. Mine sko kommer jeg snart til at have til skomager, ti de holder nok ikke til enden, uden de bliver forsålede. Nu blev jeg vist færdigt med al dette kedelige forretningsvæsen, i skal ikke bryde jer stort om det, ti det går nok altsammen. Dog det er sandt, hvis det nu bliver til noget at Stævnsboerne kommer herover, så kommer der vel nogle fra Siirslev, vil du Moder så sende lidt strikkegarn med; thi det jeg havde med hjemmefra, strakte ikke ret langt, og det er så tidt jeg mangler lidt strikketøj. Jeg vilde også gerne have et sirtes hovedtørklæde, eller et andet tyndt tørklæde, jeg glemte og fik noget med, og det er så tidt jeg mangler sådant et om aftenen. Margrete skal også have noget hjemmefra, så det kunde jo komme dertil, sammen med hendes. -
Moder spørger om vi går i kirke, nej det gør vi rigtignok ikke, jeg har kun været i kirke Pintsedag, det var endda ikke i Øster-Marie kirke, endskønt den ligger kun en halv fjerdingsvej fra skolen. Præsten der er nok ikke meget værd at høre, lærerne kommer aldrig der i kirke, og så kommer vi selvfølgelig heller ikke, ti: "Som herren er, så følger ham svende". Ikke langt fra højskolen ligger der et kapel, som kaldes Nazarets-kapellet, der holder Ludvig foredrag hveranden søndag, han taler så enten over dagens evangelium eller en anden tekst. Der går vi så hen, og det kan jo så være det samme, som at gå i kirke, vi kan da i al fald meget bedre forstå ordene der bliver sagt, end ved at høre en fremmed præst.
Her er flere sådanne kapeller eller forsamlingshuse på Bornholm, så menigheden er egentlig delt i to eller tre partier, men det vil blive for vidtløftigt at forklare det nøjere. Der er nogle forsamlingshuse, der kaldes de møllerske. Her er en sekt baptister, som en vis Møller står i spidsen for, jeg ved ikke om i har hørt tale om ham; thi han er vist temmelig bekendt17. Det andet parti, kaldes vel så nærmest det grundtvianske, og så det tredie ved jeg ikke rigtig hvad navn det har, det er vel de gammelkirkelige, dertil hører vel så nærmest Præsten i Østermarie sogn, dog jeg skriver kun efter andres udsagn; thi jeg har aldrig selv hørt ham. I kan måske nok ikke få nogen rigtig mening af dette, jeg har fortalt; men det er heller ikke så let at forklare, når jeg kommer hjem, kan jeg nok bedre fortælle det. -
Nu må jeg nok skynde mig og fortælle hvordan Pintsen er gået. Skolen sluttede i lørdags eftermiddag, ti alle eleverne skulde jo hjem, de vilde så have alle os "udlændinger" med sig hjem, vi var da også med alle, undtagen Johanne Marie, hun havde været med én før, så hun syntes det var for langt at gå. Bornholmerne ere også dygtige fodgængere; det kommer måske af at de har ingen jærnbane at køre med, - jeg fik mig også en ordentlig spaseretur, jeg var med en pige, der havde hjemme i Boelsker sogn, det er på den anden side af Nexø, det er ikke rigtig ad den kant vi kom, da vi kørte til højskolen. Vi gik tværs over højlyngen, så der fik jeg da den at se med det samme, og nåede til bestemmelsesstedet efter en tre timers gang. Det var nok en af storbønderne eller proprietærerne, hvoraf der er så mange på Bornholm, at jeg kom i besøg hos der. Jeg kan ikke sige andet end de vare mageløs gæstfrie folk, men det har de været allevegne, hvor jeg er kommen i besøg. Fader vilde jo nok have, at jeg skulde fortælle ham bornholmernes ejendommeligheder, men det kommer nu til at være til en anden gang. - Pintsedag var jeg så i kirke, og om eftermiddagen var jeg med i besøg på en anden gård, det var rigtignok en smuk egn deromkring, en af de kønneste jeg endnu har set af Bornholm. Anden Pintsedag kørte vi så til Almindingen, der var kommen så mange mennesker sammen af højskolens venner; men så skulde det træffe så uheldigt at det blev et skyllende regnvejr, så vi måtte snart tage hjem til højskolen. Nu skal der være Grundlovsfest, hvis vi så kommer der, skal vi se os bedre omkring, hvis vejret da tillader det. Vi glæder os så meget til at Stævnsboerne kommer, ti så skal vi rigtig omkring og se os om, men måske de slet ikke kommer.
Ja nu ved jeg ikke mere denne gang, uden at jeg har det så godt, som jeg på nogen måde kan ønske det. Jeg er så glad, fordi jeg er kommen her, hver dag er der noget som klarer sig for mig, som jeg aldrig før har kunnet forstået. Jeg skulde forresten skrevet til morbroders en gang, der er så mange jeg har lovet at skrive; men jeg holder det vist ikke. Idag har Margrete fået brev fra Provsten [Egede Glahn], så nu er det min tur at skrive til ham. Vi har skrevet til Møller. Hils nu alle gode venner og bekendte, som bryder sig om en hilsen fra mig, og i derhjemme får allesammen en kærlig hilsen fra

