Nørre Ørslev, Nykøbing F. 17. 10. 78
Kære Broder! Tak for Dit Brev. Det glæder mig, at Du tager Sagen på den Måde, at Du er mest glad ved at komme til Vallekilde i Vinter, og Du ved jo godt, at jeg lige fra først af anså dette for at være det bedste både for Dig og mig, men ikke for Bornholmerne, eller rettere for Ejerne af Skolen. Triers Bemærkning har jo også sin Rigtighed, men Du ved jo godt, at jeg i det Stykke ser lige så klart som Trier, og jeg var fuldt ud besluttet på at værge Dig mod, at Din Stilling som min Medarbejder skulde komme til at trykke Dig således, at Din frie Vækst og Udvikling hæmmedes derved. Det ligger jo aldeles i Sagens Natur, at det blev mig, der i Begyndelsen vilde få meget den største Part både af Arbejde og Ansvar i Skolen. Men i dette Stykke går det Trier som i så meget andet: Han viser Vej uden nogensinde at have gået den selv - han var vel ikke stort ældre end Du, da han ganske på egen Hånd begyndte sin Gerning i Vallekilde, og dette turde dog vel være adskilligt fjærnere fra at følge Vorherres Spor, end når Du stiller Dig i en Gerning ved Siden af en 33årig Broder, der ganske anderledes har gået i Livets Skole end Trier, da han som nybagt latinsk Candidat begyndte, uden at der var nogen ved hans Side, der kunde tage Stød op for ham. Dog jeg vil hverken rose mig selv for, at jeg nåde over 30=års Alderen, inden jeg fandt min Livsgerning, ti det var alene en Guds Lykke og Nåde, eller laste Trier for at han begyndte for tidlig, ti han gik jo i Blinde, uden at nogen havde advaret ham; det antager jeg da. Men lad os takke Gud, at han leder det som det tjener os bædst, og vedholdende bede ham, at han fræmdeles vil gøre det. Heller ikke tviler jeg på, at det vil blive til stor Nytte og Velsignelse for Dig at tilbringe Vinteren på Vallekilde. Jeg behøver naturligvis ikke at lægge Dig på Sinde, at have Din Fræmtidsgerning for Øje under Din Uddannelse også i de reale Fag. Kunde Du blive så flink i Regning, uden at dette skulde skade Din åndelige Udvikling i Vinter så Du kunde tage dette Fag så var det jo rart; men det må Du ikke glæmme, at det slæt ikke går an at lade Fagarbejdet virke stivnende og udtørrende på Livet. Dog, også i den Henseende kan jeg være uden Bekymring. -
Jeg skrev til Marker og Balle, at dersom man lod Skolen stå stille i Vinter for at vente på os, så vilde vi - om det var muligt - komme derover i Jul, for at gøre vort til at forberede Sommerskolen. - Det kan nok ingen skade være, at Bornholmerne får at mærke, at der er andre som nødig giver Slip på os, ligesom det også kan have sin Betydning, at Du vinder Dig Venner blandt Sællænderne.
Skolen her kommer jo nok til at gå lidt småt i Vinter, der er indmeldt kun en 5-6 Elever. Vi skal ud at holde et Par Møder, og om dette kan føre Indmeldelser med sig, kan jeg ikke vide. Det er let at skønne, at Højgård er vel fornøjet med, at jeg ingen kunde få i mit Sted.
Hvad nu mine Sager i Vendsyssel angår, da er der jo ikke meget at ordne. Mit Skatol vilde jeg helst lade blive stående på Stenum og hvis Terkelsen eller Himelstrup[1] vil bruge det, står det dem frit for, når de svarer for det mod Brandskade med 40 Kr. Bed Terkelsen om at få mig udmældt af Brandforsikringen. Skatollet er jeg villig til at betale Brandpræmie for. Jeg har en grå Frakke og Vest og et Par mørke Benklæder, som det var rart, om Du kunde få sendt til Blendstrups. Om jeg fik min gamle mørke Frakke i min Kuffert hugsker jeg ikke, men hvis ikke så kunde Du sende denne i Stedet for den grå og så give Karl eller Peter den grå, om de vil have den. De meget gamle Benklæder har jeg gennem Kristian Terkelsen lovet bort til jeg ved ikke hvem. Min Vadsæk må Du tage eller lade den blive i Skatollet. Hvad der blev glæmt hos Inger Dal må Du tage, Tørklædet kan Du tage som Ejendom i Bytte på det jeg har fået af Dig. I øvrigt overlader jeg til Dig at ordne alt efter bedste Skøn. Hils venligst på Stenum og alle andre gode Venner, Inger ikke at glæmme. Peder Englund har et Par Benklæder, som han må sælge, om han kan, til hvad Pris han vil. Jeg har ingen Brug for dem; dette kan Du sige ham, om Du kommer der. Og nu for Resten kun at jeg vil ønske Dig Guds rige Nåde og Velsignelse i al Din Færd.
Din trofaste Broder
Johan Bøgeskov
|
Når Du skriver må Du sende mig Regning på alt, hvad jeg skylder Dig, så skal jeg nok betale det siden. Hils Broders.
Til Kristensen må Du sige at han får at sælge mine Billeder således at han ikke taber på dem. Han skal ikke være bange for at få en Rest ti kan han ikke sælge dem skal jeg nok tage dem. Jeg længes noget efter at se Tvillingstykket.
St. Myregd i Aaker 23 Oktbr 1878
Kære Bøgeskov
Det var ingen behagelig Efterretning vi fik fra dem, vi havde nemlig glædet os til at faa Skolen i gang i Vinter, og det kunne jo godt lade sig gjøre endnu, naar de nu først hjalp Hr. Høigaard Skolen i gang paa Falster, og saa ornede deres Ting saaledes med deres Broder og nødvendige Kvindehjælp, at de reiste herover i Julen, saa var der jo enda 3 a 4 maaneder at vores Skole kunne gaa i som jeg af flere Grunde ville ansee for det heldigste, ti at begynde til Sommer naar man seer paa selve Sagen er ikke efter mit Syn saa heldigt, og i materiel Henseende et stort Tab for Eierne, vi taber jo det mulige Tilskud uden at tale om Renter og Afdrag, og dernæst er det helt kedeligt da vi med Glæde har kastet Tanken ud i Befolkningen, saa vi har i grunden et ubehageligt Standpunkt at staa paa, jeg kan heller ikke med min bedste Villie indsee at Hr Høigaard har tilstrækkelig Grund til at holde dem tilbage, og vi ikke med Glæde modtage dem, tænk nu derover kære Bøgeskov og tal med Hr Høigaard derom, vi kan endnu ikke opgive Tanken om at faa Skolen i gang efter Nytaar. Førend jeg modtog deres Brev var jeg sammen med Pastor Jensen hos Skolelærer Dams[2], og vi glædede os alle til at være sammen med dem i Vinter i vores Vennekreds.
venligst Hilsen fra os alle i Hjemmet
deres hengivne
J. G. Balle.
|
[nederst på siden]:
Hr Bøgeskov.
Falster Folkehøjskole over Nykøbing F. 6. 11. 78.
