Peder R. Jelsbak

Foredrag af Jens Nørregaard
på Testrup Højskole 1900-01


Den 6' nov. 1900.

Fantasien er en sjæleevne, der har at gøre med vort sjæleliv. Fantasi er et græsk ord; men når jeg bruger ordet fantasi, mener jeg den sjæleevne, der modtager og frembringer billeder. Når jeg opfatter, hvad et menneske siger, er min forestillingsevne i bevægelse. Vi har to slags nerver, følenerver og bevægenerver, ligeså med fantasien, den har to sider, forestillingsevne og indbildningskraft. Lad os tænke os den dag, da den ulykkelige dreng, som manglede 4 sanser, lærte at forstå, at nøglen skulde ind i (nøgle=)hullet, for at døren kunde lukkes op; den dag tænkte han.
Alle børn spørger: "hvad er det?"; det er forestillingsevnen, de er sysselsat med; denne evne er i overvættes virksomhed og danner indgangen til deres første sjælelige liv. Man hjælper dem ved at vise dem alt ude omkring, og man viser dem billeder i bøger og alt ude omkring; eller man fortæller for dem. De første bogstaver i verden var billeder, nemlig i Ægypten.
Uden egentlig at tænke, finder de på den anden side fantasien, det er indbildningskraften, denne evne kan man måske kalde "findepelse". Den må man ved leg ikke gøre overflødig, ikke tage fra dem. Det er til ingen nytte at købe legetøj til børn. De lader det finest udstyrede legetøj ligge og leger med det simpleste, og jo mindre, jo bedre; der er ingen grænser for, hvad et barn kan finde på at sysselsætte sig med, og dette er spire til alle mulige store planer i verden. Et barn, der som lille "hænger i", vil vise sig som voksen at kunde arbejde.
Newton lå en dag på ryggen i sin have og så et æble falde til jorden; da gik der en forestilling op i ham om, at der måtte være en kraft i jorden, som drog æblet ned mod jorden. Det er den kraft, der, der drager alle kloder til hinanden, den drager ind mod et midtpunkt. Jorden mod Solen, o.s.v. Ørsted ser engang nogle frølår slå ud - derefter fulgte hans store opdagelse.
Når man lægger mærke til, hvad der udføres i verden, hvad der siges i verden, og når jeg holder foredrag ude omkring, kan der komme et lille lysglimt i fantasien, og så tænker jeg det igennem eller skriver det op, således bliver foredrag til, således bliver digtninge til. En af vore digtere har sagt, at digtninge fødes i morgentimerne, men udarbejdes i en sen aftentime, og det bliver måske til digt, som står i århundreder.
Man spørger måske sig selv: "hvad vil du være eller skal du blive?" Så på en gang kan det komme op: det skal du være! De vil måske spørge mig, hvordan det kom op i mig, at jeg vilde være det, jeg nu er? Jeg blev spurgt, hvad jeg vilde være, og jeg svarede: "jeg vil vist være filolog!" "Vil du være drengepisker hele dit liv?" blev der svaret, og det slog mig, så det faldt for bestandig!
Men en af mine venner, Vegener, var blevet forstander i Rødding, og en anden ven sagde til mig: "det skulde du blive!" Rørdam opfordrede mig, men jeg sagde endnu nej. Da hørte jeg, at nogle mænd fra Jylland var her i København for at finde en højskoleforstander, og da slog det mig og udvikledes videre.
I løbet af den følgende vinter, besøgte jeg Trier, som havde et lille værelse ude i Vallekilde.
Da ser jeg den skønhed, som kan være over en vinterdag med sologlimt over den hvide sne. Og den dag fik fantasien fat i min sjæl: Jeg skal være på landet og gøre gavn blandt bønder; og så sad det fast; og dette har jeg siden viet mit liv!

------------------------

Til toppen af højre spalte



Det kan ske, når en ung karl ser en pige, at det slår ned i ham: "hun skal være din!" bevidst eller ubevidst har det fået fat i ham, og bliver han den tanke tro, da vil det sænke sig i hjertet!
Forelskelse begynder i fantasien, men kan det da synke ned i vort hjærte, og man er tro, kan det vare livet igennem; men forelskelse alene kan ikke holde. Nu må De forstå, at fantasien har to grene i lighed med de to slags nerver; den ene modtager, den anden fastholder billeder. Digterne er ikke ene om at frembringe digte; mange bliver dannet af ukendte. Det, der udmærker digterne er, at de med kunst kan udforme. I alle sprog er der billedtale; den er døren til al åndelige virksomhed; den begynder i fantasien, og den må aldrig dø. Et folk, der mangler dette, må dø som et vissent træ, skriver de gamle om Israel i tiden før Samuel.
Tro ikke, at vort folk er indviet til døden, nej det modsatte er sikkert: Evald, Holberg, Oehlenschläger beviser, at vi er friske. Denne fantasiens evne er i stærk virksomhed i ungdomsårene. Nu har De fantasien så stærk som aldrig senere, og derfor gælder det om, hvad I nu får med at bestille. Denne evne kan kaste sig over, hvad der er ondt, så bliver mennesket ondt; men den kan også tage det gode; derfor: hold det onde borte fra børn, og giv først og fremmest et godt eksempel.
Grundtvig fortæller om en gammel barnepige, han havde, at hun gik og sang små stumper af Kingos salmer. Og dette sad fast i Grundtvig, og af denne lille udsæd sprang den rige skat af salmer frem. Der kan man se, hvilken betydning det har, hvem man har til barnepige. Det modsatte: der sad en ung karl her, som var meget forsømt; han fik ikke ret meget ud af undervisningen. Men så nogle år efter kom han på skolen igen; da kom der en betjent en dag og spurgte efter ham, han havde et barn at betale til. Så var det forbi med hans arbejde på skolen. Han havde ikke vidst, at usædelighed var forbudt. Dette kan virkelig ske, han var i stand til alt, kom siden af sin plads; der var sået gift i hans sjæl fra barnsben af. Sådan er fantasien en frugtbar jordbund, og ungdomstiden er grødefuld, nu skal der såes, hvis der ikke allerede er sået, så ved jeg af erfaring, at det kan få indflydelse på eders hele liv. En stor fare ligger i de mange gyselige billeder, som udstilles i byerne. Jeg fik sendt nogle blade, som man kan blive rød og bleg af at læse; sådanne spredes ud over af de tarveligste mennesker, under skalkeskjul, under helligheds maske; når bare fantasien besmittes, kommer det andet af sig selv, derfor, når jeg nu udvælger digtninge til Dem, så gør jeg det med hensigt. Og ingen skadelig bog vil jeg give Dem, hvis jeg tror det, lige så lidt som jeg vilde give Dem gift. Der giver mange fordærvede bøger, som besmitter og fordærver, så fantasien bliver påvirket. Og det er jo nu i den grødefulde tid.
Således har hele menneskeslægten haft en grødefuld tid, det var i oldtiden, slægtens store ungdomstid; den er optaget af sine forestillinger o.s.v. Noget lignende er kendt her i Norden, vi kender det som baggrund.


SAMs højskolehistoriske Arkiv