|
|
|
Det var interessant for mig at læse om alt det, som I har oplevet af forskellig Art, og hvordan I lever i det hele taget.
Naar jeg nu skal fortælle om mine Oplevelser i det Aar, det er gaaet siden jeg havde Bogen sidst, saa kan det ikke blive andet end en sørgelig og trist Beskrivelse; men saadan er nu engang Verden og Livet. Sidste Sommer sidst i Juni Maaned døde min Mor efter et lang Tids Sygeleje med frygtelige Lidelser, det var Kræft, det var strænkt at se sin Mor totalt blive udtæret af denne Sygdom. I vil derfor kunde forstaa at det blev en trist Sommer for mig, hvad det betyder for et Hjem at have mistet sin Mor kan ikke beskrives, det kan kun de forstaa, der har fristet samme Skæbne.
Jeg var med til Elevmødet; men ønskede mig en Gang imellem hjemme, naar jeg kom til at tænke paa Forholdene derhjemme, saa var det ikke glædeligt at være med, selv om man var imellem glade Kammerater.
Men man lever sig jo efter som Tiden gaar ind i de nye Former, som nu er i mit Hjem, og da jeg havde en god og kærlig Mor, har jeg ogsaa mange dejlige Minder, som jeg kan leve paa og finde Trøst og Styrke.
Da vi nærmede os November, og jeg skulde til at søge Plads, var der ingen, der rigtig passede mig, man bliver jo ked af at blive ved at gaa for en Drengeløn, og jeg vilde da vente og se Tiden an, og Resultatet blev at jeg var arbejdsløs fra midt i Decbr. til midt i Januar. Saa fik jeg en meget daarlig Plads for en endnu mindre Løn, nemlig 100 Kr. for de tre Maaneder til Maj, og saa skulde jeg baade malke og passe Heste, saa havde det været kedeligt at gaa arbejdsløs, var det ikke mindre kedelig at arbejde paa denne Plads og være i dette Hjem. Og jeg gik altsaa i min Ensomhed; men fulgte saa godt jeg kunde med i dette, der var fremme i Tiden, og endelig blev det 1ste Maj, og jeg kunde pakke Randselen og rejse. Og i Sommer er jeg paa en Gaard paa 50 Td. Land, her skal jeg ogsaa malke, og til dels passe Heste foreløbig, da den anden Karl er løbet sin Vej; men jeg har det ellers meget godt. Gaarden ligger tæt ved Tranbjerg saa det er et centralt Sted, 9 Kr. [km ?] hjem og det samme til Aarhus, jeg kører til Gymnastik i Bering og Maarslet, som ligger henholdsvis Vest og Øst for Tranbjerg. Saa der kan ikke klages over at der er for lit Ungdomsarbejde paa denne Egn, med Undtagelse af selve Tranbjerg By, og det er der vel sjælden i en Stationsby.
Det var vel nok en Veltalenhedspræstation Tage Due har givet i første Omgang, og jeg skal ikke indlade mig paa at drage alt dette frem, som jeg er uening med ham i; men blot nævne, at det havde være bedre, om en Del af det havde været mere præget af Fornuft og Forstaaelse end Tilfældet er, hvis Tage Due skulde have Svar paa det som han har skrevet, vilde han erfare, at have de fleste af os imod sig, hvis ikke os alle sammen, i mange Retninger og Synspunkter. Men Tage Due har jo moret sig godt og haft et lykkeligt Aar, og det kan kun glæde vi andre at læse derom.
Saa snart som flere Mennesker er samlet, saa tales der om Krisen om Tiden alvorlige Spørgsmaal i det hele, og det er heller ikke saa sært for det er en underlig Verden vi lever i. Peter Jepsen nævner at Vendelboerne taler ikke saa meget om Krisen men tager fat med fornyet Mod og Kraft, det kan ogsaa være godt og rosværdigt, men efter som Forholdene udvikler sig, er det næsten umuligt for et Menneske at klare sig, hvor dygtig han end er, for de sociale Udgifter forøges Aar for Aar Arbejdsløsheden ogsaa, saa man skal være en stor Optimist for at se Fremtiden lyst paa. Forholdsmæssig da er det et Slaveliv at være Landmand og arbejde ved Landbruget, og jeg kan ikke
------------------------
Til toppen af højre spalte
indse andet, end at Retfærdighed skulde gaa foran Barmhjertighed i det lange Løb. Og hvad der kan gøres for dette kan der være delte Meninger om og det er Ulykken, vi har for faa virkelig dygtige Mænd til at staa for Styret, Baade her i Danmark og i den øvrige Verden, som vil se paa det internationales Vel, alt bunder i den dybeste Egoisme, og almindelige Mennesker forstaar for lidt af dette, derfor lader vi os træde ned og bruge som Slaver for Kapitalismen, baade i Landbrug og vise Grene af Industrien.