eders Karen.


------------------------

Til toppen af højre spalte

Øster-Marie folkehøjskole, den 6 Juli - 82.


Kære Fader og Moder!
Nu synes I vel snart det kunde være på tiden, at I fik lidt at høre fra mig igen, det er jo også længe siden jeg har skrevet, men jeg synes da Birte Marie så nylig havde været her, så behøvede jeg ikke at skrive for det første. - Det er forskrækkelig så hurtig tiden går, nu er vi begyndt på den sidste måned, jeg synes ikke det er ret længe siden jeg rejste hjemmefra, men det gode får jo altid så hurtig ende. Ja det er rigtignok lykkelige dage vi lever her, dage som vel aldrig mere vender tilbage, men altid kunde det vel ikke gå at leve på højskole, ti så vilde det vel blive et ørkesløst liv, som Johan også fornyligt har omtalt, at det er først når vi kommer i vor virkelige gærning, at det skal kendes om det bærer frugt som er tilegnet på højskolen. Ja jeg er rigtignok glad ved at jeg er kommen her, der er så meget som før har stået så uklart for mig, men som nu efterhånden klares mere, men det er jo også højskolens mål, at få de unge til at blive sig selv rigtig bevidst, at få dem til at kende sig selv og sin Gud, men det er jo tidt svært, at fuldtud kunne hengive sig til ham, der har skabt og frelst os, men nemmer vi det først rigtig, som der står i sangen at: "Det er så herligt at stole på, vi har en herre som alting mægter, han os ej glemmer når vi er grå, hans nåde rækker til tusind slægter", så behøver vi heller ikke at gå med så mange bekymringer for fremtiden, for hvad den vil bringe.
I denne tid fortæller Ludvig om de gamle oldtidssagn, fra vore forfædre, det er rigtignok forunderligt sådan en rigdom af billeder der kan ligge i hvert enkelt sagn, han forklarer dem så bagefter, og det er mærkeligt så træffende enhver forklaring kan komme til at passe på menneskelivet, som det er under alle forhold, både med sine lyse og mørke sider. - Ja jeg vilde rigtignok ønske at I sommetider var her og hørte foredragene, jeg er da vis på at nogen af dem vilde rigtig tiltale Jer.
I søndags var vi til en fest i nærheden af Neksø, der var foranstaltet af byens håndværkerforening. Johan og Ludvig talte begge, bagefter sang vi her fra højskolen en del flerstemmige sange, som forskaffede os en del bifald fra "publikum". -
I dag skal vi have en udflugt, vi skal nemlig køre et sted hen, der kaldes "Graneli", det er nok en meget stor have, som er anlagt på lyngen, den skal være rig på naturskønheder, nu kommer det jo an på om ikke det bliver regnvejr, ti så bliver det da ikke til noget. Det er forresten tidt regnvejr her, det er jo ikke så heldigt for høhøsten, som nu er i fuld gang. - Er I snart færdig med høhøsten hjemme? og er der noget svært med hø iår?
Jeg tror neppe, at jeg kan hjælpe mig med de penge, som jeg har, jeg har nok til at rejse hjem for, men nu skal jeg jo bruge nogle her, vi er jo nylig blevet fotograferet, og så vil jeg da gærne have et billedet i det mindste, og så plejer eleverne hvert år ved skolens slutning at give lærerne en gave, og der er stadig et og andet der skal til. I synes måske det er urimeligt at jeg ikke kan nøjes med de penge, jeg havde med hjemmefra, men I kan tro jeg bruger ikke nogen uden nødvendighed. Margrete og Johanne er da forresten ligedan stillet som jeg. Det er sandt, nu har Margrete fået plads herovre, til August skal hun følge med en pige hjem, som er her på højskolen. Til august får jeg vel ingen plads, men der er da også arbejde nok i den måned, og så siden kan der jo nok blive råd for en.
Nu får I alesammen en kærlig hilsen, hils Birte Marie, og hils Morbroders, jeg havde rigtignok ventet brev fra dem, men det bliver vel ikke til noget. Lad det nu ikke vare for længe før I skriver.

