Johan Bøgeskov

Breve til Ludvig Bøgeskov
fra Askov Højskole 1874-75

• Brev af 20/11 1874
• Brev af 13/12 1874
• Brev af 19/1 1875
• Brev af 1/3 1875

        Askov Højskole over Vejen Station 20/11 74

Kære Broder!     Det er en Skam, at jeg ikke før har skrevet til dig; men det er mig så svært at overkomme Brevskriveriet; ti jeg har alt for mange at skrive til. Ja så kom jeg da til Askov og har været her siden 3die d. M. Jeg forlod Bogø sammen med Berg og hans Familie, som flyttede til København for at bo der. Vi skiltes i Roskilde, ti jeg skulde om ad Odense for at mødes med Missionsudvalget. Inden vor Afrejse havde vi, som Du måske har set af Bladene, en Afskedsfest for Berg, og jeg var med, som Æresgæst.   -   De første Dage, jeg var her, befandt jeg mig ikke vel, mest fordi jeg fra det rolige Liv på Bogø blev hensat imellem så mange unge, urolige Mennesker, men nu har jeg omtrent vænnet mig til det. I Grunden har jeg det da også bedre i denne Henseende end de fleste her; ti jeg har da kun to Kammerater på mit Kammer, to Nordmænd, som er stille og skikkelige. Jeg hører hver Formiddag to udmærkede Foredrag af Nutzhorn og Schrøder. For at fyldestgøre Legemets Krav har vi mellem dette en Gymnastiktime. Eftermiddagen går så med at læse Græsk, Engelsk og Religion. Foruden mig er der en halv Snes Stykker, som lægger Flid på disse Ting, uden at de dog har nogen fast Bestemmelse om, hvad de ville være, og jeg er den eneste, som kan tænke på at blive færdig til Sommeren til at tage fat på en Livsgærning. Til Lærere i ovennævnte Fag har vi to Kandidater. Elevantallet er en 130-40, her er fuldt Hus. - Jeg har siden jeg kom her tidt tænkt på Dig, kære Broder, og ønsket, at Du en Tid kunde blive Elev her; ti hvad jeg endnu har hørt her vilde just være noget for Dig. Schrøder har næmlig navnlig holdt sig til Nordens Mythologi for gennem denne at klare Livet i det hele taget og Ungdomslivet i Særdeleshed. Ja, hvor det vilde lyse for Dig, når Du hørte sådanne Foredrag. Og dog - måske det er sundere for dig at gå derhjemme i Ørvad i Stilhed og Ro og gennemleve Dit Ungdomsliv, især når Du en Gang imellem gør en Udflugt til Stenum [Stenum Højskole] for at friske op i Hoved og Hjerte. Ja Du har jo mange andre Livskilder, Inger Dal ikke af forglemme. Bring disse gode Mennesker en kærlig Hilsen fra mig. Hils også Dine Andre gode Venner. Godt vilde det dog være for Dig at komme her om det så kun var en Måned; men hvem kan vide om det ikke også en Gang kan blive muligt for Dig. Imidlertid er jeg nu ubekymret for Dit Åndsliv. Et har jeg dog at sige Dig: Tag ikke anden Gang Fejl, når Du vælger Dig en Fæstemø. På dette Valg beror Livet mere end på noget andet. Dog, også i denne Henseende er jeg ubekymret for Dig. Jeg er i det hele taget glad, inderlig glad over Dig, kære Ludvig; ti Du har givet Dig Gud i Vold og der er ingen Fare. - Nu, jeg må slutte. Lad det nu ikke vare for længe inden Du skriver og skriv meget. Hils Jfr. Sørensen og alle, som har mig kær. Gud give Dig sin rige Nåde og Velsignelse.

Min Adr.
J Høg Bøgeskov
Askov Højskole
over Vejen Station

Imorgen skal jeg til Alters hos Svejstrup i Vejen. Det er en velsignet Præst.

Askov. 13. 12. 74.