Kære Broder! Hjærtelig Tak for Dit Brev, som jeg blev overvættes glad ved at modtage. I Løverdags fulgte jeg Dig i Tanken over Havet, ti jeg kunde nok tænke, at Du rejste den Dag, om Aftenen talte jeg med Mathilde Storm om Dig, for Du kan jo nok tænke, at jeg savner Dig meget, kære Broder. Skønt jeg har det rigtig rart her, ja i mange Stykker langt, langt rarere end på Stenum, så er det dog sandt, som det gamle Ord lyder: "Bar er broderløs Bag". Men jeg siger: Gud ske lov for, at jeg kan savne Dig. Det er ingen halv Time siden, jeg modtog Dit Brev, så Du må ikke klage over, at jeg lader Dig vente på Brev; men jeg har også liggende et Brev fra Balle, som jeg har længtes efter at få afsendt til Dig, men jeg vilde vente til Du kom til Vallek. Jeg har svaret på det, at det var umuligt for mig at slippe herfra før til Foråret, og det står derfor til Ejerne, om de vilde vente på os. Og så skrev jeg, at jeg kunde ikke afgøre, om vi så straks kunde overtage Skolen som Ejendom, da det jo også vilde bero på Dig. Jeg gjorde også opmærksom på, at også vi led Tab ved, at Skolen stod stille i Vinter, da vi ventelig ikke vilde få 1/3 så stor Elevantal til Foråret som til Vinter. Jeg tænkte noget på om vi skulde tilbyde dem at dele Tab med dem, men det kunde jeg jo ikke gøre på egen Hånd.
Mit Tøj har jeg modtaget i god Behold, og jeg er vel tilfreds med Ordningen af mine Sager. Med Portrætterne er jeg nogenlunde tilfreds. Rimeligvis efterkommer jeg Dine Ønsker med at sende dem. Hvordan blev Dit eget? - Ja, Broder, jo mere jeg ser tilbage på mit Ophold på Stenum, jo mere bliver det mig en Gåde, at det gik så godt, som det gjorde; ti jeg ser først ret nu i hvor høj Grad Terkelsen lider af Mangel på Sandhed[ordet er senere overstreget og oven over er i parentes skrevet]: (for hårdt) Dybde, Højsind og Sjælsadel i det hele taget, og hvad Du skriver, bestyrker det kun alt for meget. Det gør mig inderlig ondt, at han skal stå for mig i Mindet med så store Skygger, og det var jo langt bedre for os bægge, om vi kunde have dvælet ved Mindet om Samarbejde med lyse Tanker. Men hvad Du fortæller om Terkelsens Forhold over for os, er jo kun et gentaget Bevis for, hvor småsindet han er. Kristines Hilsen vidner om, at hun føler der er Grund til for mig at tvile om Deres Kærlighed. For Resten tvivler jeg ikke om, at hun virkelig holder af både Dig og og mig. Jeg er ikke meget bange for, at han skal skade os med sin Skildring, men det gør mig lige vel ondt. Dette, at Bon bestandig har omtalt mig godt, forsoner mig meget med Bon; men han var også midt i al sin Dårlighed langt mere højsindet end Terkelsen. Jeg skulde også se grumme meget fejl ad Højgård, om han ikke også langt overgår T. i Dybde og Sandhed; men han har ikke nær så let ved at tiltale Folk som T. Vi åbnede vor Skole i Søndags med et meget stort Møde så vi ikke kunde rumme dem inden for, men der kom kun 6 Elever. 3 til er der meldt men det er jo småt endda; men det er jo intet Under, når der er så stor Nedgang for de store Skolers Vedkommende. Dersom Skolen her ikke vil gå, kan jeg ikke tænke mig nogen anden Grund end at Højgård er for ung til at være Højskoleforstander. Fra Niels Gård skal jeg hilse, det er en god Nabo vi har i ham. - Vi har holdt 3 Møder omkring på Landet, som har været noget lignende som i Hørby Skole. Det er jo småt med Livet her, de levende Folk bor så spredte, og få og små er de. Niels Gård er en af de betydeligste Bønder, og Lærer Ingemann, en af mine Kammerater fra Blågård, han bor 1/4 Mil herfra, er måske den eneste rigtig grundtvigske Lærer på F. (Han er gift med Mathilde Storms Søster). Men der var ikke så få Lålændere herovre til Skolens Åbning. Vor gode Ven P. Madsen, Gardisten, var her og jeg skal hilse Dig. Alle Lålænderne, som var her vare kristelige Folk, og de vare nok fra Sædinge alle sammen. For Resten lader det til at den Kreds derovre vil slutte sig til os. - Ja også for mig vil det blive en Skuffelse, om vi ikke kommer til Bornh. og det skrev jeg også til Balle; men jeg bad ham dog ikke tage Hensyn til os, men kun til Sagen. Jeg vil blive skuffet, fordi jeg er kommen til at tro, at det er Guds Vilje, men så meget tror jeg da så også på hans Styrelse, at vil han vi skal der, så kommer vi der nok, så jeg venter at Skuffelsen ikke vil trykke mig. - Det ser jeg godt, at det vil falde vanskeligere for os at få vor skole gjort folkelig og jævn på Bornh. end de fleste andre Steder i Danmark. Men måske vil Vorherre netop have os der, fordi vi har sat vort Ideal så højt, at det kan tåle, at der slåes af, og det kommer vi nok til. Jeg må ventelig snart få Brev fra Balle. - Brøderup Højsk. skal sælges til Foråret, men Larsens Venner samler nok Penge for at sætte ham i Stand til at købe den, hvis han ikke kan købe den, kunde vi måske, og det kunde måske være lige så godt som Bornh. Gennem Brix kan jeg jo nok få Besked om Sagens Gang. Nu får jeg slutte. Hils Triers og hvem der kender mig. Når Du skriver, meddel mig så Skov Marianes Adr. I lige Måde Inger Dals.
Din hengivne Broder
Johan.
|
[Tilføjelser i marginerne]:
Nu har jeg nøjere betragtet Billedet. Ja, det er også ret flinkt, bædre end jeg så straks. Skriv snart! Gud være med Dig og give Dig Nåde til at Dit Ophold må blive til Velsignelse for Dig. Jeg har nylig skrevet til Ingerslev.
Falster Folkehøjskole i Nr. Ørslev, Nykøbing 26. 11. 78
Kære Broder! Jeg har de to første Timer på Skolen hver Dag - nu er jeg færdig med dem for i Dag og vil nu bruge Højgårds Foredragstime til at begynde på et Brev til Dig, færdig bliver det vel ikke, men det er dog altid en Spore at have begyndt. - Nu, Du skal da ret have Tak for Dit Brev, det gjorde mig meget glad og jeg kan sige Dig én Gang for alle, at hvis Du vil gøre mig en Glæde, så kan Du sende mig et Brev, ti det vil sikkert altid gøre mig glad, men Du skal dog ikke lade det tynge på Din Samvittighed at få skrevet til mig; ti jeg kan da nok også vente, og jeg ved jo, at Du har mange at skrive til. Det, som især glædede mig var, at jeg skønner af mange Ting, at Du ret er kommen på Din Plads på Vallekilde, og der er ingen Tvivl om, at Dit Ophold der vil blive til uberegnelig Velsignelse for Din Livsudvikling og Fræmtidsgerning. Ja, kære Broder, det står også nu klart for mig, at det var bedre for Dig at komme til V. i Vinter end til Askov. Du kan måske siden komme til Askov, i hvert Fald i Efterårsmånederne. Der bliver nok Lejlighed til, at Du kan få fortsat Din Uddannelse og så vil Gud nok lede det som det er bædst. Til Bornholm skal vi jo nok alligevel. - For en 14 Dages Tid siden skrev jeg til Karoline T. og fik i går Svar. Alt hvad hun skriver lyder hen derpå. Hun må have været sammen med Balle, siden jeg skrev til ham sidst. Men da jeg kan tænke, at Du kan få Lyst til, at se hendes Brev, så hoslægger jeg det, og behøver vel ikke bede Dig, at passe godt på det, og sende det igen når Du skriver. Jeg skrev naturligvis ikke for