N. P. Jensen:

Kristen Kolds skole i Ryslinge

        Fortsættelse af
        Kristen Mikkelsen Kold.

De Børn som gik i Skole hos Kold om Sommeren kunde han altsaa ikke undervise om Vinteren hvorfor de maatte undvære Skolegang om Vinteren. Men det vilde Præsten ikke gaa ind paa; det gik den første Vinter men siden blev det befalet at Børnene skulde gaa i Skolen baade Vinter og Sommer; det var for en stor Del derfor at Kold flyttede til Dalby. Med Kold og Poulsen Dahl som Lærere trivedes Friskolen udmærket, og det blev snart bekendt at paa Kolds Skole lærtes der meget mer end i de almindelige Almueskoler. Der var i Dalby en Bonde som hed Poul Rasmussen; han havde en Søn som gik [i] en Almueskole men han var baade led og ked deraf. Faderen lod ham da gaa hos Kold og da forandrede det sig; nu fik han Lyst til at gaa i Skole og kom til at elske Kold højt. Kolds Højskole vakte mange Steder Forargelse og Forbitrelse; saaledes blev Kold i 1856 angrebet af Selskabet for de danske Almueskoler. Men 42 af hans tidligere Elever forsvarede ham og gjorde rede for hvad de lærte paa Højskolen og udtalte alle deres Glæde over Opholdet hos Kold. Stiftsamtmanden og to Provster mødte en Dag for at høre hvorledes det gik til i Højskolen. Den ene af Provsterne vilde til at høre dem en ad Gangen men det sagde Kold nej til. Eleverne betalte for deres Ophold her saa der var ingen der havde ret til at høre dem. Provsten blev lidt forbløffet ved dette Svar men tav dog. Men saa gav Kold sig til at tale med dem paa sin egen Maade; da var de alle med og de svarede saa det var en Lyst saa Skoledirektionen maatte indrømme at Kold kunde faa sine Elever til at høre efter og forstaa hvad han sagde. Han lagde særlig Vægt paa Verdenshistorie efter Religionsforedragene. Imidlertid havde der rejst sig adskillige Højskoler men Kold troede altid at hans var den bedste. Antallet af hans Elever forøgedes med hver Vinter og for at følge med Tiden skulde han have sin Skole anderledes indrettet men han troede at han for rigtig at kunne faa en god Tilslutning til sin Skole maatte han flytte den midt ind i Landet. Han fik derfor købt et Stykke Jord ved Odense i Hjallese. Her byggede han sig en tidssvarende Højskole, et pænt to Etages Hus. I 1862 begyndte Kold sin Skole i Hjallese og han kaldte den Dalum Folkehøjskole. Poulsen Dahl var stedse hans tro Lærer og så Jens Lassen Knudsen havde han til Lærer en Vinter. Kold kom til at tænke paa hvorfor Karlene skulde have Forret for Pigerne til Oplysning og han forsøgte da at holde Pigeskole om Sommeren og det faldt meget heldigt ud. Men Kold var blevet legemlig svag, saa han forstod, at han ikke længe kunde holde det ud; han døde 1870. Han havde et Par Aar før sin Død gifted sig og havde to Døtre. Højskolen havde imidlertid arbejdet sig op saa at der det sidste Aar Kold levede var over 100 Elever baade Vinter og Sommer saa det kunde siges med Rette at Kold havde forstaaet at sætte en Højskole i Gang. Kold var i mange Maader en mærkelig og aparte Mand men han var tillige en stor Mand; vi træffer ham i et af de Øjeblikke han var størst dengang han laa paa Knæ ude i Skoven og bad til Gud om han dog maatte faa tre Elever. Der blev efter hans Død rejst en Bautasten ved Dalum hvorpaa der stod at den var til Minde om Skolemanden Kold og at gamle Elever havde rejst ham dette Minde. Desuden stod der disse Linier af en Sang af Grundtvig som Kold havde holdt meget af:

Kristen Kolds højskole i Dalum (efter tegning)