Kære Broder!    Dit Brev modtog jeg i går og Du takkes kærligt for det. Det voldte mig megen Glæde. Jeg er så glad over dig, kære Broder, at jeg kan ikke sige Dig det; ti jeg skønner jo nok, at Vorherre stedse lader Dig vokse i det som godt er, og giver sin Velsignelse til, at alle de ædle Spirer, som han har nedlagt i Dit Bryst kunne udfolde sig. Ja, kære Ludvig, Gud har dog været usigelig nådig mod os, at han har givet os Lykke til at finde hinanden i Kærlighed. Jeg glemmer aldrig den Tur, jeg fulgte Dig på Vej fra Ålborg, da Du kom fra Ingerslev; ti da fandt vi egentlig først hinanden. Der er da heller intet i Himmelen eller på Jorden, så velsignet, som det at elske; uden Kærlighed ingen Lykke og ingen Glæde i dette Liv og ingen Salighed i det kommende. At vokse i Tro, Håb og Kærlighed - kun det er at leve; men Troen og Håbet forgår og Kærligheden består. Men Troen kan slå sin "gyngende Bro fra Dødningehjem til de levendes Land", kun Håbet kan låne os den Fjederham, som kan bære os til Landet bag Hav, og kun Kærligheden selv er den rolige Kilde, hvoraf det evige Liv kan fræmspringe. (Se Grundtvigs dejlige Salme: "O, Kristelighed" og "Til klart Guds Åsyn vi skal se".) Jeg vil med det samme henlede Din Opmærksomhed på: "Sange for den kristelige Folkekirke, samlede af E.Trier", som Du burde skaffe Dig. Og så har jeg en Bøn til Dig denne næmlig, at Du får lært så meget at spille Violin, at Du kan indøve lette Melodier efter Noder. Det vil Du aldrig fortryde, og det kan Du let lære. Hvis der ikke er nogen Musikkant i Nærheden, kan Du lære Dig det selv ved Faders Hjælp. Du bør gøre det. Altså venter jeg at Du kan spille lidt for mig til Sommer, når jeg forhåbentlig kommer ned til Dig. - Og så har jeg endnu et Råd til Dig: Dersom Du kan få Tid og Råd til at gøre en Rejse til Ingerslev siden på Vinteren, så vil jeg råde Dig til, at opgive dette og derimod gøre en Tur her ud til Askov på en 8 Dage. Det vil Du have langt mere Glæde af, dels fordi Du så kunde leve en lille Tid sammen med mig, som jo nu snart må skilles fra Dig på lang Tid, medens Du altid kan komme sammen med de andre kære, og dels fordi, at Du så kunne lægge Vejen om ad Brix, som Du længes så meget efter. Jeg tænker nok at det hen på Vinteren vilde være muligt at skaffe Dig Lejlighed en kort Tid; i disse Dage vilde det være vanskeligt, her er nok en 150. Hvad Brix angår vil jeg sige: Skriv Du kun til ham! Du kan være vis på at han vil blive glad ved Brev fra Dig, og da Du jo har talt med ham er der jo slæt ikke noget sært i at Du skriver til ham. Jeg har da vel ikke glæmt at sige Dig at ham blev gift d. 6 Novbr. Hans Adr. er Lærer F. Brix, Tebstrup-Ris Skole over Skanderborg. Jeg har tænkt på at rejse ud og tilbringe Julen hos ham. Samtidig med dit Brev modtog jeg en Indbydelse fra ham; han har det meget godt i sin nye Stilling. - Når Du kommer til Stenum beder jeg Dig hilse Terkildsen fra mig [Jørgen Terkelsen, forstanderen på Stenum Højskole]. For resten er jeg bange, at han ikke fik noget godt Indtryk af min Optræden på Gedved i Sommer. Jeg er da ikke selv tilfreds med den. Jeg var for "fræmtalende", det kan jeg jo nemt blive, når jeg møder Modstand i en Forhandling. - Ikke mindst glad er jeg ved, hvad Du fortæller om Fader. Kære Ludvig lad os takke Gud, at han også har draget ham til sig og lad os bede ham ret meget om fræmdeles at tage ham op i sin nådige Ledelse. Også dette er en mageløs Guds Nåde imod os, at han har villet lade os være hans Redskaber til at lede vor kære Fader hen til sig. Schrøder talte en Dag om, at Eleverne måske nu tænkte således: "Når jeg nu kommer hjem så skal jeg rigtig have fat på min Fader og Moder og drage det fræm for dem, som jeg nu har fået på Højskolen, at også de kan få Glæde af det". - "Nej, det skal I ikke", sagde han videre, "men har I fået noget at glæde Eder over så lad det kendes på Eders Arbejde og hele Liv, lad Eders Forældre få at se, at I på Højskolen er blevet mildere, gladere, lykkeligere og dygtigere til Arbejdet og giv så alt dette Luft i en glad og frejdig Sang, så skal I se at Eders Forældre så småt kommer med i det, som er Eders Liv og Glæde".