at få en Afgørelse af vort Mellemværende, men alene for at hjælpe hende over hvad der trykker hende, og som Du ser, er min Hensigt i hvert Fald nået til Dels. Jeg behøver vel ikke at være bange for at Du skal stødes over, at det ser ud som Bornholmerne uden videre betragter mig som Forstander, det er jo, som jeg godt husker Du sagde, så naturlig på Grund af vor Aldersforskel. Siden jeg kom her, har jeg fået en Følelse af hvor velsignet det er, at blive fri for at leve under Skinsygens skulende Blik, ti dette har jeg aldrig mærket hos Højgård og han kunde dog have nogen Grund til det; ti jeg kan vist ikke tage Fejl af, at jeg har langt lettere ved at tiltale Folk end han, i hver Fald uvakte Folk. Men i Grundighed og Klarhed er han langt min Overmand og sikkert også i Dybde og Sandhed. Ja, hvor er han sand! I sin Omgang er han også livlig, spøgefuld og vittig, men hvad der er Skyld i at han ikke let kan tiltale kan jeg ikke ret betegne, dog tror jeg, at det især er Mangel på Fyrighed. Men trods hans Mangler, må hans Gerning her lykkes, det kan jeg ikke tvivle på, så ædel, jævn, frisindet, sand og kærlig som han er i al sin Færd. Ja, kære Broder, Du vil forstå, at det vil blive en forfærdelig Skuffelse for mig, hvis jeg skulde opdage, at jeg har taget fejl af ham; men det har nu vist ingen Nød. Men jeg glæmte rent Dig over Højgd. Det var Skinsygen, som jeg slap. Kære Ludvig, lad os bede Gud med hinanden, at den aldrig må få Indpas hos os, hvad jeg nu næsten er vis på, at den ikke gør; men skulde det ske, så var det bædre, om vi aldrig kom til at stå i Arbejdet sammen; ti så vilde det være forbi med den Velsignelse, som Gud øjensynlig har ladet hvile over vort Broderskab. Jeg er nu så vis på, at Du i det mindste vil få lige så stor Indflydelse under vor fælles Gerning som jeg. Dog, jeg behøver ikke dvæle længre herved. Vi må jo kunde få en velsignet Gerning og et rigt Samliv med hinanden; ti vi kan jo aldrig blive færdig med at udveksle Tanker. Vi har det i dette Stykke ligesom to Kærestefolk. Ja Gud give os sin Nåde og Velsignelse dertil! Det kan jo vel ikke undre Dig, at K.s lille Brev gav mit Håb Vinger, og det kunde jo nok behøves; ti jeg har åbenbart ikke haft en Tiendepart af Din Tro og Dit Håb med Hensyn til vor Fræmtid på Bornh. I Grunden giver Brevet jo aldeles ikke Håb med Hensyn til Forholdet mellem K. og mig, ti i dette Stykke har ikke en Gang jeg Vished med Hensyn til mig selv og hun vel endnu mindre med Hensyn til sig; men jeg har bedet Gud så mindelig at lede den Sag til Lykke for os bægge, og kære Broder, det vil gøre mig så godt at tænke, at også Du beder for os.
Jeg tror nok, at jeg kunde tage det ganske roligt, hvorledes end det går med denne Sag, men jeg skønner jo nok, at det kun kan ske ved at hengive min egen Vilje, ti fik den Lov at råde, da blev det nok Forening og ikke Adskillelse. Foreløbig er jeg jo naturligvis meget glad ved at have hjulpet hende over sine Sorger. - Jo mer jeg ser på alle disse bornholmske Sager, jo mere underfuldt bliver det mig, som det er gået. Din Tro og Dit Håb styrker mig grumme meget i Troen på, at vi der er kommen på rette Vej, men det bæres mig for, at det egenlig bliver Dig, der skal "tage" Bornholmerne, og når jeg ser på den Anelse med Forstandens Øjne, så er det så såre rimeligt, ti jeg tror nok, at man bædst tager dem med Læmpe. Hvad jeg skrev om at dele Tab med Ejerne var ment på den Måde, at vi skulde gå for noget mindre Løn end vi ellers vilde; men det kan jo siden ordnes. Det var jo bædst, at vi kom en Tur der over i Julen, hvis det bliver muligt for Vinter og hvis mine Kræfter kan slå til. Jeg har næmlig den sidste Tid følt mig meget nærveslidt, hvilket vel for en Del kommer af, at jeg ikke har de bædste Vilkår for min Søvn her, men det har dog sin egenlige Grund i, at jeg fik for lidt Søvn og for dårlig Føde i Københ. Skal vi til Københ. til Sommer så skal vi ikke leve så spartansk som sidst, ti dette er dog en gal Sparsommelighed. Du led åbenbart også der under. Lad mig se at Du går flittig med til Gymnastikken og i øvrigt plejer Din Sundhed. Vor anstrængende Rejse svier vel også til mig. Men med Guds Hjælp kommer jeg vel ved en fornuftig Levemåde til Kræfter igen, og det kan vist næppe fejle, at vi kan få en fornøjelig Jul på Bornh. Men for at være sikret med Hensyn til Rejsen var det jo vist nok bædst, at vi satte os i Forbindelse med Sommer eller en anden af vore københavnske Venner og fik ham til at forhøre hos selve Kaptejnerne, hvorledes Skibenes Gang er indrettet, ti dette kan jo ikke være regelmæssigt i Vinterens Hjærte, og da jeg ikke husker Sommers Adr. så vil jeg bede Dig besørge dette. Pio skal jeg nok skrive til, men jeg vil bede ham om at opbevare Bøgerne for mig til Foråret, Dine kan han jo gærne sende, skønt jeg synes, at det er bædst at lade ham beholde dem til Jul. Dertil har vi jo nu kun en lille Måned. Dersom vi ikke kan komme til Bornh. må Du endelig komme her - om det bliver muligt - for at vi kan følges ad til Låland. Hvis jeg bliver frisk nok til Rejsen, vil det gøre mig ondt, om vi ikke kan komme til Bornh., og det er da også klart af K.T.s Brev at hun ikke er den eneste, som glæder sig til vort Komme.
Du, Broder, vi er lykkelige Mennesker! for det er dog mageløs dejligt at være skattet så meget af andre; ti så lever man ikke forgæves. Ja både Du og jeg har uendelig meget at takke Gud for, men Din Klage over, at Du ikke kan dette, kom jeg til at tale med Højgd om, og han lagde dertil: "Ja, men Gud takkes nok bædst for sine Gaver ved at de modtages og bruges i Glæde!" og deri har han jo Ret, så Du skal ikke lade den Bekymring gøre Skår i Din Glæde. Ja - "Gud ske Lov for al sin Gave - - "
Tak for Billedet. Å - det er ikke ilde, men jeg holder mer af det på Tvillingstykket. Det enkle er noget mat, det er ligesom man kan se, at Du har våget om Natten. Hoslagt sender jeg et af mine, så har jeg kun ét igen; ti ét fik Brix og Moster har jeg sendt ét og, som Du ser, har jeg sendt ét til K.T. Pengene kan jeg så godt undvære, og jeg sender dem enten hermed eller med Postanvisning. For Næmhed sender jeg 20 Kr. og det kommer nok omtrent til at passe.
I Dag (27de) har jeg det bædre end de forrige Dage, så det bliver vel nok godt igen. Hvad der også kan bidrage hertil er, at jeg trods Ildebefindende har kunnet være glad næsten altid, ja, så glad, at mit sølle slidte Nervesystem ikke har kunnet bære min Glæde, og så har jeg somme Tider kunnet bede så inderligt, at Gud vilde skåne mig for disse rædsomme Nervesygdomme, som så gruligt forstyrrer mit Åndsliv. Bed også Du for mig, kære Broder, ja lad os bede for og med hinanden. Og nu - Guds rige Nåde og Fred være med Dig. Hils Trier og de Lærere som kender mig (P.P. og B. og N.D.) og Rasmus.
Din hengivne Broder
Johan
|
Tak for Noderne
[I det næste brev og videre frem i de følgende skriver han navneordene med lille begyndelsesbogstav]
Nørre Ørslev 16. 1. 79.
