Hans Markussen

Erindringer fra Bornholms Højskole 1894-98

Del II - delvis elev - og have- og altmuligmand

Først i December rejste Frk. Ingerslev fra Skolen, og det var et stort Tab, hendes Moder var død, og hun var vist eneste Datter^[17], saa hendes gamle Fader, der endnu var Læge i Præstø, havde bedt hende komme hjem og styre Huset for ham, og det syntes hun ikke, hun kunde nægte ham, skønt hun var glad for sin Skolegerning.
    Følgen blev, at Forstander Jensen saa maatte tage det meste Arbejde, hun havde haft i Højskoleafdelingen og egentlig blev over-læsset; i Fortsættelsesklassen tog den unge Frk. Erthmann vist Musikundervisningen med Pigerne (Klaver), Tysk og Naturhistorie; hvor meget af det, hun før havde haft, ved jeg ikke, H. P. havde nok Regning og Geografi, Frk. Ertmann Gymnastik med Pigerne.
    Kort efter Frk. Ingerslevs Bortrejse kom Forstanderens ældste Datter Valborg hjem til Jul, hun gik ind i Skolens Fortsættelsesklasse, men havde ingen Evner til at lære og gik der vel mest for Selskab og Tidsfordriv, hun var lige fyldt 18 Aar.
    Vi Elever skulde foruden vore egne Værelser ogsaa holde Gangene og Gymnastiksalen, som var en stor Gulvflade at faa vasket, H. P. var som Regel med og tog selv godt fat, men der var flere af de unge Karle, der gerne vilde knibe udenom, naar de mærkede, det trak op til Gulvvask.
    Ved Fastelavn, da det var et glimrende Kaneføre, havde H. P. faaet ordnet en Kanetur til Rønne for hele Skolen, det var vist Fredag eller Lørdag Morgen, Kanerne med Kuske og Hesteforspand holdt for Døren og vi alle var ved glade og feststemte at tage plads i Kanerne, da kom Forstanderen til Syne i Døren uden Overtøj, saa noget muggen ud og spurgte H. P., om vi havde faaet vasket i Gymnastiksalen; da H. P. svarede Nej, bemærkede Forst., at saa kom han vist til at blive hjemme og vaske Gulv, mens vi kørte ud at more os.
    Da satte H. P. i med en frisk Latter og svarede: "Ja, det synes jeg, du lige passende skulde gøre". Og adskillige andre lo med. Men paa den Maade vilde Forst. dog ikke være til Grin, det varede heller ikke længe, før han var i Tøjet og paa en Kane og det mugne var borte. Jeg tror nok, det var Fruen, der havde husket paa Gulvet i det belejlige Øjeblik. Vi havde en god, men kold Dag, saa bl. a. det store Stenhuggeri (Brodersens) og Musæet.
    Om Aftenen kom en Del af os tilbage til Skolen, mens vel de fleste tog hjem i de Par Fastelavnsdage, Skolen ikke arbejdede. Det var en af de Aftener, Forst. samlede os i sin Stue og oplæste Chr. Richkardts herlige Æventyrdigt "Tornerose", der foruden den kendte Sang: "Altid frejdig, naar du gaar Veje, Gud tør kende" rummer saa mange andre skønne Vers, at de efter mit Skøn er noget af vor Bedste Digtning; jeg vil blot her anføre det lille Slutningsdigt: "Du, som sukker dybt og bange, du, som vaager paa dit Leje, du, som gruer for de mange Livets trange Torneveje, grib i Troens stærke Strenge, da skal Tornemuren sprænge".
    Jeg mindes flere saadanne hyggelige Aftener, naar vi var en lille Kreds af Elever samlet i den Stue med Familien, og saa Forst. læste f. Eks.: Friises "Laila", der mange Aar senere blev sat op som Film; vi sang et Par Sange og den anden Datter Bodil, der var en vel begavet Pige, plejede af og til at spille et Musikstykke paa Klaveret, og saaledes gik Aftenen paa bedste Maade.
