 |
N. P. Jensen:Foredrag på |
 |
| N. P. Jensen var Bornholms Højskoles første forstander på dens nuværende sted ved Ekkodalen i tiden 1893 - 1901. Fra hans tid er bevaret i afskrift en del "opskrifter" til foredrag om forskellige emner: en længere række om den nyere danmarkshistorie, om digteren B. S. Ingemann, mindre stykker om Kristen Kold og Carl Oluf Rosenius og endelig også et stort antal om psykologi eller sjælelære. De gengives i denne afdeling med links til de enkelte dele her overfor. |
Links til de enkelte emner: |
|
N. P. Jensen Niels Peter Jensen blev født den 7. december 1854 som søn af husmand Jens Hansen og Bodil Jensdatter i et fæstehus under grevskabet Holsteinborg i Høve sogn i nærheden af Skælskør. Hans fader døde, da han var fire år gammel, men det lykkedes moderen at få givet ham en god skoleuddannelse. 15 år gammel blev han elev på Hindholm Højskole, hvor grundlaget for hans senere engagement i højskolen utvivlsomt er lagt. Senere kom han med støtte fra forskellig side på Blågårds Seminarium og tog lærereksamen derfra i 1876. Han blev gift med Sara Marie Charlotte Lea Wulff, som var af jødisk afstamning, født 1855 og datter af værkfører Jacob Wulff. De fik fem børn, to døtre og tre sønner. Det hedder om N. P. Jensen, at meget af hans uddannelse var foregået ved selvstudier, og at det fortsatte han stadig med. Han foretog studierejser til Norge, England, Amerika m. m. for stadig at dygtiggøre sig. I 1877-86 var han skolebestyrer i Løgstør og kom derefter til Neksø som bestyrer af den stedlige realskole. Derfra var det så, han i 1893 blev hentet til den nye højskole ved Almindingen, som han var leder af i 71/2 år, frem til vinterskolens slutning 1901. I 1915 vendte han tilbage til Bornholm og ledede nogle år Åkirkeby Realskole. En elev fra de første år, Hans Markussen, karakteriserer i sine erindringer N. P. Jensen som "en velbegavet og flittig Mand, der gik helt op i sit Skolearbejde". Han fortæller videre, at "han havde ikke Sangstemme og kunde saaledes ikke søge ret mange Lærerstillinger paa Landet, men han sørgede for i Stedet at faa lært Sprog og skaffe sig udvidede Kundskaber, mens han var i København som ung Lærer". Han var åbenbart mest alvorsmenneske. I en helt anden forbindelse bemærker Markussen, at "Morsomheder indlod han sig sjældent paa, ... dog husker jeg et Par Gange, at han morede sig over noget, R.P. og jeg lavede i Fællesskab". (R. P., Rønne Petersen, var en lærer, som er beskrevet som noget af en spasmager). Det er blevet sagt om N. P. Jensen, at han - foruden sin omfattende viden i øvrigt - var dybt indlevet i den danske romantik, kendte og forstod dens mænd, fra Oehlenschläger og Ingemann til Heiberg og H.C. Andersen. Hans egne digte forekommer at bære præg af denne indlevelse. Men det hedder også, at i Grundtvigs folkelige tanker var han ikke egentlig indlevet. Med andre ord: rigtig grundtvigianer var han ikke. Når han alligevel efter gamle Johan Bøgeskovs mening virkelig kunne holde højskole for ungdommen, så skyldtes det hans "poetiske livssyn". Det skulle have gennemtrængt hele hans væsen og sat sit stærke præg på al hans undervisning. I denne undervisning betjente han sig ikke af ydre virkemidler i sin fremstilling. Det hedder, at han taleform var jævn og rolig, men før man vidste af det, var man "indspundet i et fortryllelsens net". Det skulle især have gjort sig gældende for hans kvindelige tilhørere. N. P. Jensen fratrådte som forstander i foråret 1901 for at overtage Hindholm Højskole, som fra at have været en af de største højskoler var ved at sygne hen. Det lykkedes ham imidlertid ikke at rette den op. Efter ca. 5 år opgav han og afhændede den. Derefter blev han i nogle år knyttet til Rødkilde Højskole som administrator, boede derefter i nogle år i Jylland, en kort tid i Charlottenlund, og i 1915 vendte han tilbage til Bornholm som leder af Aakirkeby Realskole. Elever, der har haft ham dér, betegner ham som en fortæller af de sjældne, men også en mand, der udstrålede en naturlig autoritet. Var der noget, der skulle påtales, behøvede han kun sige det én gang. Han ledede skolen til sin pensionering i 1925, og i nogle af disse år medvirkede han også på højskolen med et enkelt foredrag om ugen. Han døde den 17. marts 1928 i Rønne. |