Kære broder! Tak for Dit brev, som jeg modtog i eftermiddag. Det gjorde mig glad at svogers så frejdigt tør tage over til os. Det går nok godt. De kan jo intet tabe, som både Du og svoger siger, men der kan let vindes. Ja dersom vi skal have lykken med os, så er det jo næsten afgjort, at det også kommer dem til gode, så jeg har i grunden ingen betænkelighed ved sagen, da de selv åbenbart har mod på den. Jeg nærer i grunden heller ingen tvivl om, at søster bliver rask, ti hendes sygdom er så overordentlig afhængig af om sindet er lyst eller mørkt, og med Guds hjælp skal det blive til glæde for både hende og svoger. At tage en tur til Stenum anser jeg ingenlunde som nødvendig. Søster er jo så godt som nogen vant til at styre en stor husholdning, og hvad det angår, at blive ledet ind i højskolelivet, da sker dette sikkert lige så let under vor vejledning som ved at hun kommer til Stenum, som vi jo alligevel slet ikke kan tage til mønster for det husliv der skal tilfredsstille os. Jeg skal nu nok skrive til dem og svaret vil da komme til at lyde på, at jeg for mit vedkommende siger tak for, at de vil stå last og brast med os og at, så vidt jeg har forstået Dit brev, så er det også Din mening end videre, at dersom søster kan nøjes med Elisabet til hjælp, så kan der blive så meget mere udsigt til, at vi kan give hende lidt mere end tak for det arbejde, men hvis ikke, så bliver der vel råd til at få en pige. - Hvis ikke Elisabeth får understøttelse var det måske bædst, at hun alligevel rejste med, ti hun kunde måske undvære løn for sommeren og så kunde hun måske få en plads eller blive på skolen om vinteren? se det er nu et spørgsmål til Dig. - Til Ingerslev har jeg rigtignok skrevet for ikke ret lang tid siden, men jeg skal nok skrive igen, og jeg har intet imod at følge Din anvisning i den sag. Alle Dine ængstelser med hensyn til, hvad fader vil synes både om det ene og det andet tror jeg sikkert, Du kan spare Dig, ti Du skal se, at han vil blive glad ved det alt sammen. Jeg skal imidlertid nok skrive til fader og føre gode beviser for ham. Ti Du har ret, endnu kan de hjælpes således, at det kan blive til oprejsning ja til fornyelse af livshåbet, men det er på høje tid.. - Og så noget om mig selv. Det er godt at Din tro og Dit håb på vor fræmtid er stærk, jeg kan glæde Dig med, at det går mig i lige måde og jeg kan sige at både min tro og mit håb vokser med hver dag uagtet, jeg ser vanskeligheder så store som bjærge og så kantede som bornholmske klipper, men vil Gud være med os, hvad kan da stå imod os, og hvorfor skulde han ikke ville stå os bi, som jo så gærne vil være stærk i de svage. Ja, det må gå! Jeg ved heller ikke at jeg viste håbløshed på Bornh. uden hin aften på Gadebygård; men kære broder, kan det undre Dig! håbet om min egen lykke var slået til jorden, så jeg følte livet som den mest knugende byrde, ja jeg havde en følelse af, at det var mig umuligt, at udføre et livsarbejde, hvis jeg ikke genvandt dette håbenes håb; men jeg tumlede da så længe med mig selv, at det blev mig klart, at dette var vantro af den sorteste art, og nu står det således for mig: Dersom dette håbs opfyldelse er betingelsen for, at jeg kan leve livet til velsignelse for mig selv og andre, så bliver det opfyldt. Men alligevel ved jeg vist, at dersom det glipper, da vil jeg komme til at gennemgå en svær kamp, inden jeg finder fred. Ja kære broder, kan Du bede for mig, så bed med al den troesstyrke Du formår, og dog, bed at Guds vilje må ske, ti anderledes har jeg endnu aldrig vovet at bede, end ikke hin nat. Ja broder, tænk Dig en gang det, at dette mit håb har trodset alt i seks lange år, og det er ikke småting det har måttet døje, jeg har jo endog selv gjort de alvorligste forsøg på at kunde det; der er livskraft i det! Ja hvilken kraft vilde det ikke kunne give mig at se det opfyldt! Men skal det knuses - ja jeg vil ikke dvæle ved denne afgrund af mørke, det båder hverken Dig eller mig, og hvad er så slutningen på alt dette? Simpelthen dette: Når Guds vilje sker, så sker det som alene kan blive til fred og velsignelse for både hende og mig og enhver anden. Nu, jeg ser også næsten bestandig på den sag med ro i sindet og hengivenhed i Guds vilje, men at den er midtpunktet for al min tanke, kan Du jo nok tænke. - Jeg har skrevet både til Balle og Thorsen og naturligvis også til K., og for tiden skriver jeg - ja det er egentlig ikke et brev, men næsten - et helt lille værk, som skulde hjælpe hende lidt til rette med at hitte ud af det vilderede, hendes liv er bleven vævet ind i. Det er et arbejde, som klarer mange livsspørgsmål for mig selv, ti Du kan nok tænke, at mine tanker under dette bevæger sig både i livets dybder og dets højder, og jeg får måske også mere nytte deraf end hun, ja måske det slæt ikke bliver afsendt. Du kan jo nok tænke, at jeg undgår ethvert forsøg på at overtale, ti dette vilde jo være den visse vej til at gøre os begge ulykkelige; men før hun bliver løst af sin fortryllelse, og det vil sikkert holde hårdt, før kan der ikke være tale om, at hun kan vende tilbage til livet. Hvad hun dog har lidt, jeg gruer ved at tænke derpå. I en 5-6 år, at bære slig sorg, ja leve et liv, der for hendes øje havde mistet ethvert håb, og ikke have nogen, end ikke en eneste, der i nogen måde kunde dele med hende - hvad må hun ikke have lidt! Jeg venter mig noget af hende, når hun engang vender tilbage til livet igen, hun må kunne optage livet med alvor. Ja, Gud give hende sin nåde og fred, som hendes hjærte så længe har sukket efter.
Med min gerning her har det gået godt i det nye år. Jeg har tit lykke til at få tag i mine tilhørere, jeg tror også at kunne se, at de vokser med hver dag, det er i hvert fald vist at råheden svinder som dug for sol. Og dette giver mig jo håb for min fræmtidsgerning. Ja, kære broder, jeg tror det vist, Gud vil give os en rig fræmtidsgerning på Bornholm. Højskolens gerning har aldrig stået større og klarere for mig, og jeg har aldrig mere levende følt at være Guds redskab i den end i denne vinter. Jo det må gå!
Men kl. er 12, jeg vil sige Dig god nat! og som sædvanlig lægge mig til hvile med bøn om, at Gud vil være med og nu og altid.
Ja, det var en løjerlig ting med de sko og jeg blev jo noget lang i ansigtet forleden jeg skulde besøge vor præst og i den anledning "på læderet" og opdager at mine sko er bleven umage, men jeg var dog så skikkelig at give mig selv skylden, men da jeg læste Din bemærkning om denne sag måtte jeg le højt, for den er vist rigtig. Men da Du har fået fat på min så har det ingen nød, jeg var ellers bange at den var kommen i andre hænder.. Jeg sender nu Din, så får Du sende min. - Jeg har naturligvis skrevet til Petrea Mahler, men endnu intet svar fået. - Jeg har studeret meget på en slags meddelelse til højskolebladet om skolen og jeg har en færdig, men jeg er misfornøjet med den. Nu har jeg tænkt at forandre den og sende den til Dig, så står det Dig frit for at ændre den efter Dit skøn og så indsende den i Dit navn.
Jeg er endnu ked af den: Jeg synes nok der skulde stå noget om skolens forhold, men det er et kildent punkt at komme ind på. Højgård mente, at det var imod god skik offentlig at kundgøre noget om en uafsluttet handel - dette om forkøbsret - , men dette har jeg dog ikke stor betænkelighed ved. Om vi skal fortælle noget om vilkårene i det hele taget er et andet spørgsmål. Nu kan Du tænke over sagen og som sagt må Du helt forandre den, og jeg er ikke bange for at lade Dig råde for den, da Du i reglen er langt mere fint følende end jeg med sligt.
