Nu er det jo snart ved at være lang Tid siden, vi forlod Rødding, og er vel sluppen af med det meste af det overflødige Fedt vi samlede der, men der var jo ogsaa andre Ting, som vi forsøgte at samle dernede, vi gerne skulde have Gavn af hele Livet igennem, og ikke gaa og svede ud det første Aars Tid. Jeg tror og haaber, at denne Bog vil være med til at holde noget af det vi hørte om i Rødding i Live, og faa det til at vokse, saa vi stadig kan have udbytte af det.
Derfor vil jeg gerne sige Tak, fordi jeg fik Lov til at være med i Ringen, og særlig Tak til Sauer, fordi han tog sig paa at starte Foretagendet.
Den 15 September var jeg i Vennebjerg, det ligger ca. 18 km sydvest for mit Hjem, til et Møde, hvor Frede Hansen talte og derefter ledede Sanglege. Det er meget morsomt at kunne komme til, at opfriske gamle Minder fra Rødding, og Frede Hansen er ikke den daarligste, man kan faa til at hjælpe sig med det.
Jeg kom ikke til Elevmøde, fordi det falder sammen med Gymnastikforeningernes Sommerfest her i Hjørring Amt.
Jeg har ledet et Pigehold, næsten hele Tiden efter at jeg kom hjem fra Rødding. Der har ikke været Gymnastik for Piger her det sidste Aar, saa naar man tager det i Betragtning, maa man vist sige, de har været helt flinke

------------------------

Til toppen af højre spalte

til at møde. Der var 33 Medlemmer, og vi var vist aldrig under 26-27 til Gymnastik nogen Aften, men nu efter Sommerferien er de sløjet en Del af, men er dog mest en 20 stykker, saa det kan nok gaa endnu. Efter November skal de antagelig ledes af Søren Rishøjs Søster, som har taget et Kursus paa Ollerup i Sommer.
Jeg lægger et Billede af nogle af dem i Bogen, for at i kan se hvordan Vendelbopiger ser ud. I har dem ikke bedre syd i Landet eller i "Danmarks Have".
Her oppe mærker vi jo ogsaa nok til de daarlige Tider, men naar man kommer ud blandt Folk, bliver der ikke talt nær saa meget om dem, som der har været gjort. Folk er ved at være indstillede paa at spare, og de er snart talt, som helt har tabt Humøret, skønt jeg nok tror, Skoen trykker lige saa haart her oppe som andre Steder. Det er for mange næsten, som om for hvert Stød de faar, slutter Hjemmet sig sig tættere sammen og tager fat med fornyet kraft.
Der kan jo nok til Tider falde bitre Ord om visse høje Herrer, men hvis Tiderne bedres lidt inden alt for længe, som der vel nok er en lille Udsigt til, tror jeg, at de sidste Par Aar har gjort en god Gerning, ved at vise os, at vi altid skal være lysvaagen, for at kunde ride eventuelle Storme af, som gæster vort "lille Danmark".