Foredragsopskrifterne Umiddelbart så de gamle tekster ud til at være en elevs referater af foredrag på højskolen, men ved nærmere eftersyn stod det dog klart, at det ikke kunne forholde sig helt sådan. Sprogbrugen var sådan, at det var temmelig usandsynligt, at en 19-årig ung mand uden anden uddannelse end børneskolen kunne have skrevet det. Svaret på dette tvivlspørgsmål fandtes imidlertid et helt andet sted. Hans Markussen, hvis erindringsværk blev citeret her ved siden af, var elev på højskolen på dens andet vinterhold, 1894-95, og senere blev han på skolen i godt tre år, dels som have- og altmuligmand, dels fortsat som elev. På sine ældre dage omkring 1940 skrev han det nævnte ret omfattende private erindringsværk. I den del af det, der omhandler hans tid på højskolen, skriver han et sted i forbindelse med omtale af undervisningen følgende: "I Begyndelsen var der flere af os, der gerne vilde sidde og notere noget op af Foredragene, mens der blev talt; vi havde ikke Lærebøger eller blev sat til at læse Lektier. Men saa sagde Forstanderen, at vi hellere maatte høre efter, mens der blev talt. Saa havde han nogle Hæfter, hvori han skrev Hovedpunkterne i sine Foredrag - et Hæfte for hver Foredragsrække; saa lod han de Hæfter ligge inde i Skolestuen, naar han ikke selv skrev i dem; saa kunde vi laane dem paa Omgang og skrive det af, vi havde Lyst til at bevare. Jeg skrev saaledes en Foredragsrække om Sjæle- og Tænkelære (Psykologiske Foredrag), der var særdeles dybsindig og interessant...". Vi ved ikke, om Hans Markussens afskrift skulle være bevaret, men den samme historie skulle gentage sig nogle år senere, idet vi fra vinteren 1897-98 har den nævnte foredragsrække bevaret i afskrift foruden det andet ovennævnte. En af eleverne på det pågældende vinterhold var Peter Andreas Hansen fra ejendommen Aspesbakke i Bodilsker. Det ser ud til, at han, da han var hjemme på juleferie, har fået en indbundet skrivebog i julegave (han har skrevet sit navn og datoen 24. december 1897 foran i bogen), og efter nytår har han så ligesom Hans Markussen afskrevet en hel del af N. P. Jensens hefter. Eller måske rettere: af visse fejlskrivninger og rettelser af disse undervejs kunne det tyde på, at han - foruden måske andre - har fået en kammerat til at diktere teksten for sig, og på den måde skrevet den ned. Bogen, som er bevaret i privateje i Bodilsker, har vi velvilligt fået lov at låne til kopiering, og den indhold af forskellige tekster gengives som nævnt her i renskrevet form. Som nævnt øverst er der tre foredragsrækker skrevet af i bogen, samt et par korte brudstykker af 2 andre. Det største del, som bogen forfra indledes med, er hovedpunkterne til en foredragsrække om Danmarks nyere historie, hvor N. P. Jensen har valgt en historisk person, historikeren Frederik Barfod, som gennemgående figur og til dels har fremstillet det historiske forløb sådan, som han måtte have oplevet det. Af en nummerering ser der ud til at have været 23 foredrag i alt. Det næste er en kort række på 8 foredrag om B. S. Ingemann, hvoraf det første om hans tidlige barndom dog er sprunget over. Derefter er der et par korte brudstykker om Kristen Kold og den svenske prædikant Karl Oluf Rosenius. Bagfra i bogen har Peter Hansen så nedskrevet den af Hans Markussen nævnte række af psykologiske foredrag. Af nogle datoangivelser fremgår der, at det er sket sideløbende med nedskrivningen af det andet, og for dette sidstes vedkommende formentlig efterhånden som foredragene blev holdt. Han slutter med det sidste den 29/3 1898, altså en af de sidste dage af opholdet. Endelig er der fra 1919 bevaret en lignende "opskrift" et helt andet sted som også gengives som en form for "afrunding". |