Dersom vi allerede nu kunde have bestemt åbningsdagen kunde vi have indsendt en ligefrem kundgørelse og så ladet dette være godt, men det er for tidlig.
Nu får jeg slutte. Gud i vold.
Din hengivne Broder
Johan
|
Du kan spare Dig bekymringen for læsningen af Din skrift, ti intet er mig lettere, smør Du bare på.
Hils Trier og de andre lærere, hvis Du har lejlighed.
Til toppen af højre spalte
|
N. Ørslev 30. 1. 79.
Kære broder! Dit brev modtog jeg i eftermiddags og siger Dig hjærtelig tak for det. Ja, jeg ventede på det sidste meget efter det, ikke fordi jeg savnede min sko, men fordi jeg nogen tid har haft liggende et brev fra Petrea Mahler, og dette vilde jeg ikke gærne sende inden jeg havde fået brev fra Dig. Hermed sendes det. Jeg synes, at vi også kan være glade ved den måde hun ser sagen på. Bare hun passer til gerningen, er hun sikkert værd at have med, hun har ikke så lille en udvikling og der er også kræfter. Der kan vel ikke være tale om andet, end at tage mod hendes tilbud og sige tak til. Jeg ved nok, at Du har mindre tro til hendes gode sider end jeg, og derfor vil jeg nu lægge sagen i Din hånd og råde Dig at følge hendes råd, hvis Du kender nogen som Du tror bedre skikket til gerningen, og som kan fås, da at vælge hende. Jeg skal ikke knurre bag efter, ti jeg er vis på, at den, Du kan være tjent med kan jeg også. Jeg er glad ved Du sendte mig anmeldelsen tilbage det duede til intet. Jeg vil hellere følge Dit råd og give Jørgensen[3] en meddelelse, som han så kan benytte, om han vil, samtidig med, at jeg sender ham kundgørelsen. Jeg ved ikke, hvor meget det har kostet månedlig på Bornh.s højsk., men det kan jeg se at forrige års bekendtgørelse, og det er vel bædst at følge den gamle regel; men kundgørelsen om fri rejse o.s.v. er mig så "Hammersk", at jeg kan ikke bekvemme mig der til. Dette tror jeg vi helst må få kundgjort "under hånden".
D. 31. Længere kom jeg ikke i aftes, jeg sad og fik feber, jeg har i hele denne uge ikke været rigtig rask, har endog været plaget af nervøs hovedpine, noget som jeg egentlig aldrig før har kendt, men jeg har, Gud ske lov, kunnet tage det med tålmod. I dag har jeg det meget bedre, ja er næsten hel rask. Jeg har den usigelige lykke, at jeg i vinter meget oftere end tidligere kan leve i tro på og glæde over Guds kærlighed, og når blot jeg kan det, da bliver alt det tunge let. Ja, kære broder, det kan vist ikke fejle, at vi kan få det godt sammen i vor gerning og vort liv, og Gud fader vil sikkert give os sin nåde og velsignelse, og med den står og falder det hele. Jeg har også i vinter glæde i bønnen og bekendelsen, rigtig kvægende mild og stille glæde. Vi vil også tit bede med hinanden, ti det er dog så mageløst velsignet, når man ret kan det. Skønt min tro ikke havde stor livskraft den aften, vi bad sammen på Gadebygård, så står dog dette for mig som et dejligt minde, ligesom det også bidrog meget til, at jeg kan se på mit forhold til K. med tro, at vi fik bedet og bekendt vor tro sammen. Dog må jeg tilstå, at jeg tit har haft trange tider for den sags skyld, fordi min egen vilje her vil trænge sig fræm. Jeg venter også stadigt brev, men dog med nogenlunde tålmodighed. Hun sagde selv til mig: "Nu må du ikke blive utålmodig, når der går nogen tid, inden jeg kan svare på dine breve, for det kan meget let vare længe inden jeg kan få brev afsendt". Hun vil jo næmlig selv aflægge det enten i Rønne eller Svanike for at undgå sladder. - Brix kender jo dette mit forhold fra gammel tid og i påsken på vor Hanherredsrejse fortalte jeg ham, hvad jeg havde hørt af Sommer. Moster har jeg ikke fortalt dette, men engang kort efter, at vi var kommen til at tale sammen udfrittede hun mig om, om jeg ikke havde været forlovet og da sagde jeg hende noget om dette forhold. For nogen tid siden skrev jeg til Brix og sagde dem lidt om den sag, men også kun lidt, og lagde en lille lap i til moster, hvori jeg sagde hende noget, egentlig kun dette, at det stod i grunden lige uvist, men at vi havde bedet sammen om, at Gud vilde lede den sag. Dagen efter jeg havde afsendt dette modtog jeg et tæmmelig "surt" brev fra hende, naturligvis fordi, at hun ikke havde været den første, vi lod vide, at vi skal til Bornholm. Men nogle dage efter kom der så svar på mit par linier og det var sært, at det ikke havde brændt hul på omslaget, for det var varmt, kan du tro. Ja hun "elsker os til raseri og drukkenskab", som vi sagde på Gedved, og når man har hende i tilbørlig afstand, så kan selv dette være godt, ti der er dog en kærne deri, som er ægte. Ja, det er måske synd, at jeg ser således på det eller dog, at jeg spøger med hendes kærlighed.
Naturligvis skal Du ikke høre P. Pedersens foredrag, når Du ikke kan have glæde deraf. - Ja, jeg vilde også blive glad, om Sommer kunde få lyst og mod til at dele gerning med os. Vi får det nok således, at vi kan give ham en løn, han kan være tjent med. Skriv Du kun til ham. Jeg har tænkt noget på at skrive til Marker om at give andragende ind om at få bevilget, at bruge understøttelsen, som er tillagt skolen for iår, til at grundlægge en bogsamling til skolens brug eller på anden måde til undervisningsmidler, dersom den ikke på andet vilkår kan udleveres. Lad mig høre Din mening om dette. Med supskribtionen på Grundtvigs levned haster det ikke, og jeg tør ikke indlade mig på det, da jeg må skære alt, hvad jeg kan, men have den skal vi vist, så dersom Du vil, må Du gærne subskribere. Billedet har jeg heller ikke bestilt, ti jeg vil ikke beklage, om det blev udsolgt, men jeg kan gærne skrive efter det. Jeg er bare ked af, at have det og rejse med, men dette kunde vi blive fri for når vi skrev til boghandler Colberg i Rønne om at bestille og gemme det til os. Han er imidlertid redaktør af Dams blad[4] og derfor har jeg tænkt at vente til jeg sender kundgørelse. - Da Du overlader til mig at bestemme åbningsdagen, så vil det blive søndag 4. Maj, fordi jeg venter, at "Erna"[5] som tidligere vil afgå fra Københ. Fredag og så kan de elever, som muligt vil komme "ovre fra", komme til åbningsdagen. Vi må jo så vidt muligt se at få alt og alle til Svanike i stedet for Rønne. Jeg har tænkt mig at rejse herfra 2. April for at kunne komme med "Erna" 4. April og holde møde Palmesøndag på skolen. Det kan have sine vanskeligheder at få ordnet vore sager, fordi vi skal afgøre alt ved skriveri. Tænker Du på at gøre Lålandsrejse? jeg har tænkt at rejse derover i Fastelavn og det var jo rart nok om Du kunde komme med, men tør jo ikke vente det, skønt det vilde jo være en meget stor glæde for mig at komme sammen med dig, men nødvendig er det jo ikke. - Pastor Jensen[6] - ja er det da ikke en jammer, at selv vore bædre præster, ikke kan komme over levebrødsjagten. Jeg buldrede jo løs til Højgård, som først havde set meddelelsen i "D. Ftd.", og havde nær straks skrevet til Jensen og bebrejdet ham det, men så tænkte jeg: Nej, den ene levebrødsmand er i grunden lige så god som den anden og det er ikke værd at spilde blæk og papir på, og han havde naturligvis rejst, om jeg også havde bedet ham blive. Jeg har tænkt på at opfordre Mygind til at søge det, men han er måske for spag til Bornholmerne. Kunde Du ikke lejlighedsvis snakke til pastor Hof[7] om at hjælpe os med efterårsmødet, hvis vi kan få sligt i stand? Kunde han ikke bruges? For Bornh. skyld var Riemann lige så god. Jeg er bange, at vi ikke kan få fat på nogen af vore "matadorer". Dog - det falder vel i lave som alt det andet.