    En Aften hen paa Vinteren kaldte Forst. mig ind i sin Stue og spurgte, om jeg kunde tænke mig at blive paa Skolen i Sommer og passe Haven med det øvrige Udenomsarbejde, der var en Elev fra det forrige Hold, der var paa Skolen ogsaa denne Vinter, men han kunne ikke klare det nu, Han hed Kristian Hansen, han var Søn af en Gartner ude i eller ved Nexø, men han var svagelig og halt, der var vist aabne ulægte Saar paa hans Ben, han havde et alvorligt lidende Ansigtsudtryk, men var forstandig og klarttænkende, han interesserede sig for Biavl og havde gode Evner til boglig Viden.
    Haven var til Dels anlagt med Plantning af Frugttræer og Buske samme Efteraar, Skolen blev bygget, forøvrigt havde Kristian bare dyrket det hele med Kartofler og en Klat Bortfeldske Roer, som vi fik stuvet nogle Gange om Vinteren; men nu skulde Haven tages rigtig i Brug, graves og dyrkes med Køkkenurter til Husholdningen, anlægges med Gange, Græsplæner og Blomstergrupper, og det mente Forstanderen, jeg sagtens kunne klare, naar jeg fik lidt Hjælp og Vejledning i den første Tid af en Gartner. Forøvrigt stod Forst. noget usikker over for, hvor meget Arbejde og Tid, jeg vilde have nødig at bruge i Haven, hvad Løn jeg skulde have, og hvad jeg skulde bruge den Tid til, som blev tilovers.
    Tilbudet kom mig ganske uventet, jeg havde vist ikke tænkt mig anden Mulighed end at gaa til Tjeneste i en Gaard igen, og jeg havde snarest ventet, et saadant Tilbud vilde blive givet min Ven Peter Dam. Jeg stod her paa en af Livets Skilleveje, hvor meget er usikkert, men det stod for mig, som jeg skulde prøve det og foreslog, at jeg vilde nøjes med halv Løn, 100 Kr. for 1 Aar, men saa vilde jeg have Lov at følge med i Fortsættelsesklassen i nogle Fag efter eget Valg og tænkte mig, at det saa maatte kunne føre frem til en eller anden Gerning, og det gik Forst. ind paa.
    I Virkeligheden var det en mislig Stilling, jeg var kommen i. Faa Dage efter fik jeg Tilbud fra Ravn paa Brandsgaard, de vilde, jeg skulde komme og overtage Pladsen igen, Ravn var nok slet ikke saa sikker paa at kunne klare det paa den store Gaard med den megen daarlige Jord, men jeg maatte jo meddele Sagernes Stilling og var heller ikke lysten efter at komme tilbage. Saa vidt jeg mindes, skilte han sig faa Aar efter ved Gaarden og fik en Regnskabsførerstilling eller lignende ved Fællesforeningen for de danske Brugsforeninger.
    Opbrudet af Højskolens Vinterhold og Afskeden med de mange gode Kammerater var en vemodig Tid, ved 1 April laa der endnu Snedriver omkring Skolen, men dem fik Solen snart Bugt med paa de lange Foraarsdage. En Gartner Nielsen fra Rønne, som var gift med en Søster til Oliva Jespersen var der nogle Dage, hjalp mig med at tilsaa den store Glæsplæne foran Hovedbygningen og forskellige andre Ting.     Jeg fik anskaffet et Par gode Havebøger, købt Frø og andre nødvendige Sager fra en paalidelig Forretning i København, fik ogsaa anlagt en Drivbænk i Sydsiden af Udhuset, hvortil Forst. havde købt et stort Vindue med Ramme, der tiltrak jeg de alm. Planter af Porre, Selleri, tidlige Kaal og Blomsterplanter af Asters, Levkøj, Plox, Petunia og andre til Pynt i Blomsterbedene.
    Jeg havde rigtig god Lyst til at dyrke Havesager. Jorden var vel nok nærmest mager Markmuld, og der var næsten overalt rødt Grus i andet Spademaal og videre ned, men der var jo en Del Gødning, og jeg fik den til at give et rigtig pænt Udbytte, saa da vi kom sidst i Juni begyndte jeg at kunne levere tidlige Blomkaal, Spidskaal og Gulerødder og Grønærter fulgte snart efter, Rabarber var der en lang Række af, men der blev stillet store Krav til dem.