Jeg kan ikke forstaa, at det skal være en sund Tid fordi nogle enkelte lærer at spare, naar Tusinde bliver ødelagt af at gaa arbejdsløs, og andre Tusinder kun tænker paa at bruge saa meget som muligt af andre Menneskers Arbejde, uden selv at røre en Finger for at selv skaffe Værdier til Veje, for det vil ikke vare længe inden Folket kan dels i saadan en 1/3 af hver Slags, altsaa 1/3 arbejdsløse, 1/3 uproduktiv Arbejde, 1/3 som skal gøre det egentlige Arbejde. Vi vil saa gerne rose os af vor Andelssammenslutninger, og naar det er saa stærk en Organisation som Tilfældet er, burde den gøre noget virkelig betydningsfuldt og ikke lade Staten tage den Tømmen ud af Henderne, for ellers er Andelsbevægelsen en synkefærdig Skude, og den der ikke vil staa i dennes Tjeneste uden at faa en fabelagtig Løn, er ikke værdig til det, og at de kan tjene mere i private Virksomheder, det er jo kun Folks egen Dumhed, at de vil støtte saadanne Virksomheder.
Det som vi trænger til os almindelige og jævne Mennesker, er i den Grad Oplysning og Indsigt, for Uvidenhed er Trældom og det erfarer vi Dag for Dag. Men maaske komer der en fredelig Revolution, en Gang inde saalænge eller maaske en ny Verdenskrig med Død og Ødelæggelse af hidtil ukendt Art.
Det er nogle underlige Modsætninger som vi lever under, der ofres Millioner Kr. for at Sundhedstilstanden kan blive saa god som mulig, gennem nyopførte Bygninger i Byerne, og nye og store Sygehuse, store fortræffelige Sportspladser, i det hele taget en sund og kraftig opvoksende Slægt, det er Idealet. Samtidig faar den der kan opfinde den mest grusomme Gasart, som kan ødelæge og sprede Pest og Nød i videst mulig Udstrækning, en Million Belønning af Staten, og hvem er Staten - det er os selv - vi modarbejder os selv paa visse Omraader, og der er noget om det, som en engelsk Forfatter siger, at det er ikke Krise vi har; men Begyndelsen til det store Sammenbrud. Vi kan ikke løse Problemerne; men vi kan sørge for, at vælge Mænd til det, som vil ofre sig helt og fuldt for en Samfundspolitik, og ikke den fordømte Klassekamp, som kun gør ondt værre. Os, som er sammen om denne Bog, faar jo snart alle Stemmeret, og da snart alting skal ordnes af Politikerne burde Politik ikke være os ligegyldigt, og lad os bruge vor Fritid, ikke alene til Udflugter i Naturen og sportslig Træning; men ogsaa til at faa Forstaaelse af hvilken Samfundsordning der er den bedste for os alle.
Men er der noget muggent og Raaddenskab her i vort Land, og som kan faa en til at blive ilde berørt over at indirekte skal være med i dette, er der dog ogsaa endnu meget godt, og som man kan glæde sig til og være glad for, nu staar Naturen i sin Skønhed og Pragt Markens Afgrøde tegner godt, og i Haven staar Træerne fulde af Blomster, - det er Sommer - Idrætsstævnerne begynder ved den dejlige friske Strand, lad os nyde Livet paa en god og sund Maade, i den korte Sommer, i et hyggeligt Samvær blandt Kammerater.
Mange Tak skal I have for det i har skrevet og Held og Lykke i Fremtiden. De bedste Hilsener
| SAMs højskolehistoriske Arkiv |