Johan Bøgeskov

Breve til broderen Ludvig
og faderen Søren Bøgeskov
fra Østermarie Folkehøjskole 1880-83

• Brev til faderen af 4/2 1880
• Brev til Ludvig af 31/3 1880
• Brev til Ludvig efteråret 1881
• Brev til Ludvig af 1/10 1881
• Brev til faderen af 6/11 1883

Kære Fader!      Hjærtelig tak for både brev og lykønskning, der gjorde mig særdeles glad.
      Hvad den lille Agnes angår, da er der fra vor side intet i vejen for, at hun kan komme her på skolen til Maj, og vi kan også nok sørge for hendes videre uddannelse i musik og betalingen vil for hende blive det samme i pigeskoletiden som for de andre, ti den smule vask, hun har, vil vi ikke regne, og vil hun være her i mere end pigeskoletiden, kan vi måske være noget billigere mod hende (c. 2 Kr.) Den månedlige betaling for pigerne i sommer vil rimeligvis hos os som på de fleste andre skoler blive 30 kr., hos os vil det i hvert fald ikke blive der over. Vil hun blive her et helt år, skal desuden blive fraregnet, om hun gør en ferierejse. I ansøgningen skulde indskydes en bemærkning om, at hun vil her til, fordi hun herfra har fået løfte om undervisning i musik, hvilket vanskeligt kan fås på andre højskoler. Dette vil få betydning for ansøgningens bevilling.
      Med undtagelse af, at vi skranter lidt af og til, har vi det rigtig godt. Jeg havde det før jul rigtig dårligt, men det har gået godt fræm med min sundhedstilstand, og jeg tvivler ikke på, at jeg ved at leve fornuftigt kan blive lige så rask, som jeg var. Med søster Sofie er det som sædvanligt op og ned. Ludvig lider somme tider noget af søvnløshed, og så har han det jo ikke godt, men det har heldigvis dog ikke været meget. Han vokser godt i sin gerning. Vor medlærer er en særdeles elskværdig ung mand, der gør sig yndet af alle. På skolen har han måske vel lidt myndighed, men det går dog an. Vi har hidtil ikke haft så mange fræmmede i vinter som i sommer, og det er jeg glad ved, men i går og i dag har der dog været adskillige, og således vil det nok tage til, dersom føret og vejret bliver nogenlunde. Vinteren her har været god, mild frost det meste af tiden og kun lidt sne.
Siden nytår har vi haft 33 elever, og jeg tror nok, at jeg tør sige, at skolen har gået rigtig godt; men for mig er karleskolen aldrig så fornøjelig som pigeskolen. Jeg glæder mig til sommeren. - Ja vi glæder os alle rigtig til at fader kan komme her igen til sommer, men så skulde det ikke gærne trække så langt hen, det skulde være mens skoven endnu er lys. Jeg vil håbe at vi i sommer får det endnu mere fornøjeligt end sidste sommer, skønt vi da intet havde at klage over. Hidtil synes mig at vi må sige, at Guds nåde og velsignelse har været med os her på Bornholm, og vi lever i troen på, at det fræmdeles skal vare ved. Her er meget at gøre, blot vi må findes skikket til gerningen.
      Jeg må slutte, ti her er så skammelig koldt på kontoret i aften, og i morgen får jeg ikke tid til at skrive, ti vi skal til gilde ("ungdomsgilde") på en gård nede i Ravnsgårds nabolag. Hansen på Ravnsgård er for nogen tid siden død efter et kort sygeleje. Der er stor dødelighed mellem folk her i år.

Ja, kære fader, nu til slut en kærlig hilsen og gode ønsker om Guds nåde og velsignelse for fader fra os alle sammen og særlig en hjærtelig, sønlig tak fra

