|
|
|
Mange Tak for jeres Hilsener og Beskrivelser om hvordan I har det, og hvad I har oplevet.
Jeg synnes, jeg har oplevet meget siden jeg havde Bogen sidst, og nu skal jeg prøve paa at fortælle jer det, som jeg haaber har Interesse. Det blev, trods godt begyndt, en meget daarlig Plads jeg havde sidste Sommer, jeg har haft mange Pladser; men aldrig været Genstand for den Behandling som der; men det blev dog November og jeg fik min Løn, og saa havde jeg prøvet denne Plads ogsaa, og rejste derfra med Erfaringer og Minder af forskellig Art. Sidst i November rejste jeg op til Byen Flejsborg pr Gatten i Himmerland, og her er jeg endnu. Det er hos min Broder, som købte Ejendom og blev gift i November. Der er meget at rydde op og omforandre paa mange Omraader, saa vi har, selv om Gaarden kun er paa 26 Td Ld. + 2 Tdr Ld. Eng, nok at bestille, og naar vi ikke har det, gaar jeg paa Dagleje.
Jeg er i Vinter bleven forlovet med en Pige her oppe fra Himmerland, det er en Søster til min Broders Kone og hun hedder Ydun Pedersen, og maaske er vi gifte og bosiddende naar jeg til næste Gang modtager Bogen.
I vil jo altsaa kunne forstaa, at jeg er glad for at jeg kom til Himmerland, selv om det er en hel anden Egn hvad Jordbunniteten angaar end paa min Hjemegn, ja Befolkningen har jo ogsaa sine Skik og Brug, som paa visse Omraader afviger meget fra de jeg kender andre Steder fra; men Landmændene her klarer sig for øvrigt lige saa godt her, som paa det Fede Jord, særlig dem der er opfødt med det.
Skal man rigtig skrive om sine Oplevelser, saa lader det sig ikke gøre uden at blande Politik ind i det, og I der ønsker, at der ikke maa blive drøftet Politik i Bogen, er efter min Mening temmelig ensidet indstillet, da Politikernes Gerninger er af en saadan omfattende Art, at man næsten ikke kan røre ved en Ting, uden at den er politisk behandlet. Og skulde gode Kammerater ikke over for hinanden tale rent ud af Posen, og tilkendegive deres Samfundsopfattelse paa en fornuftig og saglig Maade, da faar Bogen for lidt Kulør, som skrevet af en Højskole Ungdom med Forudsætninger for at tage Stilling til og Del i Problemerne og Samfundsstyrelsen.
Foruden at have deltaget i Gymnastik og Folkedanse, har jeg været til Foredrag i Ungdomsforeningen i Bering og Kolt og Nytaarsmøde paa Himmerlands Ungdomsskole, og oplysende politiske Møder har jeg ogsaa overværet. Ved Nytaarsmødet talte Jørgen Buchdall Askov, et ganske glimrende Foredrag, og om Aftenen læste og forklarede han to af H. C. Andersens Eventyr. Siden jeg er kommet herop til Flejsborg, har jeg ikke deltaget ret meget i Gymnastik, og Ungdomsforeningen er væsentlig en Balforening, og hos Præsten er der vist ikke nogen Sammenkomster for de Unge med Underholdning af Alvor og Spøg. Nu i Sommer har jeg begyndt at lede Karlegymnastikken i Vester Hornum, nu skal vi saa se hvordan det vil gaa; men jeg haaber det bedste. Her i Flejsborg skal der til at bygges et Forsamlingshus; men naar det bliver færdig vil det jo ok ogsaa væsentlig blive en Balsal, hvis ikke Ledelsen har Forstaaelsen af at "Huset" skal svare til sit Navn, nemlig et Samlingssted hvor der er Oplysning at hente paa de Omraader, som Folk har Brug for og trænger til, og et Sted hvor de Unge kan samles for at dyrke Legemsøvelser, og derigennem harmonisk udvikle deres Krop og Lemmer. Skrive og snakke det kan vi alle, men Talemaader kan ikke hjælpe os ud af det nuværende økonomiske Ragnarok, og nu som aldrig før gælder det, at hvad Solskin er for sorten Muld er sand Oplysning for Muldets Frænde. Den Tid vi lever i er jo i høj Grad Mistillidens og Splittelsens Tid, og som den druknende griber efter et Halmstraa, saadan er der mange, der i det daglige griber efter den mest umulige Cjanse. Meget af de nye og opblussende Bevægelsers Program er bygget paa Særinteresser og har absolut ikke noget med Retfærdighed at gøre. Men det er saa let at følge med Strømmen, og det er ikke saa underlig, at de arbejdsløse let rives med, for de har intet at tabe; men jeg forstaar ikke, at Bønderne er saa kortsynet paa det socialpolitiske Omraade og slutter sig til saa overfladiske Bevægelser som dette L.S., J.A.K. og flere andre Ord i Alfabetet. Saa bliver der fra anden Side talt om Omlæggelse af Landbrugets Drift, og en mere alsidig Dygtiggørelse af Landboungdommen.