    Det var Johanne, jeg mest havde med at forhandle om, hvad der skulde bruges, og somme Tider, naar jeg havde Lyst til at prøve noget nyt, var hun ikke lysten efter det; Savojkaal og Rosenkaal som begge faldt i Forst. Smag, var hun jo ikke saa begejstret for til at begynde med, da hun ikke kendte dem; ny Kartofler til Sct. Hansdag og dygtig med Grøn- og Hvidkaal, Ærter, Bønner og Gulerødder passede hende bedre, men hun var nu alligevel en dygtig og prægtig Pige, selv om vi nok en Gang imellem saa lidt forskelligt paa Tingene.
    Skummetmælk og Kærnemælk fik vi i en Transportspand fra Mejeriet, derimod kunde vi ikke faa Sødmælk derfra, men oppe mod Øst i Vallensgaardshusene boede en ældre Mand med et stort "to Hestes Avl", han havde vist en god halv Snes Malkekøer, han hed vist Jens Pedersen, han var i hvert Fald Broder til Frostegaardsmanden, der vist hed Lars P., eller ogsaa var det omvendt, men han var ikke med i Mejeriet, og der kunde vi købe Sødmælk, der vel for det meste blev brugt til Kaffefløde, det blev gerne min Bestilling at drage derop med 2 Mælkespande og købe Mælk, var der saa ikke malket, der var en ældre Datter hjemme, som besørgede det, vist deres ene-ste Barn, saa blev jeg budt ind i Stuen og fik en Passiar med Mode-ren, der jo godt havde kendt vore Forældre, og Faders Forældre huskede hun ogsaa; som oftest fik jeg ogsaa den sidste "Ugens Nyheder" til Underholdning, indtil Mælken var i Spandene og jeg atter kunde trave til Skolen.
    En anden god Nabo var den gamle Kristian Andersen, som boede lige overfor "Dalshøj" paa den anden Side, Øst for Vejen, han var altid tjenstvillig, og skulde jeg ud at køre et Ærinde for Forstanderen eller hente noget, bad Forst. mig gerne om at gaa over og laane hans Heste og Køretøj, han havde et Par kraftige pæne brune Heste, som jeg var meget glad for at køre med, da de var rolige og paalidelige og alligevel kunde flytte sig.
    Men jeg havde stundom Morskab af at gaa over paa Dalshøj, hvor den gamle morsomme jydske Høker Brandi^[18] havde slaaet sig ned og drev Landbrug paa sin egen Facon, han havde et Par raske Heste, der ofte om Vinteren, naar de længere Tid stod i Stalden uden at bestille noget, blev kaade, naar de skulde ud, og gik haardt paa Tømmen, saa Brandi var saare betænkelig ved at køre dem selv, endsige laane dem ud til Landevejskørsel.
    Jeg mindes en skøn Vinterdag, Forstanderens skulde ud paa en Visit til Josefsens^[19] paa Buggemøllen i Østerlars, at jeg fik det Hverv at køre for dem og af en eller anden Grund ikke kunde faa Andersens Heste, at jeg maatte hen og snakke godt for Brandi, der endelig efter mange Formaninger gav mig Lov at laane Hestene. Jeg kørte ogsaa meget forsigtigt med stramme Liner, saa længe jeg var indenfor hans Synskreds, men da vi kom ind i Almindingen, lod jeg dem trave ud til Fryd baade for Hestene og Forstanderens, særlig Fruen var svært glad over den raske Køretur; paa Hjemvejen maatte jeg dog holde noget igen, for at Hestene ikke skulde komme svedige hjem, for det led Brandi ikke; han havde dengang i Huset en Dattersøn ovre fra Jylland, som var en rask Knægt, der gik hos Møller i ældste Klasse.
    Kristian Andersens havde 3 Døtre, den ældste Sille (Cæsilie ?) var min Skolekammerat og vist lidt ældre end mig, hun havde været en kort Tur i Amerika og havde der mod Forældrenes Ønske giftet sig med en af Rasmussens Sønner (dem, der laa i Proces med Skovrider Brüel), hvorefter de snart kom hjem og boede i Nærheden. Den anden Datter var Syerske og ikke meget hjemme, den tredie og yngste, der vist hed Kristine, var derimod hjemme og gik til Hjælp for Forældrene, der da ogsaa var oppe i Alderen; Kristine interesserede sig for Haven, og jeg maatte en Gang over og hjælpe hende med at faa den omlagt, men den var gammel og tilgroet, saa det var nu ikke saa let at faa Plan i det. En Sommer laa hun længe alvorligt syg, en anden gik hun som Elev henne paa Skolen. Jeg var ogsaa en enkelt Gang henne og hjælpe dem med et eller andet Markarbejde. Forstanderen omtalte altid den Familie med megen Agtelse og Venlighed.