[i anden skrift:]
Kærlig hilsen fra Karoline

Kære broder!     I aftes kom Karoline og jeg hjem fra vor Åkerrejse, og da lå der brev fra Linderberg^[1], som jeg her lader medfølge. Det lader jo til, at vi skal have ham og så er det jo godt, ti så vil vi jo også have ham. Som Du ser kommer han til København og da hans adresse er opgivet, så kan Du jo på Din tilbagerejse opsøge ham, og tale med ham om sagen og måske rejse sammen med ham hertil. Nu er jeg for resten kommen i villerede med hvad jeg skal tage fat på i haven, ti når vi skal have Linderberg, var det jo bædst, at han stod for hele anlægget. Jeg købte planter for 10 kr. (700 stk.) og skulde i dag have begyndt plantningen, men nu tror jeg, at jeg kommer til at opsætte det til L. kommer, og jeg har da tænkt på, at det måske var bædst, at Karoline og jeg rejste snarest muligt for at jeg kunde komme tilbage og hjælpe til med havearbejdet. Karoline holder næmlig på at det er bædst, at jeg rejser med hende og dette havde jeg jo også megen lyst til; men da jeg ikke har talt med Karoline, siden jeg fik Linderbergs brev, så ved jeg ikke om det kan lade sig gøre og jeg har heller ikke fået tid til at overveje sagen, men må skynde mig at afsende L.s brev, da posten går i aften, og Du ved jo, at jeg er langsom til at tage beslutninger, og jeg er i dag så dårlig af forkølelse, at jeg ikke kan tænke. Søster Sofie blev så syg dagen efter Eders afrejse, at jeg frygtede, at hun skulde dø. Vi fik lægen hentet, og hun fik iler på, og det blev noget bædre med hende, men i går havde hun igen været meget dårlig og Elisabeth havde været i Svaneke hos lægen og hun fik et spanskflueplaster, men hun var bedre inden hun fik det anvendt, og plaster er jo også kun "plaster", hvad der skal hjælpe må jo komme "inden fra".
Fru Brodersen^[2] er død og blev begravet i går. Med søster har det vel endnu ingen fare, men det kan gerne blive farligt nok. Der er nok noget nyregrus med i spillet. Dette er pinefuldt, men i sig selv ikke farligt, men kan føre farlig underlivsbetændelse med sig. -
     Efter den skildring Dalhøj døtrene^[3] gav af Mathilde Kofod fik jeg den tro, at vi hellere måtte have Tine til lærerinde end hende; men kan vi ikke få Tine kan vi måske nok bruge Mathilde.
     Linderberg ved jeg næsten ikke, om jeg tør glæde mig til at få som medarbejder, men nu får Du at afgøre det efter det indtryk, Du får af ham. Når han passer til forholdene kan han være meget god.
     Vor Åkerrejse gik meget godt. Vi var ene to af sted kørende enspænd med "Lise". Hvilestederne var Dalshøj, Birgitte Skovs^[4], gamle Blems^[5], hvor jeg var ene, og så nogle små besøg hos nogle andre.
Hermed får Du nu tage til takke. Hils Svogers og dem alle i Guldager kærligt fra os alle. Særlig skal jeg hilse Dig og Birgitte kærligt fra Karoline.

Jeg vil jo nødigt skynde på Dig, men jeg længes naturligvis efter Dig, ti der er mange ting jeg skulde have Dig på råd med om. Jeg kan ikke i dag få nogen oversigt over tingene herhjemme, men måske det klarer sig siden. Naturligvis skal de ikke vente mig og Karoline før de ser os.

Jeg har tænkt at skrive til Linderberg at Du måske kan møde ham i København, hvis han da kommer der før Du, hvis ikke får han komme herover. Eller jeg indrette min rejse således, at jeg kan komme til ham i København.

[Datoen er tvivlsom. Efter indholdet er det snarere september.]

Kære broder! Tak for Dit brev. Smeden har tilbudt os et læs havre for 50 kr. Vi må læsse omtrent så meget på som vi kan. Skal vi købe det? Det er ikke just aller bedste slags til tærskning, sige han, derfor vil han sælge det utærsket, men han siger det er godt høstet og i det hele taget rigtig godt foderhavre; jeg har endnu ikke set det. Han har givet 25. kr. for høstlæsset, og vi kan jo nok tage omtrent to høstlæs på. Torsen mener, at det kunde nok gå an, hvis havren er god. Forøvrigt har jeg en tanke om, at det er uvist, at der bliver så stor mangel på halm, som mange mener. - Mureren har endnu ikke meldt sig, og det kan jo også være det samme. Jeg fuger det vestre hus i denne tid, og Bl. maler, når vejret tillader det; men det er meget uroligt, storm og regnbyger med hagl. De vasker i dag. Der er meldt en elev fra Skovgård i Nyker i dag. Foruden Kr. Hansens søn er der ellers ingen meldet til mig. Husk at give lampehandleren knubs for den skårede lampe! Skal jeg lade kundgøre om skolens åbning? Det behøves vel ikke mere end sket er. Så har jeg ikke mere på samvittigheden denne gang. Vi har det godt og jeg ved intet nyt. Hils alle hos Niels Torhaves^[6] og desuden alle venner, hvor I komme fræm. Gud i vold!
Kærlig hilsen.