Det er ogsaa i nogen Grad nødvendig; men det som vi har mere Brug for, og som vi maa kræve til Fuldkommenhed er Frihed. Vi holder endnu Grundlovsfest for Danmarks Friforfatning, det er der heller ikke noget at sige til, vi har Lov til at mindes gamle Dage; men lad os gøres klart, at det er Nat med Grundloven af 1849s Eksistens. Højskolens Mænd holder af og til et Møde og vil gerne slaa et Slag for Friheden, men det bliver efter den Maade de tager det paa kun vældige Slag ud i den blaa Himmel, de skulde gaa til Ondets Rod og dertil er langt igen. Resultatet af det nuværende Politiske System behøver vi ikke at faa forklaret af Politikerne, det erkender vi Dag for Dag, det er haabløst med Socialdemokraternes Planøkonomi og Venstres Parole om Tilpasning saalænge Monopol og Toldsystemet opretholdes. Lad os blive fri for den fabelagtige indirekte Skat og faa fuld Grundskyld og Frihandel indført, og dermed en Stoppert sat for Spekulanterne og dem der lever af Beskyttelsestold, som vi, der er Forbruger, maa betale til syvende og sidst. Der er ingen Grund til at raabe op om Oversvømmelser af udenlandske Varer, for en stor Import muliggør en stor Eksport. Jeg har i Vinter læst
------------------------
Til toppen af højre spalte
"Fremskridt og Fattigdom" og "Arbejdets Kaar" af Henry George, to udmærkede Bøger, som behandler de økonomiske Spørgsmaal til Bunds, og som jeg vil anbefale jer at læse, ja sæt jer grundig ind i Retsideerne, alle de Oplysninger man kan ønske sig, kan faas hos Henry George Forlaget Frederiksgade 8 Slagelse, og for 2 Kr om Aaret kan man holde "Retsforbundets Maanedsmagasin", som er Danmarks største politiske Tidsskrift. Retsforbundet er det eneste Parti som kalder til Samling under Retfærdighedens Fane, og som vil gennemføre en fredelig Revolution, for at vi alle kan faa Lov til at arbejde, og faa Udbyttet af samme, og lade Pligt og Ansvar komme i Højsædet, kort sagt Frihed inden for den Grænse, at den sikrer en hver anden tilsvarende Frihed. Vi kan dygtiggøre os saa meget vi vil, og prøve paa at lægge Driften om, det hjælper kun lidt, hvis Staten tager hver enkelt af os Tømmen ud af Hænder.
Alle de Kriseforanstaltninger, der er foretaget har kun bevirket, at det bliver værre for os Unge at komme til, og sikret Kapitalen sin Rente, for noget til Jordbrugeren bliver der ikke, derfor er det jeg mener, at vi skal snarere vende de nye Bevægelser Ryggen, og øve, kræve og gennemføre Retfærdighed, ellers bliver Resultatet ikke alene et økonomisk Sammenbrud men en Ildmachs mod Skyttegraven, med Kulturens tilintetgørelse til Følge. Hvordan kan vi saa bedst arbejde for og indføre aandelig og økonomisk Frihed? ganske ligetil, ved at lægge sin Stemme og Indflydelse ved Navnene paa de Mænd der ofrer sig for Retfærdighedens og Sandhedens Sag; men vi maa jo ogsaa have Valgloven ændret, saa Rigsdagsmanden faar direkte Ansvar over for Vælgerne, for det er dog Vælgerne der kan faa Indflydelse, og som kan virke gavnlig naar vi gennem Oplysning vil udvide vor Horisont og forstaa og erkende, at skal Samfundsbygningen bestaa saa skal Grundloven hvile paa Retfærdighed.