    Det var nu ikke saa megen Skolegang, jeg kunde faa Tid til den første Sommer. Jeg grusede næsten alle Havegangene ved at grave andet Spademaal op og sænke Muldlaget ned, derved blev Gangene pæne og lette at holde ogsaa de følgende Aar, selv om Gruslaget efterhaanden blev blandet med nogen Muld. Jeg var dog gerne inde 1 Time eller 2 om Dagen i Fortsættelsesklassen og læste en del Historie, Naturhistorie og skrev en Del Stil, fik ogsaa senere nogen Matematik og lidt Engelsk.
    Der var 3 Elever, som forberedte sig til Præliminæreksamen og rejste over til Høst og tog den ved Universitetet. Den bedste og ældste af dem hed Knudsen, han var en fattig Enkes Søn fra Vestermarie, han var meget flittig og vel begavet og havde kun læst i 1¹/2 Aar, men saa ogsaa bleg og medtaget ud, dog var han altid ved godt Mod og frisk Humør, han fik vist 96 Points, medens de andre maatte nøjes med 60 og 70, men de var ogsaa yngre og tog sig nok ikke saa grundigt af Arbejdet.
    Den næstbedste var Forst. Jensens ældste Søn Alfred, den tredie Kristoffer Jensen fra Lærkegaard i Olsker. en lille firskaaren, rødmosset og trivelig Tyksak, der havde sat sig for, han vilde være Sømand^[20]; han holdt af at komme ind hos mig og ryge sig en lille Pibe Tobak i Værelse e, hvor jeg dengang boede, og hvor der alligevel lugtede af Tobak; men Forstanderen, som syntes, han var for ung til at ryge, overraskede os en Dag, ved, som han havde for Vane at træde hurtig ind ad Døren, og da Kristoffer i sin Forbløffelse ikke havde faaet Snadden puttet i Lommen, fik han en Irettesættelse.
    Jeg tilstaar, jeg selv var mest tilbøjelig til at gemme Piben, naar han indfandt sig, men han havde en særlig Maade at komme ind ad en Dør paa, for vel bankede han altid paa, men Svaret "Kom" maatte jo helst afleveres med det samme eller indenfor en rimelig Tid, og i samme Øjeblik, det var sagt, stod han indenfor Døren og havde Oversigt over Situationen.
    Jeg husker engang, vi var 4, deriblandt Kristian Hansen fra Nexø, der en Lørdag Aften sad inde i H. P.s Værelse, og saa foreslog en, vi skulde spille et Parti Wisth; ellers var det gerne Skak eller Dam, hvis der blev spillet en sjælden Gang, men næppe var vi begyndt, saa var Forstanderen der. "Hvad spiller I ?" "Wisth !" svarede Kristian. "Naa", sagde Fost., men lidt efter ringede han sammen med Klokken, og saa fik vi en Oplæsning, saa vidste vi, uden at det blev sagt, at spille Kort maatte vi ikke.
    Derimod tog Eleverne, især Pigerne sig af og til et Par af disse Runddanse, som de selv sang til, og som vi tidt hørte i Barndomstiden; dèr var Forst. egne Døtre med, det foregik oppe i Gymnastiksalen.
    Disse Piger i Fortsættelsesklassen var for det meste der i 2-3 Aar, og da jeg sammen med dem i længere tid, husker jeg dem bedre end de Elever, der kun var der i 5 eller 3 Maaneder, som Pigerne i Sommerskolen. Der var først Margrethe Nielsen, Datter af lærer Nielsen i Olsker, hun havde en køn og kraftig Sangstemme og sang ofte for, havde et pænt og tiltalende Væsen, var sund og smuk, hun gik vist senere paa Seminarium og blev Lærerinde i Ruthsker^[21]. Ligeledes den lille Anna Holm, Datter af Lærer Holm, Vestermarie Kirkeskole, ogsaa hun blev senere Lærerinde, ligesaa Caroline Caspersen fra Nexø og en Frk. Olsen fra Hasle, der dog vist begge efter cka. 1 Aars Læretid begav sig til et Seminarium.