[I anden skrift]:
Dersom I kunde, når I kommer til København, få en god billig bak [bakke] så vilde jeg gerne have en; men kan I ikke få sådan en, er det heller ikke værre. Den skal være som til en 6 par kopper eller så. Kærlig hilsen, Eders Karoline.

Kære broder!      Der er ingen murer kommen endnu, og dette sørger jeg ikke over, ti jeg er, ved at se rigtig på den gamle halvtagskasse kommen til at tænke således: Når der skal være mening i at omdanne den, så skal den jo blive stående i en række år, og det er dog hæsligt som den skæmmer vor ellers, i hvert fald, anselige skole, og det er den omstændighed, at jeg nu har haft ro til rigtig at se på skolen som Din, der har bragt mig på den tanke at råde Dig til, at lade den gamle kasse stå vinteren over og så næste sommer bygge den om til et ordentlig hus, der snarere vil pynte end skæmme det hele.
Svar mig snarest muligt på det spørgsmål om Du synes om dette og i så fald om vi da skal gøre noget ved taget. Jeg talte ved mødet med Karl Bidstrup om det, og han mente nok at det vilde blive en del dyrere at bygge den om, men hvad om det også vilde koste en 5-600 kr., så synes jeg dog, det var bædre. For øvrigt talte han ikke om hvor meget det vilde blive dyrere. - Brødmaskinen kan jeg ikke skrive efter, før jeg får vide poststationens navn, som fabrikken ligger nærmest, og jeg ved ikke en gang, om det er på Sæland.

Til toppen af højre spalte

Det var nu det. - Tejlmann^[7] var meget glad ved sine udflugter. Mødet i Åkirkeby var besøgt af omtr. 240 tilhørere. Vi samledes som sædvanlig om madkurvene bag efter og der udviklede sig et meget livligt ordskifte om tyende forholdet, hvori jeg med støtte fra Tejlmann mest førte ordet fra vor side, M. Blem^[8] fra modsat side. Jeg behøver vel ikke at sige, at "de danske vandt". Der var ingen bitterhed. Jeg var meget glad ved mødet. Foredraget (om den hellige almindelige kirke) var udmærket.

Tejlmann kom også med til bryllup. Karoline og jeg kom der også. Det lignede Marta`s, men var måske noget mere frit og livligt. Rart var det. Pastor Chr.^[9] fik et skub af Tejlmann i sin bordtale til frimodig at tage sin gerning som sognebåndløserpræst. Anledningen dertil var, at jeg med en tak til den gamle, der rørte ham til tårer, udtalte ønsket om at vennerne efterhånds [?] måtte samles om ham indtil videre. Dette mente den gamle han var uværdig til. Hertil svarede Tejlm., at det gjaldt om, at man over Helligåndens magt til at udrette alt glemte sin egen uværdighed.
Så var der nok ikke mere denne gang at skrive om.
    Jeg lader nu byggeriet ligge til jeg får Dit svar, som Du må give snarest muligt. Vi har det rigtig godt.   Kærlig hilsen fra os alle både til Eder og de venner, som I kommer til.

Dersom Du nogenlunde sikkert kan forudbestemme det, vilde jeg gærne, at Du betegnede tiden for Din ankomst til de forskellige steder for at jeg kan vide hvorhen jeg skal sende breve.