Hils Maren Esk. og sig hende, at hun gjorde mig en stor glæde med at sende mig min lille ven Johannes.
Nu tror jeg, at jeg har husket nødvendighederne. Jeg vil herefter til at skrive dem op efterhånden som de kommer fræm. Jeg har tænkt en del på: Hvad skal jeg gøre ved mark og have? Vi skulde vel have det indrettet således, at vi kunde have en ko til sommer? Vi kunde nok bædst få Torsen til at skaffe os en god malkeko. Jeg har mest tillid til ham i sligt.
Hoslagt sender jeg et par linier til Petrea M., som jeg vil bede Dig hoslægge Dit svar til hende dersom Du ikke giver hende afslag, og det venter jeg jo ikke, ti jeg kender kun to lærerinder, som jeg kan tænke mig at være bædre: næmlig Lebæks[8], Antonette Løngren og Magdalene Flensted.
Jeg skriver dette sidste Løverdag aften, så brevet bliver ikke afsendt inden mandag.I morgen skal vi have offentlig møde, men jeg bliver fri for at tale, ti Uffe Birkedal, som er kapellan et par mil herfra, kommer.
Hvad Dine flytteplaner angår, da kan jeg jo intet gøre. Hils Hans Kofod[9] fra mig, om Du skriver. Ja jeg blev da også glad ved at høre om den elev. Ja der kommer nok så mange, at vi kan begynde med frimodighed. Hils i det hele taget fra mig, når Du skriver til fælles venner. I dag har jeg igen været helt i de gamle folder, og da jeg imorgen får en hviledag bliver jeg nok kvik til næste uges arbejde.
Gud være med Dig.
Din trofaste broder
Johan
|
Jeg er kommen til at tænke over det, at dersom Du vil søge kursus, må Du helst søge i bygningstegning, ti dette vil vi ellers komme til at savne til vinteren. Du skal ikke være bange for matematikken ti den har de så godt som intet med at gøre, at søge i "dansk" vil være uklogt, fordi jeg har sagt til Fjord, at min oldnordisk skulde være indledning til dansk. Jeg tror Du skulde foretrække dette for husflid, men jeg synes Du skulde søge bægge dele med den bemærkning på bægge ansøgninger, at Du helst vilde have bygningstegning. Jeg skal gærne skrive en ansøgningsformel til Dig.
[Tilføjet i marginerne]:
Det var ikke så ilde et foredrag Birkedal holdt, dog lidt "grønt", men jeg kom til at holde af ham, han er rar.
Hoslagt sendes noderne, men da jeg kun har dem på den lille lap vil Du nok gæmme den. Det er måske dog uklogt at vælge "Erna" da det sejler om natten medens de andre i hvert fald en gang sejler om dagen og så kunde man jo bædre tage dæksplads, men det er nok bædst at fastholde søndag som åbningsdag. Rejsen kunde jo også indrettes således, at tøjet sendes med "Erna" som fragtgods og passagererne gik med Heimdal eller Skandia?
Falster 12. 2. 79.
Kære broder! Du skal ret have tak for Dit brev og for, at Du ikke lod mig vente på brev, det kom i en god stund, ti jeg har i denne måned haft mange mørke timer og således også i mandags. Da havde jeg ventet brev fra K., men der var intet, så var det mig ikke nogen lille trøst at modtage Dir brev, Dine breve gør mig altid så godt. Jeg kan ikke nok som glæde mig over, at Du kom til Vallekilde, ti det er mig klart, at det vil få en mægtig betydning for Dig. Jeg håber, at Du skal blive en ganske anderledes dygtig højskolelærer end jeg. Du har i alle fald det store fortrin for mig, at Du langt lettere end jeg kan finde hvile i troen. Jeg har det i denne henseende meget strængt i denne tid, jeg tvivler stundom om alt. Jeg ved ikke, om det noget kommer af, at min tålmodighed i at vente på brev nu, trods K.s påmindelse, er opbrugt, og dog må jeg sige mig selv, at selv om der kommer brev, vil dette næppe bringe mig glæde, og dog vil hver torsdags- og mandagspost, som ikke bringer brev berede mig skuffelse. - Jeg sluttede i aften "Synøve Solbakken" og da faldt jeg dog i hvile i de ord af Sæmund: "Det som skal i hob, kommer i hob". Trods al min slaphed og tungsind tror jeg dog, at jeg holde nogle ret gode foredrag, og det er mig endda nogen trøst. Først i dag nåede jeg så vidt, at jeg fik afsendt brev til Marker og kundgørelse til Højskolebladet. Jeg skriver også nok med det første til Colberg om Grundtvigs billede og sender kundgørelse med det samme.
Jeg har bestemt åbningen af skolen til 4. Maj kl. 3. Samme dag og time som skolen her skal åbnes, mærkelig nok uden at Højgd og jeg havde talt sammen om dette. Nu vil jeg dog gæmme brevet hen, indtil jeg har været på Låland. Der tager Niels Gård og jeg næmlig over på løverdag og jeg skal holde foredrag i Sædinge skole. Jeg har da tænkt at besøge Mynsters` med det samme. Så skal Du få høre lidt om min rejse.
(17. 2. mandag) Så har jeg da været i Sædinge og det var en rar tur. Jeg holdt foredrag i skolen om aftenen over "dannelse" og viste, at det, man nu i bædste forstand kalder således, burde betegnes med ordet "udvikling", og jeg tror nok, at man var ret godt fornøjet med mig. Jeg selv havde imidlertid mere glæde af samtalerne med de kirkelige folk. Jeg besøgte et par bønder og læreren og det gik altid livligt med samtalen om spørgsmål for livets vilkår. Men søndag efter middag kl. 2 1/2 gik [jeg og] Peter Madsen, fra hvem jeg skal hilse og takke for Dit brev, til Fuglse og der opholdt vi os et par timer. Mynsters´ var glade ved mig og bad mig flittelig hilse. De havde det godt, men havde i den sidste tid haft megen sorg: Deres lille søn var død, hendes moder (fru M.s) og hans broder ligeledes. For resten lignede de ganske dem selv., og trods al deres venlighed måtte jeg sige mig selv uafladelig: "Du passer til dem som en knyttet næve til et blåt øje". P. M. kunde heller ikke rigtig få sit vejr der. Han er ikke ilde. I Holeby (st.) skulde jeg træffe sammen med N. G. Han havde fortsat samtalen med de Sædinger og var så glad over, at vi havde fået held til at rydde rigtig op i deres kroge. De mangler næmlig ikke så lidt i at være lige så frigjorte i alle henseender som han. Så længe jeg havde været hos, så kunde de ikke rigtig sige os imod, men da jeg var gået kilede de løs på N. G. - For resten var det af mange ting let at skønne, at de var meget glade ved os, og jeg fik de varmeste indbydelser til at komme snart igen. De har begyndt som missjonsfolk, og det holder jo gærne hårdt for dem at komme i frihedssporet. Niels Gård er en kærnekarl. Han kan følge med på alle områder. Han er ubetinget den fræmligste bonde, jeg har truffet herovre. Han er på siden af de mest udviklede vendelbor.