Karen.


En venlig hilsen og en tak fordi De sendte Deres lille Karen her over til os. Jeg håber både hun og De skal få glæde af hendes ophold her.

Ludvig Bøgeskov.



Mandag middag, d. 17/7 - 82.


Kære Forældre!
Eders brev modtog jeg i fredags, altså den 14.de, men postanvisningen kom først igår, men grunden hvorfor, at den kom senere, er vist at pengebeløb kommer ad en anden vej end brevsager. Det kunde vist ellers nok lade sig gøre at sende pengene i et brev, ti på den måde har Johanne et par gange fået penge tilsendt, men det er jo mere sikkert at sende dem med posten. Men nu er den sag iorden, jeg har afhentet pengene, som I får mange tak for, jeg kan nok klare mig med dem, jeg havde endda ikke ventet at få såmange. -
Men der er en anden sag, som jeg nu tænker mere på, der var jo nemlig skrevet en bemærkning på postanvisningen således lydende: "Søg den plads, som anbefales af Friskolelærer Rasmus Lind, Årby ved Kalundborg". Da Morbroder har skrevet hilsen, er det vel sagtens også ham der har skrevet de efterfølgende linier, men jeg havde alligevel hellere set, at han havde skrevet lidt mere og forklaret det lidt nøjere, ti jeg ved jo nu ikke om det også er Eders mening, om jeg skal søge om den plads, da Fader ikke med et ord har omtalt det i sit brev, men derimod skrevet at han venter at jeg kom hjem foreløbigt. Dette her kom jo nu lidt uventet, ti når jeg egentlig skulde have plads straks når jeg forlod skolen, vilde jeg egentlig ligeså gerne blevet på Bornholm, da nu Margrete og Johanne bliver her, men det er jo meget vanskeligt at få en god plads, da forholdene mellem husbondfolk og tyende er så dårligt, som intet andet sted i Danmark. Jeg tror jo nok at der gives undtagelser, ti det er vist flinke folk Margrete kommer til, men dem Johanne skal til, kender jeg ikke, men både Manden og hans kone ere fødte sjællændere, hvis det kan gøre noget til sagen. -
Men nu tilbage hvor jeg begyndte, jeg kunde jo nok påtage mig den omtalte plads, ti det er da min hensigt at søge om en, så snart der gaves lejlighed, enten til November eller før, men som jeg ser af højskolebladet skulde denne plads jo tiltrædes enten straks eller til første Avgust, men til den tid er det da umuligt jeg kan komme, da skolen først slutter den sidste Juli, og vi der skal rejse over vandet, kommer så alligevel til at vente et par dage, for at passe lejligheden med dampskibet. Jeg havde også gjort regning på at opholde mig en dag eller to i København, jeg har nylig fået brev fra Mads Nikolajsens kone, og hun skriver, at denne gang får jeg ikke lov til at rejse så hurtigt, hun skulde nok vise mig omkring og se alle mærkværdighederne, det vil måske også vare længe inden jeg kommer til København igen. Men som sagt, hvis jeg skulde lige i tjeneste, kom jeg jo til at lade København være og rejse lige hjem. Nå, det var en hel mængde jeg fik skrevet om dette, og endda er jeg lige klog, men nu venter jeg da at I, såsnart som I har modtaget dette, skriver så hurtigt som muligt, og lader mig Eders mening vide. Morbroder vil måske nok sige, at det var unødvendigt at gøre alle disse omsvøb, havde I også blot skrevet lidt om det, så skulde jeg nok straks på hans ord, ansøge om pladsen18. Nu vel, det er jo slet ikke sikkert jeg får den, fordi jeg søger derom, den kan jo alt være optaget inden jeg får skrevet, men det kan jo nok være et forsøg værd.
Ja det blev jo et rent forretningsbrev, men det er også skrevet i hast, men jeg skulde jo være færdig inden middagstimen er forbi. Nu far I allesammen en kærlig hilsen fra Eders Karen.
Hils Morbroder. Det er en forskrækkelig varme, det er i disse dage, jeg er færdig at svede fordærvet, endda jeg ikke har noget strængt arbejde for. Det er også meget værre at sidde inde mellem fire vægge i sådan en varme, end at arbejde i den fri luft. Nej min natur er ikke til at være inden døre om sommeren.
- - -