Kære fader!      Hoslagt sender jeg et brev til min gudmoder, ti jeg ønskede at sige hende tak for det prægtige gamle sølvstøb; men jeg ved ikke hendes adresse og må derfor bede fader om at skrive uden på brevet, og da jeg ikke har forseglet det, så er der også lejlighed til et par linier inden i, som sikkert nok vilde blive kærkomne. Jeg sender også vort billede til hende, da jeg har tænkt mig, hun vil sætte pris på dette.
      Vi har det godt både her^[10] og på højskolen; men vi har stræng vinter. I forgårs nat rejste det pludselig en voldsom storm med regn, som snart slog om til sne og frost og siden har vi haft hård frost og fået mere sne, så hvis det ikke føg med den, så havde vi udmærket kaneføre. Hidtil har vinteren været så mild med megen regn. - Med skolen er det småt i vinter - kun 11 elever - så det var i denne henseende godt, at vi flyttede i efteråret, da min hjælp ikke meget gøres nødig. Jeg har 3 timer (verdenshistorie, skrivning og landbrugslære) hver anden dag, resten kan Ludvig og Andreas Kristensen meget godt besørge. Med ham er Ludvig vel tilfreds. Ludvig begynder at gøre sig fortrolig med den tanke, at han kan blive nødt til at slutte her på Bornholm, og det er sikkert også det vanskeligste sted i Danmark at holde skole. Dette vil blive meget tungere for os end for dem. Der har allerede lydt flere kaldende røster fra Vendsyssel, hvor Terkelsens skole ikke mere kan samle vennekredsen og vel af den grund er i dalen, og da Terkelsen syntes at tiltale bornholmerne meget og de ham, har den tanke kommet op hos mig, at et bytte vilde byde fræm af sig selv; men det er kun min egen gisning. Det vil blive et meget stort savn for os, om Ludvig flytter, ti et så dybt og inderligt samliv, som vi har levet med hinanden kan vi ikke tænke os at komme til at leve sammen med en anden familie. Her har alt slået sig sammen for at forene: Blodets bånd, den dybeste hjærteforståelse og livsbetragtningsenighed. Og vi er så omtrent af forholdene dømte til at blive her, men når vi så i øvrigt kan få det godt, kommer det vel til at gå an endda. Denne overgangstid i vore forhold er i flere henseender kedelig, men det hjælper godt, at vi kan se til enden på dem. Vi har jo i grunden ingen rigtig livsgerning og dette er altid tungt. Vore små børn er så godt som altid raske og trives både åndelig og legemlig godt og det er jo en stor lykke.

      Så til slut en kærlig hilsen fra os alle.

D. 10 s. m. Vi har nu igen dejligt mildt tøvejr og sneen er næsten borte.

[Tilføjelse af Ludvig til faderen]:

Kære gamle fader!   Da Johan afsender brev, vil jeg have et par linier med, så meget mere, som Johan jo har ladet falde nogle linjer om vor stilling. - Fader læser jo vel ellers nok de breve, jeg skriver til Svoger, derfor har jeg ikke skrevet til fader, og når jeg i dem ikke har skrevet noget om vore - hverken timelige eller åndelige forhold, så er det særlig på grund af, at vor stilling med hensyn til fremtiden er meget uklar. Vel har vi i vinter meget få elever, men der kommer nok flere efter Jul, og at vi har få, er da i hvert fald ikke på grundlag af vort brud med de politiske forhold, rimeligt er det, at det kan få nogen indflydelse; men sommerskolen tegner dog usædvanlig godt. Desuagtet forekommer det os, at vor tid ikke bliver lang her, fordi der bliver bedre brug for os andre steder; men det er jo alt løse gætninger, og derfor har jeg intet ville skrive derom; men da Johan har ladet falde nogle ord derom, kan jeg jo med det samme meddele vores tanker, om de nuværende forhold: Hvorledes udfaldet skal blive, har vi ikke spor af anelse om men vi har et meget lyst håb, og en god tro til fremtiden. Ja vi har det så grumme godt, bedre end nogensinde før! Gudfader velsigne vor gamle kære fader, gid dagene må blive længere jo lysere.
De kærligste hilsner fra de inderlig hengivne børn.
        Birgitte og Ludvig

Noter:

1. Peter Theodor Fernando Linderberg, født 1854. Han var udlært gartner, havde været i Norge nogle år og været elev på Sagatun Højskole. Formodentlig vinteren 1879-80 elev på Vallekilde Højskole, men er åbenbart blevet omtalt med et vist forbehold af Trier. Han blev imidlertid ansat, og hans navn optræder i forskellige sammenhænge i de lokale aviser frem til efteråret 1881. I december 1880 bebudede han at ville udgive et nyt ugeblad, "Folkebladet", fra nytår 1881, som specielt skulle handle om landbrug og havebrug. Det udkom i tre år. Der kan læses mere om ham i Dansk biografisk Leksikon, hvor han betegnes som socialpolitisk agitator og skribent. retur til tekst