(Tirsdag) Dette brev bliver en slags dagbog, men det er i grunden bædst at skrive breve på den måde. I søndags begyndte det at sne og blæse, og dette har varet ved siden, så nu er vel alle baner spærret og al postgang standset foreløbig, så jeg behøver ikke at haste med at få afsendt brevet. Da jeg kom hjem i søndags aften lå der brev til mig fra søster Marie. De havde det godt, men har haft det uheld at miste den sorte hoppe. Hun skriver at søster Sofie er så glad ved at hun skal over til os og hun udtaler også sin glæde derover. Men hun skriver, at der kommer ingen elever derfra. Karen må ikke for sin fader. Jeg antager, at vi ingen elever får fra Jylland til sommer, hvordan det så kan gå siden. -
Når Du skriver til Mariane - jeg har skrevet for en tre uger siden - kan Du spørge hende lidt hvast fra mig, om man da ikke oftere lyver ved at tie end ved at tale. Det burde dog vel være rigtigere at sige en ubehagelig sandhed til et menneske end at sige den om ham, og det er nok forskellen på Terkelsen og mig. - Imidlertid har jeg meget tit grubleri over, hvorledes det vil gå mig med min åbenhed lige over for Bornholmerne. At det passer for dem tvivler jeg slæt ikke om, men jeg kan ikke lade være at tvivle om, at jeg gør det, og det kunde da også blive godt, når bare jeg ikke skal ødelægge Dine sager. Men jeg får øve mig i at være varsom, og det kan jeg nok, men så er jeg udsat for at blive usand. Dog - nu får vi med Guds hjælp at prøve.
Jeg har i den senere tid ikke været så tungsindig, men så har jeg været flad, om Du forstår den betegnelse. Derved er der dog det at gøre, at jeg går og samler kræfter. Fra K. har jeg endnu ikke haft brev, men jeg tager det koldt og roligt. Den del af min hjærtemark, som dette forhold vedrører, har ikke så lidt lighed med en afsveden hede. Før grode der dog lyng. Kun tiden kan vise, om det skal gro lyng igen. For øjeblikket er der intet, som kan brænde. - I aften får jeg ikke Din ansøgning færdig, men jeg har begyndt at lave på en. - Tak for hilsenen ved Madsen! Jeg tror ikke Højgård vil have ham, og han passer vist heller ikke til H. udfylder ham ikke. -
Nu, kære broder, får Du tage til takke for denne gang. Gud være med dig og gøre Dig fræmdeles glad, håbfuld og frejdig. - Det styrker mig tit at tænke på Dit ungdomsfriske håb.
Din trofaste broder
Johan
|
(Onsdag aften). Jeg er kommet til at tvivle om, at det er rigtigt, at Du søger kursus i andet end husflid; ti deri er Du jo temmelig sikker på at få fri kursus, hvorimod, det er uvist, om Du vilde kunne få uden fri undervisning i bygningstegning, og desuden er Du jo mest stemt for husflid, og hvis Du fræmdeles holder dette fast, så har jeg aldeles intet derimod. Af den grund sender jeg ingen ansøgning denne gang, ti så vidt jeg ved haster det ikke da jeg endnu ingen kundgørelse har set om tiden da ansøgningen skal være indgivet. Jeg har tilbragt aftenen hos Niels Gård og haft en rigtig rar samtale med ham og hans kone, hun er heller ikke ilde, men ikke så vidt som han. I dag har vejret været godt. Der er også lidt mere varme i mig i dag.
4. 3. 79.
Kære broder! Tak for Dit brev, som jeg modtog i går og haster med at svare på. Jeg har allerede skrevet til svogers i eftermiddag. Med hensyn til Emilie har jeg skrevt omtrent således: dersom Elisabeth får understøttelse, anser jeg det for rettest at Emilie kommer med; ti vi skal bevidne for skolerådet, at hun har søgt skolen stadigt, og dersom vi ingen anden pige fik, kunde det måske blive nødvendig, at hun forsømte skolen noget, og så kunde vi jo ikke med god samvittighed aflægge vidnesbyrd om stadig skolegang. Men dersom Elisab. ikke får understøttelse, så var det vel næppe nødvendig at have Emilie til hjælp. Alligevel kan der ikke være to fornuftige meninger om, at det jo er bædst for hende at komme med, så det bliver kun et pengespørgsmål, om I skal tage hende med. Jeg kan intet love, da jeg intet har at love af. Dog er jeg tilbøjelig til at tro, at det under alle omstændigheder er rettest, at hun kommer med; ti det skulde dog være mærkeligt, om vi ikke skulde kunne få en plads til hende, som er bædre for hende, end den hun har, især da sommeren står for, og der plejer at være trang for folk på Bornh. Altså: Jeg har ikke det mindste derimod, når I og Ludvig har mod til at tro på lykken. - Om rejsen har jeg ikke skrevet stort, da jeg vil lade Dig og dem ordne den sag. Dog mener jeg, at ordningen af tingene på skolen ikke bliver så besværlig, som Du tænker. Det står for mig at de i god magelighed kan ordnes i løbet af en 14 dage. Besværlighederne møder i indpakning og flytning. Når I først kommer til skolen er det ikke så farligt, så vidt jeg skønner, men måske jeg ser fejl. Det, som det mest vil knibe med at få ordnet i tide er haven og marken, om vi skal have den. (Køb blomsterfrø i Hjørring). Alligevel er der intet galt i at I kommer for tidlig; ti vi kan sagtens alle få nok at bestille. Jeg siger derfor blot min mening for at berolige i det tilfælde, at der skulle møde uforudsete hindringer. - Tøjet skal ubetinget helst med "Erna" og I vel også for at have des næmmere ved at komme til skolen; men derved er at mærke at "Erna" nok som sædvanlig kommer til at gå om fredagen og så kommer I jo til at rejse fra Københ. Langfredag efter Din rejseplan, og Du undgår da ikke, som Du ønsker, at få i hvert fald den første del af højtiden ødelagt, men at udsætte rejsen til d. 18 April vil dog blive for længe mener jeg, skønt jeg ikke tvivler på, at vi kunde få ordnet husvæsenet endda; men det er slæmt, at skulde være forhastet, og haven skulde nødig forsømmes, hvad den derved vilde blive. Hvad indkøb af "Husstel" angår, da råder jeg til at købe så lidt som det nogenlunde kan gå med. Vi får næppe meget nødig i sommer og "kommer tid kommer råd". Sofie fører vel noget med, og vi kan jo godtgøre hende brugen af dette. Et par tylvter tallærkner med tilhørende mundredskab vil gøre god tjeneste. Kort: så lidt som muligt, især af det, som kan slåes i stykker. Nogle gryder og pander skulde vi jo have. Dog ved jeg jo, at jeg kan trøstig lade min fornuftige søster og broder om disse ting. Det var bare Dine "noteringer" efter "Højskoleherregården" Vallekilde, der gjorde, at det faldt mig ind, at Du, som så mange, der har "lært" på herregårde, skulde få i sinde at ville overføre herregårdsforholdene på bondesteder. (Det er egentlig en skam, at jeg sidder og spilder min knappe tid med sludder.) Jeg har sendt kundgørelse til Bornholms aviser om, at jeg holder foredrag på skolen d. 6 Apr. og har derfor tænkt at rejse herfra den 2den således, at jeg kan tage fra Københ. d. 4de med "Erna", som jeg tænker mig vil gå den dag. Og da pastor Jensen vel er rejst, har jeg tænkt mig, at de vil have mig til at tale i Åkirkeby en af påskedagene. Men kommer I til Bornh. påske løverdag, skal jeg jo stile på at kunne være til stede og modtage Eder rimeligvis med Torsens eller Markers befordring. Om man ønsker mig til at tale andre steder, ved jeg jo ikke. Jeg har naturligvis tænkt at tage mod alle indbydelser.