------------------------

Til toppen af højre spalte

    Saa kom senere store Anna Dam fra Lillegaard i Nyker, en rigtig pæn, velbegavet og god Pige, hun var eneste Barn og vel altsaa Arving til en god Gaard, hun havde Lyst til Lærergerning og oprettede sammen med sin Veninde en lille fri Børneskole i Pingels Allé i Rønne, denne Veninde hed Hansine Nielsen og var fra Bondebroen udenfor Rønne, hun var ogsaa et Par Aar i Fortsættelsesklassen, hun havde en daarlig, forvokset Arm og Haand og var noget svagelig, Anna blev senere gift og overtog Fædrenegaarden^[22], Hansines Grav saa jeg for nogle Aar siden paa Rønne Kirkegaard.
    Saa var der lille Anna Dam fra Kæmpegaard i Vestermarie, der senere gik paa Seminarium og blev Lærerinde i Jylland, men vist faa Aar efter gift med en Lærer, hun var ganske ung, da hun var paa Højskolen, men ligesom sin Navnesøster en rigtig frisk og naturlig ung Pige med et lyst og glad Sind. Saa var der Lærer Christensens to Døtre fra Sandvig: Ingeborg og Marie, begge smaa, mørkhaarede Piger, men ret forskellige af Karakter, de var et Par Aar paa Skolen, men udnyttede vist ikke deres Uddannelse og blev senere gifte, den ældste med en Lærer Henriksen^[23] i Sandvig, den anden med en Fotograf Jakobsen, som ogsaa en Tid var paa Højskolen.
    Marie var livlig og af og et urolig Natur, hendes bedste Veninde var Sigrid Blem, Datter af Folketingsmanden, der omtrent var af samme Karakter, hun blev senere gift til Store Bukkegaard^[24] i Aaker, saa var der Asta Jensen fra Grammegaard i Aaker, en høj pæn rødhaaret Pige, men meget svag og døde i en ung Alder. Der var endnu et Par Gaardmandsdøtre i det Hold, som heller ikke drev det videre med Lærdommen, men vel nok blev gifte senere hen, bedst af dem husker jeg den lille, krølhaarede Kristine Andersen, der af og til kom ind for at faa Hjælp hos mig, naar det kneb med Regnestykkerne eller matematiske Opgaver, hun blev gift med en pæn ung Gaardmand i Olsker^[25], som var Elev paa Højskolen en Vinter; jeg overnattede hos dem under et Besøg paa Bornholm senere.
    Men større Betydning for mig end disse Piger fik dog de to Kammerater fra Højskolen, som jeg ogsaa kom til at følges med paa Seminariet: Peter Dam og Jens Mogensen, en Husmandssøn nede fra Egnen Sydvest for Lynggaard i Aaker, og som jeg kendte som Skoledreng, mens jeg var paa Brandsgaard.
    Den første Sommer, jeg var paa Skolen og passede Haven, 1895, var der et stort og dygtigt Hold Piger; til Maj samtidig med Pigerne kom en ny Lærer, der altsaa skulde erstatte Frk. Ingerslev. Han hed Christian Rønne Petersen og tilhørte en gammel kendt Præsteslægt paa mødrende Side, hans Fader var Lærer i Skørpinge ved Flakkebjerg paa Sjælland. Han var nok cka. 30 Aar, høj, men lidt spinkel, bar Briller og Fuldskæg, havde været nogle Aar i Amerika og vist arbejdet ved Skoler der.
    [Rønne Petersen] havde ingen Eksamen, men rigtig gode Kundskaber, saa han godt kunde lære fra sig, dertil var han en munter Svend, der godt kunde være tiltalende som Lærer for de unge, han interesserede sig meget for Fysik, Botanik og Matematik. Jeg mindes ikke, at han spillede noget Instrument, men han lærte da Pigerne at synge flere kønne flerstemmige Sange foruden de almindelige Højskolesange, f. Eks. den prægtige Foraarssang: "Nu grønnes Skoven atter med friske Foraarsskud" eller den vemodigt stemningsfulde: "Syng kun i din Ungdoms Vaar, i den lyse Sommer".
    De stod gerne oppe i Foredragssalen og de kønne Melodier klang saa tydeligt ud til mig, hvor jeg gik og arbejdede med mine Urter i Haven, hvor jeg desuden havde det kønne Udsigt op til Rytterknægtens skovklædte Banke, hvor Luften mellem Trætoppene blaanede i Sommersolens Varmedis. Jo vist var det et dejligt Sted at leve!
