Jens Nørregaard

       Peder R. Jelsbak

          Referater af Jens Nørregaards foredrag
          om "Menneskeslægtens levnedsløb"


Peder R. Jelsbak
(udsnit af elevbillede)

Indledende oplysninger:
De originale håndskrevne referater er nedskrevet i fem indbundne skrivebøger og fem collegiehefter, som altså findes i Rigsarkivet. De er således meget omfattende, og derfor har jeg fundet det hensigtsmæssigt at give hvert foredag sin selvstændige website. Der er links til dem i spalten til højre herfor.
I det nævnte forord til referaterne af Jens Nørregard bringer Peter Jelsbak i øvrigt selv de væsentligste oplysninger. Det hedder heri:

"Vokset op under Nørregårds talerstol besluttede jeg i 1899 i en alder af 22 år at lære at stenografere, særlig med det for øje, at stenografere Nørregårds foredrag under en vinters ophold på Testrup. Dette gennemførtes, trods Dr. Nørregårds uvilje: "Han ønskede ikke at uddanne referenter".
Jeg havde tænkt at kunde få tid før eller senere til at afskrive disse stenografiske noter; men det blev altså "senere"! 1948-51.
Det har været mig en overordentlig stor glæde nu på mine ældre dage at foretage denne "vandring" gennem "Menneskeslægtens Levnedstid ved Dr. Nørregårds vejledning. Og jeg håber at slægt og venner glimtvis vil have fornøjelse af at gennemlæse afsnit deraf.
Jeg har forsøgt at få det væsentlige med, og altid med Dr. Nørregårds egne ord, så godt, som jeg kunde forstå og følge ham. Skrevet, som det er talt. Det er talt til os sammenbragte 115 fra landets forskellige egne, U.S., Færøerne, og han prøvede sikkert at være noget for os alle.
Og jeg tror, det lykkedes. For mit eget vedkommende måtte jeg gang på gang gøre mig "hård" for med pennen at følge med. Nørregård med sin myndige Ånd talte, så det "rystede" i os. Men jeg var bundet af min vilje, selv om jeg følte, at det kun blev en svag afglans af det levende ord. Jeg kan fristes til at skrive, som en ældre bonde i Veerst skrev med kridt på sin bordplade efter at have modtaget afregning for et læs slagtesvin
(i firserne:) "Det var ikke meget, men mere kunde ikke opnås!" J. N. Poulsen. (Så faldt han i søvn.)
Der har været uforståelige og ulæselige noter, manglende eftersætninger o.s.v. -
Men stort set mener jeg, at have samlet et brugeligt billede af Dr. Nørregårds historisk-poetiske undervisningsmåde.
Jeg har læst hos Arnold J. Toynbee, C. W. Ceram uden at finde modstrid med dr. Nørregårds fremstilling, skønt de hører til et halvthundre år senere.

Strib, d. 9' februar 1952     
P. R. Jelsbak"
         



Ved læsning af referaterne må man medgive Jelsbak, at de kun kan være "en svag afglans af det levende ord" af Jens Nørregaard. Den store afstand i tid mellem notaterne og renskrivningen præger forståeligt nok gengivelsen. Der er mange uklarheder og ind imellem også noget, der virker uforståeligt. Men som helhed giver de alligevel et godt indtryk af både indhold og form og af Nørregards personlighed.
Som med alt andet på denne hjemmeside har jeg tilstræbt at gengive teksterne så nøjagtigt som muligt efter originalerne. Men ligesom med andre tekster har jeg også med disse fundet det ønskeligt med enkelte små rettelser og tilføjelser for at lette læsningen.
Det fremgår tydeligt, at han efter den første renskrivning har gennemlæst teksten kritisk og fortaget en del rettelser og tilføjelser. En del af disse består i, at han oven over et ord har skrevet en anden mulighed. I de tilfælde har jeg brugt det ord, jeg fandt bedst i sammenhængen og sat det andet i (parentes). Oven over mange ord har han ligeledes skrevet et spørgsmålstegn. De er her sat efter ordet og som ophøjet skrift?. Mine egne tilføjelser er sat i [skarpe paranteser med mindre skrift]. Det gælder også en del spørgsmålstegn, hvor der er et ulæseligt ord eller en uforståelig sammenhæng.

Tilbage til Jelsbaks forside



De enkelte foredrag:

november 1900:

  • 5. november
    Menneskeslægtens
    levnedsløb


  • 6. november
    Om fantasi


  • 7. november
    Om ernæring


  • 8. november
    Om følelse


  • 12. november
    Historiens begyndelse -
    skabelsesberetningen


  • december 1900:

  • 6. december
    Græsk mytologi


  • jamuar 1901:

  • 6. januar
    Jesus Kristus -
    historiens midtpunkt


  • 29. januar
    Nordboernes
    indtræden i historien


  • februar 1901:

  • 7. februar
    Englands samling -
    "Magna Charta"


  • 9. februar
    Schweizernes friheds-
    kamp - Vilhelm Tell


  • 19. februar
    Morten Luther
    og reformationen


  • marts 1901:

  • 12. marts
    De amerikanske ny-byggeres frihedskamp -
    USAs grundlæggelse


  • 19. marts
    Grækernes friheds-
    kamp i 1800-tallet


  • 29. marts
    Grundtvig - hans
    liv indtil 1825



  • SAMs højskolehistoriske Arkiv