Husk at tal med Blendstrup om, at jeg har en hel del redskab, som han måske kunde bruge noget af, og jeg har tænkt, at hvis han kan bruge min høvlbænk og andre sager, at han måske da kunde sælge noget af sit eget. Du ved jo besked om, hvad jeg har, det ved jeg ikke en gang selv. - Telegrafen får vi næppe behov til at bestemme vore rejseplaner, men jeg ved ikke at opgive nogen adresse, da jeg fra den 6te April vanskelig kan bestemme mit ophold; men det var måske klogt, at Du sendte brev enten til Sommer eller Otto således at jeg kunne modtage lidt nøjere besked om Eders plan, når jeg kom til Københ., så kunde jeg måske fra Bornh. sende nærmere besked om min adr. til en af dem. Nu ved jeg ikke at skrive mere om den sag.
Jeg hoslægger brev fra svoger og søster. I deres liv er der da atter kommen et glimt af solskin. Da jeg i dag atter læste søsters brev, greb det mig således, at jeg måtte græde af glæde, noget som ikke har sket mig i flere år, og da isen om mit hjærte smæltede, blussede troen og håbet og kærligheden således op, at det stod for mig med vished, at Gud vilde lægge sin velsignelse i vor gerning og lade den lykkes. Hvad er det ikke for et velsignet varsel, at den begynder med at give et par så forpinte hjærter nyt livshåb og livslyst! Å, hvor jeg følte, at Gud faders kærlighed er grænseløs.
Jeg har endnu ikke haft brev fra K., men jeg tager det roligt og ser på det omtrent som Du. Jeg hoslægger hendes billede, for at Du kan vise moster og Brix`s det, moster er jo syg for at få det at se, men det er jo nok ikke værd, at Du viser det til andre, måske svoger Jens må gøre en undtagelse, da han måske vil spørge Dig ud om dette forhold, men spørger han ikke, skal Du intet sige, og spørger han skal Du ikke sige for meget, ti jeg tør ikke rigtig stole på hans tavshed. Hils nu alle vore fælles venner. Gud give lykke til rejsen og alt!
Din trofaste broder
Johan
|
[Tilføjelser i marginerne]:
Jeg har lagt bægge billeder i for at det ene kan beskytte det andet. Jeg behøver naturligvis ikke at bede Dig at passe godt på dem. - Det kniber for mig at afse dem.
Ja Du får nu ordne alt efter bedste skøn. Jeg har et par gamle benklæder og en lille Regning hos Peter Englund og dersom jeg ikke glæmmer det, så skriver jeg til ham og beder ham sende dem og regning til Stenum, så vil Du nok betale regningen og putte benklæderne i mit Skatol. Hvis jeg skulde glæmme at skrive kan Du måske få bud til ham.
Nr. Ørslev 20. 3. 79
Kære broder! For et par timer siden modtog jeg Dit brev, og nu har jeg gået en lang tur i det friske kolde vejr og brygget på rejseplanen og fundet ud, at fra min side er der intet til hinder for Din plans gennemførelse. Jeg kan næmlig rejse herfra Mandag 31 og kan altså i god tid komme til Bornholm; men selv om jeg ikke kunde komme der før I, så skønner jeg ikke, at dette gør stort til sagen, ti jeg skriver i aften til Thorsen, at dersom Erna går om fredagen kommer vi til Svaneke løverdag 5, og beder ham i det tilfælde, at sørge for at have en 4-5 vogne på pladsen og i øvrigt have alt i orden til vor modtagelse, så kan der intet være i vejen af nogen betydning. Jeg vilde næmlig helst vente med min afrejse herfra til onsdag 2 April, ti jeg har næsten lovet at skulde holde foredrag på Bogø og dette kan ikke ske dersom jeg rejser mandag 31. Efter en gammel rejseliste for April går der dampskib fra Københ. til Rønne onsdag efmd 6½ og dersom falsterdamperen kom tidlig nok, kunde jeg jo gå lige af den ene på den anden, men hvis ikke må jeg vente til fredag og da rejse sammen med Eder, og dette havde jeg jo nok lyst til, men jeg ser nok, at hvis det kan lade sig gøre var det bædst, om jeg kom til Bornh. et par dage før I og derfor vil jeg også gøre mig umage for at dette kan ske; men bogøturen opgiver jeg nødig; ti jeg vilde gærne gøre fangst af piger der. Derfor skriver jeg til Thorsen i aften og beder ham ordne sagerne, hvis jeg ikke kommer inden 5 Ap.
Altså: kom I kun, ti jeg finder vel udvej til at komme til Bornh. før I og hvis ikke, så kan det endda gå. Mødet søndag 6 kan i ingen henseende forstyrres af flytteriet, så vidt jeg skønner; jeg skal nok vide at holde mig uden for så meget, som det er nødvendig for mig.
Dersom jeg kommer af sted før I, så vil der rimeligvis være brev fra mig hos Otto. Hvis der ikke er det, så er jeg kommen både til og fra Københ. onsdag aften 2 Ap. I det tilfælde blev der næmlig ikke tid at komme til Otto. Nu kan dette vist være nok om rejseplanen. - Muligvis ligger der på Stenum en lille regning til mig fra P. Englund som jeg vil bede Dig klare. Hils alle vegne mine gode venner. Gud give Eder lykke til rejsen.
Din trofaste broder
Johan Bøgeskov
|
[Tilføjelser i marginerne]:
Jeg fik i mandags et rart brev fra K. T. Det meste drejede sig om at yde den ulykkelige Olsen hjælp. Han har atter været på vand og brød for bedrageri. Jeg kan intet gøre for ham, hans letsind er over al måde, synes mig.
Kære Svoger og Søster! Ja, jeg vil blot skikke Eder en kærlig hilsen! Jeg adresserer Brevet til Eder, for det tilfælde at Ludvig endnu ikke er kommen til Eder.
Noter:
1. Georg Himmelstrup, f. 1850, som formentlig afløste Johan B. på Stenum Højskole. Han blev senere forstander på Galtrup Højskole og senere igen på Skamlingsbanken Højskole. Begge disse skoler er senere blevet efterskoler. retur til tekst
2. Henning Jensen, sognepræst i Pedersker 1873-79, og H. C. Dam, lærer ved Åker østre skole, begge fremtrædende skikkelser inden for den begyndende grundtvigske bevægelse på Bornholm. retur til tekst
3. Formodentlig Konrad Jørgensen, redaktøren for Højskolebladet. retur til tekst
4. Bornholms Tidende, som i 1866 var blevet oprettet af Philip Rasch Dam. retur til tekst
5. "ERNA" - Det østbornholmske Dampskibsselskabs første ruteskib som besejlede ruten mellem København og de nord- og østbornholmske byer; bl. a. Svaneke, som var højskolens nærmeste by. retur til tekst
6. Utvivlsomt en hentydning til førnævnte Henning Jensen, Pedersker, som efter 6 år søgte andet embede, bl. a. med den begrundelse, at embedet - og dermed indtægten - var lille. retur til tekst
7. V. J. Hoff, valgmenighedspræst i Ubberup, som også omtales i Dagmar Christophersens dagbog fra Vallekilde Højskole (20. juni 1880). retur til tekst
8. I. P. Lebæk, som var Kr. Kolds svoger og videreførte højskolen i Dalum indtil 1883 efter Kolds død i 1870. Den anden lærerinde, der nævnes, Magdalene Flensted, er muligvis den samme, som optræder i Dagmar Christophersens dagbog fra Vallekilde. retur til tekst
9. Hans Conrad Kofoed fra Åkirkeby, senere gårdejer på Frostegård i Åker, som havde været elev på skolen i 1871-72 og elev på Vallekilde Højskole sammen med Ludvig Bøgeskov i 1878-79. Han havde åbenbart skaffet dem en elev. retur til tekst
|
