Birgitte Berg Nielsen

Erindringer fra ophold på Askov Højskole
6. april - 29. juni 1877 - Del II

Niels Hansen

I de kommende dage lærte vi vore andre Lærere at kende. Niels Hansen, Maltbæk, læste for os og underviste os i Fysik. Han læste meget livligt, og en Gang imellem kunde Latteren bryde igennem saa løssluppen og jublende, som om det var en Flok kaade Børn, der sad og lyttede, og ikke en Flok voksne Kvinder, der hver havde sit Læs at drage. Det var maaske ikke saa meget Indholdet af Hostrups og Holbergs Komedier, som det var Niels Hansens Stemme og Smil og det til Tider rent gnistrende Humør i Øjnene, der virkede befriende, saa det ungdommelige og lette brød igennem og krævede sin Ret. Niels Hansens Oplæsninger var et udmærker Krydderi til den tungere Kost, vi fik gennem Foredragene. Jeg var dog mere interesseret i hans Fysikundervisning end i Oplæsningen; jeg hjalp gerne Niels Hansen at bære Bakken med Fysikapparaterne fra Laboratoriet op i Skolestuen og hjalp efter Timens Slutning at bære den ned igen og var med til at sætte Apparaterne til side; jeg havde da en Mængde Spørgsmaal at gøre, og det hændte, at det blev til en hel Ekstratime i Fysik, saa vi kom for sent til Aftensmaden.

Bo Bojesen

Doktor Bojesen fortalte Sundhedslære for os; det var især om Betydningen af Renlighed, Lys og frisk Luft, lidt om det menneskelige Legemes Bygning og Liv, om Smaabørns Pleje og om en sund Klædedragt. Undervisningen var praktiske, letfattelige Forklaringer over det daglige Liv og gav Anvisninger paa Forbedringer, der med kun lidt Ulejlighed og endnu mindre Udgifter kunde gennemføres i Hjemmene. Vi fik Forstaaelse af, at Snørliv og høje Hæle er sundhedsfarlige, og at Smaabørns Tøj skulde sys saaledes, at de kunde faa det af og paa uden Fare for at faa Armene vredne af Led. "Ja, det er udmærket, hvad han fortæller, men bare han dog ville kurere sig selv", sagde en Dag en af Eleverne, og hun vandt almindelig Tilslutning til sin Udtalelse, for Doktor Bojesen saa altid saa bleg og alvorlig ud, som om han bar paa en eller anden Sygdom. Det var os derfor en stor Overraskelse ved en Fest paa Skolen (Margrethe og Ingeborg Schrøders Fødselsdag), da der blev drukket Chokolade og bagefter danset og leget i Gymnastiksalen, at se Doktor Bojesen tage del i Legen med Liv og Lyst. Jeg kan se ham, som om det var i Gaar, føre op i Legen: "Og Ræven rask over Isen"; naar Doktoren under Dansen sirligt med tre Fingre løfte op i Skøderne af sin lange, sorte Frakke, løftede vi op i vore Kjoler, og Jubelen var stor; ingen havde tænkt, at den alvorlige Doktor kunde være saa glad og morsom.

Niels Pedersen

Landbrugskandidat Niels Pedersen underviste os i Mejerilære. Det var vist hans første Forsøg som Lærer, og han var næppe hel glad ved at staa overfor en saadan Pigeflok. Han kom ind i Skolestuen, hilste paa os og sagde: "Skal vi synge "Paa det jævne""; derpaa aabnede han sin Sangbog og sang for, idet han uafbrudt saa i Bogen og ikke paa os. Under Foredraget saa han mest ned for sig, undtagen naar han tegnede Kerner, Ostemøller og Maskiner paa den sorte Tavle, eller ved Hjælp af samme Tavle gennemgik et Mejeris Regnskab og Bogholderi for os. Niels Pedersen fortalte os om Mælkens Sammensætning og om, hvorledes den skulde behandles for at blive til fint Smør og god Ost. De, som ønskede det, fik særlig Undervisning i Mejeriregnskab.