Se, kære Broder, jeg sad ved ditte Ord og tænkte på at således var det just, at Gud havde givet os Nåde til at drage Fader, og hvem der ellers er kommet med i vort Liv, og således kan Du fræmdeles drage Folk med Dig ved Din Sang og Samtale med dem; men altid med Læmpe. At Du således bliver alles Yndling er også en mageløs Guds Nåde mod Dig, Men glæm endelig ikke, at det er en Gave fra Gud og skal bruges som en sådan. Når man betragter det gode, man har, som et Rov, som noget selvtaget, så viger velsignelsen fra det. Også dette har Schrøder lagt os meget på Sinde. Det var Asernes Vis at tage alt det gode som Gaver, som betroet Gods, men det er Jætternes Vis at betragte det som et Rov og bruge det i Egennyttens Tjeneste. Sætte vi alt, hvad Gud har givet os ind i Livets, Åndslivets Tjeneste, da følger også Velsignelsen; ti det er jo netop at bruge det som Gaver ovenfra. Derfor hedder det også: "Siger altid Gud og Faderen Tak for alle Ting i Vorherres Jesu Navn". Nu, men selv dette at kunne takke ret for Gaverne, ja, endog at kunne bruge dem ret, er en Nådegave; ti det som alene kan give Kraft til at gøre det, ja det er Kærligheden. "Kærligheden gør intet ondt mod Næsten derfor er Kærligheden Lovens Fylde"; men er der noget der kommer ovenfra som Gave, da er det visselig Kærligheden. At lade sig tage i Guds Kærlighedsfavn og lade sig bære og lede af ham, det er Sagen. Se, dette er så svært for min urolige Natur; men det times mig dog stundom, at jeg føler mig omsluttet af Guds mageløse Kærlighed, og da skønner jeg hvorfra jeg kom, og hvorhen mine Længsler stunder; men så tager atter den selvrådige Natur fat og vil ikke lade Gud råde og så går det igen en Stund løs med at "tage selv", og Velsignelsen er da borte, indtil jeg igen får Lykke til at rive mig ud af "Selviskheden" og kaste mig i Kærlighedsfavnen. Således er det med mig, stadigt op og ned. -  Det at leve for at bruge Livet til sin egen Nydelse, det kalder Schrøder at ligge og fiske på den flade Strand ligesom Ymer Jætte; men vi skulle ud på Dybet ligesom Thor og føre Kampen mod Midgårdsormen. Derfor gælder det om at enhver finder sit rette Kald; ti ellers kommer han aldrig på Dybet. Kun når han finde dette, kan han bruge sine Kræfter og hvad Gud har forundt ham som Gaver.
Se, kære Broder, derfor kan jeg ikke opgive min Tanke at rejse til Amerika; ti er det Guds Bestemmelse med mig, da ve mig om jeg ikke følger dette Kald, og jeg kan ikke komme bort fra den Tro. Der er noget i mig, som bærer ud, og det er ikke en Stemning som for nys er kommen over mig. Måske skal jeg ikke der finde min egentlige Livsgærning, måske det kun er en Skole jeg skal gennemgå for at blive skikket til en Livsgærning; men "ud må jeg o så langt, langt, langt", og så måske jeg skal komme hjem og finde min Livsgærning herhjemme. Nu får Gud råde, ti jeg har bedet ham så tidt at lede mig til det, som er hans Vilje, og at han vil det, tviler jeg slet ikke om.   Hvad Dine Længsler angår, da er de mig et Vidnesbyrd, om at der venter Dig et Liv som ikke skal leves på den flade Strand; ti af Ungdomslængslerne og Ungdomsdrømmene fræmspringer Manddomsgærningerne, men derfor gælder det om, som Grundtvig siger i "Bragesnak" at "bruge sin Ungdomstid til at forberede en kraftigtvirkende Manddom og en roligt herskende Alderdom". Ungdommen er Drømmens, Manddommen er Dådens og Alderdommen er Rolighedens Tid. [Brevet fortsætter i højre spalte]
------------------------