    Min første Morgensyssel var just ikke saa behagelig, paa et Bord til Venstre for Køkkenforstuen stod om Morgenen opmarcheret en lang Række Støvler og Sko af højst forskellig Form og Størrelse i Reglen 12 a 20 Par, om Søndagen ofte 25 a 30, som jeg skulde rense, smøre med Blanksværte og blanke, værst var gerne Drengenes, især den yngste, Vilmer, var en rigtig Grisebasse; der var foruden Forstanderfamiliens 7 Personer ogsaa Lærernes og Lærerindens, og nogle af dem leverede vist ofte 2 Par til Pudsning daglig, men somme tider blev der nok ogsaa listet andres Skotøj imellem, men jeg tog det hele før Morgenmaaltidet saa vidt mulig undtagen om Søndagen, da maatte jeg tage længere Tid til det, men ofte tænkte jeg, det havde været behageligere at muge Hestestald, fodre og strigle Heste paa Morgenstunden, end at pudse en lang Række vaadt og snavset Fodtøj.
    Det værste, jeg måtte til de 2 første Somre, var dog at tjære og strø Sand paa alle Tagene, der var lagt af Tjærepap og havde en ganske nederdrægtig Hældning, for man skulde gaa paa dem, men de var saa skraa, at man hele Tiden gik i Angest for at styrte ned. Den første Sommer havde de haft nogle Haandværkere fra Rønne oppe at lave det, men de havde taget en stor Betaling og vist ogsaa paa anden Maade lavet det daarligt, dertil kom der nok Dagen efter en Skylregn, som gjorde, at Tjære og Sand gled ned af Taget og laa som et Asfaltlag rundt om Skolen. Det holdt sig alle de Aar, jeg var der, og det saa jo ikke godt ud.
    Men den første Sommer, jeg var der, hittede Forstanderen paa, at H. P. og jeg skulde hjælpes ad og saa tage det en Dag, naar det saa ud til at blive stabilt Sommervejr i længere Tid. Det lykkedes ogsaa, vi fik det godt gjort, og H. P., der var sikker paa Haand og Fod vovede sig længst ud med Tjærekost og Sandspand, til Gengæld bar jeg Spandene op ad den lange Husstige med Sand og Tjære; naar vi henad Aften kunde gaa ned af de høje Tage paa Hoved- og Tværfløj og afslutte Arbejdet med at give den lave Bagbygnings Tag Tjære og Sand, følte jeg det som en Velgerning og takkede Gud, fordi vi var sluppet fra det med Liv og hele Lemmer, men Tjæren og den glødende Solhede havde svedet Huden i Ansigtet, saa den bagefter skallede af; begge Aar havde vi det Held, at Vejret var tørt og varmt de følgende Dage, saa Tjære og Sand blev paa Taget.
    Hen paa Sommeren rejste H. P. vist til Kursus paa Askov, og Rønne Petersen blev forlovet, eller, som han kaldte det, trolovet, med Forst. ældste Datter Valborg; det var ellers et meget ulige Par at se til, hun naaede ham knap til Skuldrene, og naar de var ude at spadsere, gik de med hinanden ved Haanden, da hun var for lille til at naa ham i Armen med Bekvemmelighed.
    Den anden Søster, Bodil, der var velbegavet, lyshaaret og munter Pige, gav sig til at læse for Alvor og tog næste Sommer Præliminæreksamen vist med alle 3 Hovedsprog, hun sad ofte oppe i Vinduet i "Morgengry", hvor der ingen boede paa den Tid og forberedte sig før Eksamen.
    Min Ven Peter Dam var i Sommeren 1895 Havekarl paa Soldatergaard i Aaker. Vi havde haft en Søn derfra som Elev paa Højskolen: Holger Kofoed*), som holdt meget af Peter og havde vel nok skaffet ham Pladsen, men til Vinter kom Peter tilbage til Skolen og boede sammen med mig i Værelse e, medens H. P. boede i d, hvor der var Kakkelovn. Vi gik jo begge i Fortsættelsesklassen sammen med Pigerne.
-------------------
*) Holger K. fik vist senere en Gaard i Langedeby i Bodilsker^[26].