------------------------

Til toppen af højre spalte

Der var mange, som meldte sig, men desværre trak de fleste sig igen tilbage; de kunne ikke regne med Decimalbrøk, som Niels Pedersen anvendte ved denne Undervisning, saa vi blev kun nogle faa, som fik vort Regnskab færdigt. Niels Pedersen fik vist aldrig at vide, hvad der var den egentlig Grund til, at saa mange faldt fra, han tænkte sagtens, at Mangel paa Interesse eller kvindelig Ubestandighed var Aarsagen. Mangelen blev til dels bødet ved indbyrdes Undervisning omkring paa Kamrene; der blev de slemme Decimaler omsatte til halve og Fjerdedele, og de, hvis Mejeriinteresse var større end deres Regnefærdighed, fik saaledes ad en Omvej Nytte af Undervisningen i Mejeriregnskab.

I Gymnastik underviste Kirstine Jakobsen. Vi havde ikke Gymnastikdragter, men Korsettet var banlyst; og det gav Anledning til, at flere lærte at undvære det. Naar en ny Øvelse var lært, gik Arbejdet gerne i Takt til en Sang, jeg husker ikke saa nøje, hvor meget vi lærte, men jeg tror nok, at Kirstine Jakobsens smukke, stærke og slanke Skikkelse bidrog ikke saa lidt til at give os Tro paa Gymnastikkens Betydning.

Undervisningen i dansk, Skrivning og Regning fik jeg ikke meget ud af; jeg syntes ikke om den Retskrivning med bare smaa Bogstaver og havde ikke lyst til at skrive Diktatstil, da jeg hjemme hos Far i længere Tid havde skrevet fri Stile; Skønskrivning interesserede mig heller ikke, derimod glædede jeg mig meget til Regneundervisningen og mødte i Skolestuen med Kr. Hansens 4. Del for at regne videre derfra, hvor jeg var kommet i Barneskolen; men o Vé, Louise Mølsted kunde ikke hjælpe mig med Kr. Hansens 4. Del; hun klappede mig paa Skulderen og sagde noget, som jeg ikke husker, men en Skælm havde hun i Øjet; det var mig rent ubegribeligt, at der var noget, en Lærerinde ikke kunne, men jeg spurgte ikke mere, min Regning var forbi med det samme.

Petra Marstrand underviste i Tegning og Broderi. Sine Jessen i Linnedsyning. De fleste Elever var ihærdige til Haandgerning og fik meget udrettet; jeg fandt, at Syningen tog for meget paa Hovedet, jeg holdt mest af Strikketøj, det lagde ikke Beslag paa Tankerne; dog syede jeg ved Sine Jessens Hjælp en Kjole; og naar jeg senere i mange Aar syede omtrent alle mine Kjoler selv, saa kan jeg for en stor Del takke Sine Jessen for, at jeg fik Mod til det.

Den høje, mørke Mand, som tog imod os paa Stationen, var ikke Lærer paa Skolen [ikke den sommer, men ellers havde han en flerårig tilknytning til skolen]. Schrøder præsenterede ham for os ved Middagsbordet som: "Juridisk Kandidat Anders Pedersen". Prokurator altsaa; det lignede han ellers slet ikke, der var ikke Spor af snedigt eller listigt i det Ansigt, men der var noget tungt og vemodigt, noget saa knugende alvorligt, som kæmpede han en Kamp paa Liv og Død med sig selv og Livet om sig; vi betragtede ham med den stille Ærbødighed, som Alvor og Smerte fremkalder, og da Anders Pedersen sidst i April rejste til Svejts, fulgtes han af mange stille Ønsker om, at han maatte komme rask og livsglad tilbage.

Ogsaa Gartner Ole Jensen præsenterede Schrøder for os ved Middagsbordet, og han sagde, at naar Planterne begyndte at grønnes, saa skulde vi kun spørge Ole, saa fik vi nok noget interessant at vide. Ole Jensen sagde ingen Ting, men han tænkte nok sit derved; for da Planterne tittede frem, og vi begyndte at spørge Ole Jensen, mens han arbejdede i Haven, saa fik vi intet at vide; han havde kun et Smil og et Skuldertræk til overs for vore Spørgsmaal; han passede sine Podekviste og puslede om sine Blomster med stor Nænsomhed, og han ville tydelig nok ikke forstyrres i sit Arbejde af en Flok nysgerrige Pigebørn.