Til toppen af højre spalte

Derfor gælder det om ikke at spilde sin Ungdom i Gøgl og Fjas, men at bruge Tiden til at øve Kræfterne og opsanke de Åndens Midler som Manddommen skal bruge i sin Livsgærning. Du vilde sikkerlig have megen Glæde af at læse "Bragesnak" af Grundtvig, og den kan Du nok få at låne af en af Præsterne.  -   Nu kære Ludvig, denne Gang har jeg da ikke ladet Dig være Stedbarn; men det kniber også at få Tid til at skrive så langt; men jeg har så meget at skrive om. Hils nu især Fader og Jfr. Sørensen og Inger Dal og for resten alle Dine Venner kærligt fra mig. Skriv mig nu snart til igen; ti jeg har da denne Gang ikke ladet Dig vente.

Gud give Dig og Eder alle en rigtig
velsignet Jul! Jeg har det godt!

        Maltbæk, 19. 1. 75. [ca. 3 km fra Askov]

Kære broder!   Hjærtelig Tak for Dit Brev, som jeg modtog ude hos Brix, hvor jeg efter Bestemmelsen tilbragte Julen, hele 14 Dage. Brix var glad ved Dit Brev, og hvis han ikke allerede har svart Dig får Du nok med det første Brev fra ham; men jeg tror ikke, at Du skal vende Dig meget af denne Brevveksling, før I får talt sammen en Gang igen, ti en god Brevveksling forudsætter altid en personlig Forståelse, som kun kan komme ved Samtale. - Du og jeg, derimod, kunne have stor Nytte og megen Glæde af at skrive til hinanden, og jeg var meget glad ved Dit Brev, ti jeg forstår jo så godt Dine Længsler efter noget større, ja jeg forstår så godt Dit hele Åndsliv, jeg har jo selv gennemlevet noget lignende. Også forstår jeg nok det, at Du længes uden derfor at ønske Dig bort fra Dit Hjem; ti det, at komme "over de høje Fjælde" vil jo slet ikke sige andet end at få Udsigt fra Åndens solbeskinnede Fjældtoppe. Enhver Yngling, som står i Forhold til Ånden, må få denne Længsel. Derfor hedder det i de græske Myter, at Ørnen er Zeus`s Fugl; ti Zeus er Billedet på Ungdommen og Ørnen betegner Åndens Flugt, og som de tænkte sig Zeus svinge sig i Sky på Ørnens Vinger, således bæres Ungdommen på Åndens Vinger op "over de høje Fjælde". Læs Grundtvigs Sang om Ånd og Hjærte, der begynder således: "Ser til Fuglene i Luften", N^o 18 i Triers Sangbog. Derfor må vi jo takke Gud, at han har nedlagt denne Længsel i vort Bryst, men det gælder om at vente tålmodigt på, at Åndefuglen vil tage os på Vinger, ti gribe ham selv, det kan vi ikke; men venter vi på ham og længes efter ham, da skal han nok komme. Digterne bruger mange Billeder til at betegne dette: Hostrup "ser gennem Suset det tætte Lin at Våren er vågnet i Mulde og venter trøstig den kommer nok". Det er den samme Forventning og mærk Dig det, at han venter trøstig. Ingemann synger "Giv Tid ! og Livets Træ bliver grønt". S. Kjerkegård skriver om at "tie og bie". Ja, kære Broder, heraf forstår Du nok, at således må det være, vi kunne ikke altid svæve i Sky på Åndens Vinger, der må ties og bies i Tålmodighed og glad Forventning. Derfor kan det nok være, at det er bedst for Dig, at gå stille der hjemme indtil videre, og det er godt, at Du kan se at "godt er Dit Hjem". Men den megen Udfærd kommer man lettere ind i Stormene. Derfor har mit Liv været så stormfuldt, og det er et Guds Under, at jeg ikke rent er forlist. Mit Helbred har sikkert i dem fået sit Knæk; ti det er i dem jeg har fået min Nervesvækkelse. Dog kan den jo nok forvindes, skønt det ikke tegner til det i disse Dage, ti jeg har siden et Par Dage før Jul haft en så stærk Mindelse af min gamle Nervesvækkelse og jeg havde det ikke godt i Julen og ringere blev det da jeg kom hertil.