    Vort Værelse kaldte Rønne Petersen "Akademiet" og mig "Markus Akademikus", han aflagte os jævnlig Besøg og gav os gerne en munter Haandsrækning. En Aften husker jeg, vi begge sad og brød vort Hoved forgæves med noget i Grundbegreberne fra Julius Petersens Aritmetik, som jeg lige var begyndt paa, men frygtede, vi aldrig fik Magt med. Da kom R. P. og travede det igennem med os, og overgav os siden en rimet Vise, der begyndt saaledes: "Markus Akademikus Minus gange Minus, det gi'er Plus, denne Sætning er meget vigtig, lær den derfor ganske rigtig. Komplementvinkler paa samme Bue, har tilfælles samme Stue", saaledes forstod han med Lethed at gøre Lærdommen levende og morsom, det var forresten ikke ham, men Forst., der havde Faget med os, han var ogsaa dygtig, men Morsomheder indlod han sig sjælden paa, dog husker jeg et Par Gange, han morede sig over noget R. P. og jeg lavede i Fællesskab.
    Til Højre for Indgangen til Køkkenforstuen, der brugtes som Vaskehus, stod en indmuret Kedel tæt op til Døren. Naar Vognen med Købmandsvarer kom fra Aakirkeby, var det ofte mit Tilfald at bære tunge Ting ind, og saaledes var jeg en Dag paa Vej ind med en Sæk Sukker paa Nakken; uheldigvis kom R. P. og mødte mig i Døren, jeg saa hans lange Ben, skønt jeg gik bøjet og veg lidt til Side, at han kunde komme forbi, men yderligt paa Murkanten af Kedelen hang Fruens Varmedunk, som en Pige havde anbragt der, og Sækken strejfede Dunken, saa den bumpede ned paa Stengulvet og blev Læk.
    Det maatte da straks meddeles Fruen, der skulde haft den i sin Seng, og hun var jo straks i Harnisk og overøste mig med Bebrejdelser, hvad hun altid var rap til, hvis der var Lejlighed; men jeg bed energisk fra mig, baade Forst. og R. P. samt vist Johanne og Pigen var tilstede. Jeg anklagede nu R. P. som den skyldige, og han var straks med paa, at her skulde gøres Løjer med den Dunk, og saa stod vi to og anklagede hinanden skiftevis og jamrede over Dunkens Ødelæggelse, saa Forst. lo og Fruen luskede gnaven væk, men Dunken blev sendt til Funk i Aakirkeby at loddes og blev saaledes reddet og brugelig igen.
    I Udhuset huserede nogle Rotter. Rønne Petersen havde lavet en Slags Fælde; der hang en Kasse over et Bræt, som stod ude i Brænderummet, paa det var anbragt et Stykke Flæsk, hvori var fastgjort en Kobbertraad, som han førte ind gennem Vinduet i mit Værelse, hvor den var sat i Forbindelse med et Ringeapparat, og det var saaledes ordnet, at naar Rotterne halede i Flæsket, vilde Apparatet ringe inde hos mig. Saa var der en anden Snor, hvori man skulde rykke, saa faldt Kassen ned over Rotten, hvis det da gik efter Planen. Den Aften holdt han selv Vagt til Kl. var over 11 om Aftenen inde i mit Værelse, men da han blev ked af at vente, gik han og paalagde mig at passe Fælden.
    Jeg havde imidlertid en anden Plan. Det var Dagen efter den 30 April, og da han havde "narret mig April" den første, narrede jeg ham April den sidste ved tidlig om Morgenen at rykke Kassen ned over Brættet, kalde ham op af Sengen og bilde ham ind, der var en Rotte i Fælden, og han kom op og ud, og blev saaledes udnævnt til Aprilsnar. Det mindedes han senere ved Afrejsen, da han skrev i min Poesibog:

