|
Indledende oplysninger:
De originale breve fra Johan Bøgeskov findes på Historisk Arkiv for Vendsyssel i Hjørring, hvilket hænger sammen med at broderen Ludvig Bøgeskov fra omkring 1885 boede og virkede i Serridslev i nærheden af Brønderslev.
Kristen Johan Høeg Bøgeskov blev født den 8/4 1846 på Mortensgård i landsbyen Tulstrup i Ikast sogn i Jylland. Forældrene var Søren Bøgeskov, født 1808, og Ingeborg Kristine, f. Høgh, født omkring 1811. Familien flyttede imidlertid en del gange, hvilket har betydning for en del af de steder, der optræder i brevene. Derfor skal forløbet kort skitseres.
I folketællingslisterne kan de følges fra 1834, hvor de boede i Vammen ca. 15 km nordøst for Viborg og kun få km fra konens hjemsted, Hersomgård, i nabosognet Hersom. Søren Bøgeskov benævnes da som "Skolelærer og Kirkesanger".
Søren Bøgeskov stammede fra Thorning sogn syd for Viborg. Forældrene hed Søren Christensen og Mette Andersdatter, men faderen døde et halvt års tid før sønnen blev født. Moderen fik præstekonen, Dorthe Marie Gundorph, til at bære barnet til dåben, og hendes pigenavn angives at have været Bøgh, så der er formentlig en sammenhæng med, at drengen fik efternavnet Bøgeskov.
Som voksen blev Søren Bøgeskov som nævnt skolelærer og kirkesanger i Vammen, og han blev i 1831 gift med Ingeborg Høegh. I Vammen fik de fire piger, hvoraf én dog ser ud til at være død som lille.
Omkring 1842 er de så flyttet til Ikast, hvor de blev gårdmandsfolk. Her fik de to sønner, Laurits og Johan i henholdsvis 1843 og 1846. Ved FT 1850 boede de stadig i Ikast, men senere samme år må de være flyttet til Aulum ca. 25 km mod Holstebro. Her blev yderligere en datter født samme år, og den yngste søn, Niels Ludvig Christian Bøgeskov, den 24. januar 1853.
I 1856 flyttede de så igen; denne gang til Ingerslevgård i landsbyen Ingerslev i Estruplund sogn. Landsbyen ligger nær ved Randers Fjords udmunding i Kattegat og kun ca. 1 km fra vandet. Det bliver de to brødres sidste egentlige barndomshjem. Men her dør moderen fire år senere, i 1860, som så mange andre på den tid af brystsyge, altså tuberkulose.
I 1864 ses det, at Johan Bøgeskov som 18 årig er brudt op for at læse til lærer på Blaagaards Seminarium i København. Et par år senere, i slutningen af 1865, bliver den næstældste søster, Mette Marie, gift med en søn fra en af nabogårdene, Jens Sørensen, og de ovetog formodentlig ret snart derefter gården.
Til toppen af højre spalte
|
På et tidspunkt derefter flyttede Søren Bøgeskov så igen; denne gang så vidt det kan skønnes til en mindre landejendom i en lille samling gårde og huse ved navn Ørvad lige neden for Jyske Ås i Skæve sogn i det østlige Vendsyssel. Den yngste søn, Ludvig, som endnu kun var en stor dreng, flyttede naturligvis med, men om flere af de yngste børn var med, er usikkert.
Nogle år senere, omkring 1874, fremgår det, at den ældste søn, Laurits Christian, var blevet gårdejer i landsbyen Vester Idskov (tidligere Vester Egeskov) i Voer sogn ca. 10 km fra faderens sted. (Stedet nævnes første gang i J. B.s breve den 19. januar 1875).
Ved FT 1880, efter at Johan og Ludvig er flyttet til Bornholm, ses det, at Søren Bøgeskov, der nu var 71 år, er flyttet tilbage til Ingerslev, hvor han boede hos sin datter og svigersøn.
Som nævnt ovenfor drog Johan Bøgeskov i 1864 til København for at læse til lærer på Blaagards Seminarium, men fra oplysninger, der må stamme fra ham selv, måtte han på et tidspunkt afbryde på grund af sygdom. Senere fuldførte han uddannelsen på Gedved Seminarium, og tog sin eksamen i 1868. Begge disse seminarier havde nær tilknytning til den grundtvigske bevægelse. Han var også en vinter elev hos Ernst Trier på Vallekilde Højskole, og det har han muligvis været ind imellem lærerstudierne.
Hans løbebane derefter ligger ikke helt klar, men i vinteren 1871-72 var han lærer hos Julius Bon på den daværende Bornholms Højskole i Østermarie. Derfra er han formodentlig kommet til Bogø, hvor han var huslærer hos politikeren Chresten Berg, indtil denne flyttede til København.
Derfra tog han til Askov højskole, øjensynlig på et specielt kursus med henblik på at blive missionær for danske udvandrere i Amerika. Han var på det tidspunkt 28 år, og som det fremgår af brevene plagedes han fortsat af sygdom. Derfor trak det ud med at komme af sted, og som det også fremgår af de senere breve, kom det til at gå noget anderledes.
Kilder til denne introduktion:
Klippeøens Mænd af Kofoed, Sonne og Stangegaard, Rønne 1948.
K. H. Kofoed: Bornholms politiske historie, bind 4, side 353. Rønne 1939.
Folketællingslister fra Dansk Data Arkiv på cd og fra internettet.
Diverse oplysninger fra kirkebøger på arkivalieronline.dk.
|