D. 28.  Jeg blev afbrudt sidst og nu var det nær rent gået over Styr med at få Brevet færdig. Som Du ser af Overskriften bor jeg nu ikke længere på Skolen. En 8 Dages Tid efter Skolens Begyndelse efter Julen, flyttede jeg næmlig her ud og bor nu her hos Læreren i de Ting som hører Landvæsen til. Han hedder Niels Hansen, har tidligere været Elev her på Skolen, men da han blev gift flyttede han hertil og er i Vinter bleven Lærer ved Skolen. Han er ellers en Bondesøn fra Københavnsegnen. Jeg flyttede herud for at få bedre Nattero og for at tvinge mig selv til at gå noget mere; ti jeg skønnede nok, at dersom jeg skulde komme til Kræfter igen, måtte jeg have mere åndelig Hvile og mere legemlig Anstrengelse. Jeg har det nu også meget bedre, ja er næsten lige så kvik som da jeg kom til Skolen. Jeg bor ganske ene her. Her pleje de studerende at bo om Sommeren.
Jeg var ellers meget bange for, at det skulde have gået mig som da jeg var på Seminariet, at jeg skulde blevet nødt til at bryde af en Tid; ti jeg var så dårlig, at jeg næsten ikke kunde tåle at høre et Foredrag eller læse det allermindste. Men Gud ske Lov, nu tror jeg det går godt igen. Det værste er, at jeg får jo ikke ret meget læst, så jeg bliver måske ikke færdig til at rejse til Sommeren.. Dog - "den der tror, haster ikke", og her kommer det igen: det gælder om at "tie og bie". Den, der skal blive en dygtig Præst, ja, i det hele taget, den, der skal blive en dygtig Ordfører, han må først gå en alvorlig Livsskole igennem. Det er Fejlen ved vore Præster i Almindelighed: De har studeret sig Kundskaber til i Stedet for at leve sig til Oplysning. Hermed vil jeg slet ikke laste Kundskaben, nej, de er nødvendige; men Livet må holde Skridt med dem. Derfor glæder det mig, kære Ludvig, at Du har Lyst til at læse Bøger som "Landsbybørnene" og "Peder Larsens Levnedsbog"; ti af dem kan Du få både Lys og Livsnæring. Godt vilde det være om Du også kunde få Smag på at læse sådanne Bøger som Snores Norges Krønike og Saxos Danmarkskrønike; ti der er intet, som bedre giver Forstand på Livet end Historien. Derfor siger Øhlenschlæger om Saxos Danmarkshist. at "den peger på den strålende Top, hvorfra vi er kommen og hvor vi skal op". Det er ved at se på vore Fædres Kamp for et Liv i Fred og sand Glæde, at vi opmuntres til at leve et dådrigt Liv. Af hele Historien er der dog intet, som således har lyst ud over Livet for mig, som Nordens Myther; ti de afspejler bedre end noget andet vore Fædres Syn på Livet og hvor er det dog mageløst. Trods det at de vare Hedninger gør de dog i deres storslåede Livssyn os rent til Skamme. Laurits har Birkedals Betragtninger over Mytherne. Læs dem. Nej jeg må slutte. Hils Fader og Jfr. Sørensen kærligt fra mig. Ligeledes Inger Dal og hendes kære og Dine øvrige Venner og i Vester Iskov.

        Askov, 1^ste Marts 1875.