Noter:

17. Nanna Ingerslev var ikke enebarn. I nogle erindringsglimt i jubilæumsårsskriftet 1944 fortæller hun, at hendes moder var død sommeren 1893 efterfulgt af den ældste datter i april 1894. I december blev så endnu en datter syg og måtte bringes til Oringe. Og eftersom der endnu var to umyndige søskende hjemme, anmodede faderen hende derfor om at komme hjem. retur til tekst

18. Brandi havde i sommeren 1902 en elev fra Nexø, Mary Lærke, boende. retur til tekst

19. En datter fra Josefsens, Buggemøllen, var elev sommeren 1896. retur til tekst

20. Kristoffer Jensen blev sømand. Ifølge min moder sejlede han i mange år som kaptajn og havde sin faste bopæl i Allinge. retur til tekst

21. Margrethe Nielsen figurerer i Bornholms Vejviser for 1929 og 1933 som lærerinde ved Kirkeskolen i Rutsker. retur til tekst

22. Anna Dam blev gift med Martin Jørgen Kofoed fra Ll. Bakkegård i Olsker, elev 1897-98. To af deres børn var senere elever på Bornholms højskole, og de andre var elever på andre højskoler. retur til tekst

23. En datter af lærer Henriksens, Rose Køie, fortæller lidt om dem til Hansaage Bøggild i en artikel i Jul på Bornholm 1993 - side 17. retur til tekst

24. Sigrid Blem blev gift med Ludvig Kofoed, St. Bukkegård, elev på skolens første hold 1893-94, og de overtog gården efter hans forældre. Fem døtre og en søn var senere elever på højskolen. Hun døde allerede som 48-årig i 1926. retur til tekst

25. Kristine Andersen blev gift med Hans Peter Kofoed fra Ll. Bakkegård i Olsker, elev 1895-96 og broder til førnævnte Anna Dams mand. De overtog nabogården St. Bakkegård. Den brændte for dem i 1908, hvorefter de solgte den til udstykning. De slog sig derefter ned på ejendommen "Skovly" i Vestermarie, som ligger lige over for det tidligere mejeri "Central". retur til tekst

26. Dette er rigtigt nok. Holger Koefoed blev gift med Anna Lyngberg fra St. Kalbygård i Åker, og de blev bosat på 8. vdg. Langedebygård i Bodilsker. Deres tre børn var alle senere elever på højskolen. Holger Koefoed var senere med i skolens bestyrelse og i nogle år dens formand. retur til tekst