Øster Marie, den 4 avgust 1882.


Kære Forældre! I have vel ikke ventet at få brev fra mig tiere, medens jeg er her, men nu er det desværre indtruffet sådan, at vi kan ikke rejse herfra idag, som bestemmelsen var. Her har raset en slem storm i de sidste dage, men idag er den da værre end nogensinde, det er et ganske forfærdeligt vejr, jeg tror ikke at det har været sådan en storm hjemme nogen tid. Af den grund er vi på det bestemteste blevet frarådet at rejse idag, Johan mener endogså, at det er tvivlsomt om der går noget skib over i nat, ti Østersøen er nok ikke til at spøge med i sligt vejr, som dette. Altså er vi nødsaget til at blive her til tirsdag, ti "Erna" går nok kun de to gange om ugen, der går jo nok skib fra Rønne før den tid, men det vilde vist blive en dyr historie, skulde vi ad den vej med vort tøj. - Jeg er forresten lidt kedelig over, at jeg ikke kom af sted idag, men som der også er sagt os, at når ikke det var strængt nødvendigt, så var det galmandsværk at begive sig på søen i sligt vejr, så får vi vel nok hast på tiden de sidste par dage med, vi har forresten været i besøg rundt omkring de sidste dage. -
Altså, hvis ellers alt går vel til, så kommer jeg vel nok hjem på torsdag, det kan vel ikke gå an at være længere i København, jeg har jo også holdt ferie længe nok, så det kan vist være godt at komme hjem og bestille noget rigtigt. Rughøsten er allerede i fuld gang herovre, men måske også I har begyndt hjemme?

En kærlig hilsen til alle fra Karen.

----------------------

Dagmar Nielsens noter - og redaktørens bemærkninger [samt et par supplerende oplysninger].

Brevene fra Østermarie Folkehøjskole.