Kære Broder!   Tak for Dit sidste Brev, som jeg allerede for 8 Dage siden skrev et Svar på, som jeg dog ikke fik afsendt, fordi jeg deri meddelte, at jeg med det første kom til Vendsyssel. Sagen var at min Helbredstilstand den Gang var så slæt, at jeg ikke troede det rådeligt at blive på Skolen længere, men så blev jeg igen bedre, og jeg vilde da vente for at se om det vilde vinde og vare; ti jeg vilde helst blive til Påske, ti så lukker Skolen og så skulde Missjonsudvalget komme og underkaste mig en lille Examen for at prøve, om jeg er tilstrækkelig uddannet. Min Sygdom består i, at min Fordøjelse er så svækket, at næsten al den mad jeg nyder omdannes til Syre og må kastes op. Jeg har således kastet hele min Middagsmad op i dag, og jeg har det naturligvis dårligt. Så er jeg desuden så nærvesvækket, at jeg stundom næsten ikke kan sove. Dog har jeg i de sidste Nætter sovet ret godt, og derfor har jeg også i de sidste Dage følt mig bedre. Dersom jeg imidlertid skulde få et nyt Tilbagefald så pakker jeg sammen og rejser enten ud til Ingerslev eller til Vester Iskov; men jeg tænker, at jeg først tager til Vendsyssel; ti når det bliver varmt skulde jeg helst være i Ingerslev for Badningens Skyld. Jeg skulde helst blive så rask, at jeg kunde rejse i Sommer; ti jeg har modtaget Brev fra en lille nydannet Menighed i Minnesota og de længes meget efter, at jeg skal komme. Men jeg er bange, at der vil medgå længere Tid inden jeg kommer til Kræfter; ti jeg er slæmt medtaget. Jeg tænker, at jeg tager ind til Dr. Larsen i Hadsten; ti hvis jeg kan undgå det, har jeg ingen Lyst til at bruge Kuren med de våde Lagner. -    I går var jeg i Besøg hos P. Larsens (det er Mette Maries Svigerfader.) Mette Marie og hendes Mand var der. Hun bad mig meget om at hilse Dig og dem alle sammen dernede. Hun har det rigtig godt. Jeg kan godt lide hendes Mand og hans Slægt. På Søndag skulde jeg til Holdsted; så kommer Eskild der.
D. 2.  Jeg fik i Dag Brev fra F. Brix og hans Kone. De har det godt. Han er kun ked af sin Skole fordi den er så overfyldt med Børn. Det er den almindelige Fejl ved vore Skoler. - Det glæder mig, kære Broder, at vor kære gamle Fader har det så godt hos. Ja der har Du en Kærlighedsgærning at øve ved at gøre, hvad der står i Din Magt til at berede ham en god Alderdom. Han har også haft Sorg og Modgang nok i sine Dage. Også glæder det mig meget, at Du selv har det godt og glædeligt. Hvad mig angår da har min Tilværelse lige siden Jul været bedrøvelig; ti det er jo det sørgelige ved Nærvesvækkelsen, at ens Åndsliv næsten rent går til Grunde fordi Nærvesystemet er Organet eller Redskabet for Åndens Virksomhed. Nogen egentlig Smærte har jeg næmlig ikke; men mit Åndsliv er aldeles forstyrret. Jeg lider dog heldigvis ikke således af Tungsind, som da jeg forrige Gang var syg. Jeg søger også af al min Kraft at holde alle mørke Tanker borte, og trøster mig med, at jeg nok kommer til Kræfter igen og så kommer også nok mit Åndsliv i Orden. Du og Inger Dal skal dog ikke glæde Eder til, at jeg ikke rejser til Amerika; men det kan nok være at min Sygdom kan hindre mig i at rejse i Sommer. Men I skulde også hellere bede for mig, at jeg snart må komme mig og bede for mig at jeg måtte få en velsignelsesrig Gærning derovre blandt mine Landsmænd. Da jeg antager at vi kommer til at tale sammen i Påsken eller straks derefter så vil jeg ikke skrive mere denne Gang. Hvis jeg bliver ringere end jeg er kommer jeg kommer jeg måske før. Men med Guds Hjælp vinder jeg nu fræm til Påsken. Hils Fader kærligt og Dem i Vester Iskov og Inger Dal og de andre Venner.