I "Ungdom og Idræt" har Kristian Thule Hansen* diskuteret med Højskolelærer Kildemose om det unge Grænseværn, og det er jo ogsaa et aktuelt Spørgsmaal, jeg var til et Møde i Vinter, hvor Formanden for D.U.G. talte tillige med en Grd. fra Als. Jeg kunde lige have Lyst til at tilkendegive min Mening om dette Spørgsmaal.
Naar Stillingen i Sønderjylland er saa faretruende, i Anledningen af Tyskernes kolosale kulturelle Fremstød, saa er det selvfølgelig vore Opgave og Pligt at hjælpe Grænsefolket (de danske) i Kulturkampen. Men det er jo en Kendsgerning, at de økonomiske Midler som D.U.G. modtager fra det øvrige Land kun er saa faa mod dem, der fra Tyskland vælter ind over Grænsen. Og jeg mener da, at det i nogen Grad maa være Statens Opgave at støtte Grænsearbejdet med nødvendige Pengemidler.
Staten øser af den bundløse Statskasse ud til alle Sider, og til mangt og meget som i høj Grad er unødvendig f. Eks. "Kulturanstalten" paa Kongens Nytorv og Kunsten i København og enkelte Steder i Provinsen og paa mange andre Maader som nok kunde klare sig selv. Og kommer den Dag da Tyskernes "fredelige Fremstød" breder sig saa langt mod Nord, at der maaske kan komme en Krig ud af det, da spørger Staten ikke efter om de Unge vil drage ud i Kampen, for Danmarks Sag, som det saa smukt lyder, derfor bør Staten yde D.U.G. saa rigelige Pengemidler, at det paa dette Omraade ikke skal mangle noget, saa deres haardt tiltrængte Arbejde maa indskrænkes.
Det er jo saadan, at selv om det enkelte Steder i vort Land ikke holdes Ungdomsarbejde i Gang, da er der ingen andre til at fange dem, og de bliver ikke fortysket for dette; men har, Trods en forladt og ensidigt Tilværelse en rodfæstet Danskhed boende i sig, hvorimod de Unge Sønderjyder ofte er udsat for at høre Tyskernes aabenhjertede Kalden og faar saa let Overbalangce.
Det er jo alvorligt saa mange Gaarde i Sønderjylland, der er falden i tyske Hænder, og hvad er Grunden til dette, ganske simpelt, den Jordpolitik som er ført den sidste Menneskealder, og som nu giver sig tydeligst Udslag i Sønderjylland.
Derfor kan jeg ikke, paa Grundlag af de Iagttagelse jeg har gjort og de Indtryk jeg har faaet det sidste Aar, komme til andet Resultat, end at skal vi bevare vor Land og Folk og de Værdier der er skabt af vore Forfædre, da maa der ske en retfærdig Løsning af de store Spørgsmaal, Landets førende Mænd maa finde hinanden i en Samfundspolitik, paa forlangende af os almindelige Mennesker og Vælgere, thi det er godt at yde Barmhjertighed men det er langt bedre at øve Retfærdighed.
til jer alle
Peter Bagger
* [Senere fremtrædende skikkelse inden for Det radikale Venstre og i mange år borgmester i Ryslinge Kommune på Fyn]
[Denne opsang blev det sidste, der blev skrevet i denne vandrebog. Den næste i rækken var Ejnar Sauer, Tage Sauers ældre broder, hvor den "strandede" kun knap en tredjedel beskrevet. Hvor længe han havde den liggende, ved vi ikke, men på et tidspunkt har han så afleveret den til Tage, men da var tiden utvivlsomt forpasset til at sætte den i gang igen. At det netop var hos hans broder, at den standsede, siges Tage at have græmmet sig noget over. I sidste del af bogen har hans børn skrevet og tegnet lidt.]
| SAMs højskolehistoriske Arkiv |