2. Stenværksejer i Rønne A. P. Brodersens kone, Jørgine Mathea, f. Bidstrup, som døde 25/3 1880 efter kun 15 mdr.s ægteskab, 38 år. Han blev senere gift med en yngre søster. Han havde været elev på Vallekilde højskole, og var en af den bornholmske højskoles stærkeste støtter. retur til tekst

3. Dalshøj - på denne ejendom, der ligger nær den nuværende Bornholms Højskole ved Ekkodalen, boede den tidligere ejer af Vallensgård, Jørgen Peter Müller, efter at en søn havde overtaget gården. Familien bestod foruden ham selv af hans noget yngre kone og tre voksne døtre på 20, 22 og 27 år. Mathilde Kofoed var muligvis en datter fra Brogård i Pedersker, der evt. skulle være "sommerlærerinde", dvs. i hovedsagen undervise i håndgerning og gymnastik. retur til tekst

4. Birgitte Skov - en 36-årig enke efter en købmand i Åkirkeby. retur til tekst

5. Jørgen Peter Blem, tidligere Værmelandsgård. Han havde seks børn, der alle kom på højskole, flere af dem to gange. Den yngste søn, Jørgen Andreas Blem, havde været elev hos Bøgeskov den foregående vinter. retur til tekst

6. Niels Torhave (eller Thorhauge) var en gårdejer i Vust i Han herred, som Ludvig Bøgeskov tidligere havde besøgt på en rejse dertil i julen 1877, og som han fortæller om i en lille skildring i Bornholms Tidende 20/1 1882. Ludvig B. var formentlig på foredragsrejse i Jylland det pågældende efterår, da Johan skrev dette og det følgende brev. En sønnesøn af Niels Thorhauge med det samme navn tog i 1918 til Vestbirk Højskole og skrev dagbog under opholdet. Denne dagbog er også gengivet på denne hjemmeside. retur til tekst

7. Jørgen Teilmann, valgmenighedspræst i Bering mellem Århus og Skanderborg, som medvirkede ved efterårsmødet den 21.-26. september, det andet af sin art på Bornholm. Den 28. var der også et møde i Åkirkeby, som må være det, der også omtales.
retur til tekst

8. Markus Peter Blem, Engegård i Nylars, søn af førnævnte Jørgen Peter Blem, var den 24/5 samme år for første gang blevet valgt til folketinget i Rønne-kredsen, et mandat, han beholdt i 28 år. retur til tekst

9. Pastor Frederik Vilhelm Christensen, sognepræst i Rønne, som betegnes som den første grundtvigske præst på Bornholm, og som derfor var en central skikkelse inden for denne bevægelse. retur til tekst

10. På Gadebygård - hvortil Johan og Karoline og deres to børn ser ud til at være flyttet samme efterår. Hans bemærkning længere fremme i brevet om, at de var dømt til at blive der, er givetvis en hentydning til, at de stod over for at overtage gården, da Karoline var eneste barn og dermed eneste arving. retur til tekst

Supplerende oplysninger:
Fra den følgende vinterskole, 1883-84, har vi fra en elevs notesbog navne på 14 elever, og af et elevbillede fra sommeren 1884 ses det, at der var omkring 15 elever. Virksomheden var derfor ikke økonomisk bæredygtig, og samme sommer udbød Ludvig Bøgeskov skolen til salg. Det trak dog ud et helt år med at få den solgt, men om det lykkedes Ludvig at få gang i nogen højskolevirksomhed i dette år, har vi ingen sikre efterretninger om.
Alfred Foverskov, den næste ejer og forstander, meldte sig som interesseret lejer af skolen i foråret 1885, men i første omgang ikke som køber. Det endte dog alligevel med, at han købte den og overtog den i efteråret samme år.
Ludvig og hans kone slog sig ned i Serritslev i Vendsyssel, hvor de købte den tidligere præstegård. De fik ingen børn selv, men adopterede i alt 13 forældreløse. Af dem døde de 11 som børn eller unge af tuberkulose. Han udøvede også en betydelig virksomhed som skribent og lægprædikant i den såkaldte "henriksenske bevægelse". Han døde i 1914, 61 år gammel.
Johan Bøgeskov drev Gadebygård i 28 år, hvorefter den ældste søn, og senere en kreds af søskende, overtog den. Han døde i 1928, 82 år gammel.