8. Karen Jensen fortæller at de er 25 elever på skolen, men ikke, hvor samme elever er fra. Men i Højskolebladet 1881 oplyses det, at Øster Marie Folkehøjskole på Kvindeskolen i sommeren 1880 har haft i alt 25 Lærlinger. Deraf var 3 fra Vendsyssel, 2 fra Sjælland, 1 fra København og 19 fra Bornholm.
[Der ser ud til at være byttet om på et par tal her. Der var kun én pige fra Vendsyssel, mens der var hele fem fra Stevns på Sjælland. To af dem kan dog muligvis have været tjenestepiger. Det gælder også den ene af to fra København. SAaM]

9. Birte Marie er Karens søster. Blev i 1890 gift med tømrer Niels Nielsen i Sigerslev, farfar til forfatteren Niels E. Nielsen, som i dag bor i slægtens gamle hjem i Sigerslev.

10. Margrete Iversen fra Ivergården i Sigerslev, Karens kusine.

11. Hans Jensen, Karens bror, der senere blev lærer i Hellested på Stevns.

12. Lars Jensen, gårdejer i Sigerslev, gift med Karens Faster Kirsten.

13. Mads Iversen, Karens elskede morbroder, som kom meget i hendes hjem, og i øvrigt var en begavet mand, forud for sin tid og noget af en foregangsmand og fører for sin by og egn. Han døde, medens Karen havde plads på Gadebygård, og hendes sorg står tydeligt at læse i brevet til hjemmet og forældrene.

14. Ejsing var lærer i Friskolen i Sigerslev. Begyndte skolen i Mosegårds storstue, hos Karens farbroder Jens Jensen. Den gamle aftægtsmand på gården, Karens farfar Jens Nielsen, kom tit ind og hørte på Ejsing og børnene, når de sang, fortæller Karen. Siden slog 4 af byens gårdmænd sig sammen om at bygge "rigtig" Friskole, og her fik Karen sin skolegang.

15. Margrete Nielsen fra Tømrerstedet, senere lærerinde i Boelsker på Bornholm. Johanne Nielsen, en søster til Margrete, senere gift med Magister Morten Porsild, Disko, Grønland.
[Det er ikke rigtigt, at de to piger var søstre. Margrethe havde ganske vist en søster ved navn Johanne (Kirstine) Nielsen, men hun var kun 11 år i 1882. I 1890 var hun tjenestepige på Gadebygård. SAaM].
16. Henrik Jensen, Parcellist i Sigerslev, født 1830, gift med Ane Iversen, født 1839. Ægteparret havde 5 børn, hvoraf Karen var den ældste.

17. Når brevskriveren her sætter baptisterne i forbindelse med Møller, foreligger en misforståelse fra Karen Jensens side, som naturligt kan forklares ved hendes kortvarige bornholmsophold da.
Hans Christian Møller (1834-1907) er stifteren af Luthersk Missionsforening. Efter i 1860 at være blevet grebet af pastor Tranbergs vækkelsesprædikener og være blevet dennes hjælper, havde han 1864 modtaget ordination i København af fripræsten N. P. Grunnet, hvorpå han virkede som lægprædikant. 1868 fulgte bruddet med Tranberg og Møller stiftede nu "Bornholms Forening til Evangeliets Fremme", der det følgende år - da hele landet blev Møllers virkefelt - ændrede navn til "Luthersk Missionsforening til Evangeliets Fremme i Danmark". Dennes medlemmer kaldtes senere "Møllerianere" eller "de Møllerske" eller - uden for Bornholm - blot "Bornholmerne". (Der henvises herom til H. Sonne Kof oed og N. C. Stangegård: Klippeøens Mænd, 1948, pp. 112 f, hvor også supplerende litteratur er anført).
Baptisterne er senest skildret af Erik Løvind Andersen i Bornh. Sml. 1976, række II, 11. bind, pp. 134 ff, hvortil ligeledes henvises.

Red. bemærkning.


18. Karen fik ikke den omtalte plads. Rejste i stedet i plads i Tommestrup på Stevns, hvor hun tjente til hun nogle år efter tog plads som mejerske på Wittenbjerg, hos bonden Niels Pedersen og Petra Pedersen.

SAMs højskolehistoriske Arkiv