Jeg vil begynde med at sige jer alle Tak for den gode Vinter vi havde sammen paa Rødding Højskole. Det var et meget godt Kammeratskab der var paa Skolen, men i mange Maader var det en god Vinter, men der var altsaa nogle forskellige Forhold, som jeg ikke rigtig kunde lide, men alligevel var jeg glad for Opholdet, for jeg fik mange gode Indtryk af Sønderjylland, alene af den Grund var jeg glad for at jeg var kommet paa Rødding Højskole.

Grunden til at jeg rejste paa den Skole var for det første Lunds gode Foredrag, der havde faaet mig til at rejse derned, han holdt ogsaa gode Foredrag paa Skolen, for med det Hoved Lund har, kan han ikke holde et daarlig Foredrag, men det var alt for faa Foredrag han holdt for os; men han har tænkt som saa nu har jeg det Hold, saa maa heller se og faa fanget det næste Hold, og saa tog Lund ud og holdt Foredrag, han faar ogsaa samlet det ene Hold efter det andet med et stort Antal Elever, hvad jeg saa godt kan forstaa, for hans Foredrag kan ikke andet end fange unge Menneskers Interesse, men jeg synes altsaa ikke, han skulde have nødig at tage saa meget ud, for at kunde holde Skolen fuldt besat.

Men havde han ikke saa gode Lærekræfter som han har, kunde han heller ikke havde holdt Elevtallet. Lund var Forstander af Navn men Brandt-Petersen af Gavn.

Lunds Samfundslære var vel nok nogle gode Timer, dem og saa Rydals Dansktimer var vel nok gode Timer. Der skulde havde været nogle flere Timer Samfundslære, for det var meget lærerige Timer, naar han først begyndte at tale om Forholdene i Udlandene saa var der vel nok noget ved det, det var i det hele taget gode Spørgsmaal der blev drøftet i de Timer.
Der var en Ting som jeg godt kunde lide Lund for, og det var at han var Venstremand, det beviser at det er en god Politik, naar en saa klog Mand som Lund har slaaet fra Radikal til Venstre, saa er det for det første, fordi at Venstre fører en god Politik, og for det andet fordi de Radikale var ved at komme ud at svømme dengang, og nu svømmer de vel nok lige i Hælene paa de røde Hunde, som det ogsaa begynder at mørkne lidt for. Ja Venstre gik det heler ikke saa godt for, men saa længe der sidder saa mange Venstremænd i Landstinget har de dog heldigvis et temmelig stort Ord at skal have sagt. Men nok om det for dersom vi samles om 10 Aar, er vi Alle Venstremænd, hvis vi da vil føre en Politik der vil hele Folkets Vel baade den fattige og rige, det er ikke noget Klasseparti som nu de andre Partier er i allerhøjest Grad.
En Ting som jeg blev meget glad ved at se, da jeg kom ned til Sønderjyderne, var at de ikke levede under saa daarlige Forhold, som man sommetider kan høre nogle taler om, naar de taler om Sønderjyderne, men det er da godt det samme, for de led vist nok i Krigens Aar. Det var i det hele taget et meget flinkt Folkefærd at være imellem, vi blev i det hele taget behandlet meget gæstfrit af Sønderjyderne. Den Søndag vi var hos Rostgaards og saa i Forsamlingshuset om Aftenen og hørte lidt om hvad Sønderjyderne har været udsat for i Krigens Aar, det blev for mig en Søndag som sent vil glemmes. Det samme for den Søndag vi var med dig hjemme Hans, der fik vi mere Indtryk af hvad Sønderjyderne har været med til i Krigens Aar, naar din Far fortalte nogle smaa Træk af dem han havde været med til i de Aar, da det gamle Land stod uden for Krigen, hvad vi har Grund til at takke Kongen for.
Det er nu snart længe siden vi forlod Rødding Højskole, og vi har alle oplevet, noget mere eller mindre.
Som i vel alle husker rejste jeg til Fyn, som Elev paa en Gaard paa 70 Td. Ld. Der var et stor Mandskab, men der var vel nok ogsaa Orden i Tingene især hjemme paa Gaarden, for i Marken kneb det lidt, der var nok Orden paa en Maade, for Agerne og Skelene mellem med Skifterne de var saa lige som en Snor, men Jorden var meget beskidt, om end det var ovre paa "Danmarks Have" som det jo kaldes, men det er nu et meget forkert Navn til Fyn, skulde det hedde noget som passede efter Forholdene, der var paa Marken derovre, vilde jeg kalde det "Forsøgs Have", det der var Forsøg med, var nærmest de to mindre værdifulde Planter nemlig Tidslen og Agerkaalen, der kunde nævnes mange andre Ukrudtsplanter, men skulde jeg til at nævne alle dem jeg saa, fyldte jeg det første Par Sider med Navne paa Ukrudtsplanter, der findes i "Danmarks Have" som det saa smukt lyder, naar Talen drejer sig om Fyn. Det kan maaske siges jeg har været lidt haard ved Fyn, men det kan ikke være anderledes, naar det har saa pænt et Navn, havde jeg ogsaa troet at det bar Navnet med Rette, men det troer jeg ikke mere, for jeg har i Sommer set Fyn baade paa Kryds og Tværs, saa det er ikke et Syn jeg har lige fra den Egn jeg var paa, det er et Indtryk af hele den lille Ø Fyn.

Jeg har allerede fortalt hvor stor Gaard var, hvor jeg var i den dejlige Sommer 1932, som jeg meget sent vil glemme. Der var 1 Forkarl, 3 Elever, 1 Fodermester, 2 Piger og en Pige paa 72 Aar, som havde været paa Gaarden i 54 Aar, saa hun hørte paa en Maade Familie til. Det var en meget god Plads jeg fik, var jeg lidt skuffet over hvordan Fyn var holdt ren i Markerne, saa var jeg saa meget bedre tilfreds med Fynboer, vi kan ikke træffe flinker Folk ind Fynboerne, de knejser ikke saa højt, som i jo gav Sjællænderne Skyld for at gøre, det gør de nu slet ikke. Men som før nævnte er Fynboerne nogle flinke Mennesker at være imellem.

Der var en meget fin Heste og Kobesætning, men der blev vel nok ogsaa lagt mange Timers Arbejde i Staldene med at strigle og feje, og der blev kalket 3 Gange i Staldene paa den Tid jeg var der, saa i kan nok regne ud, at der var Orden i Tingene, saadan var det hele Vejen igennem, hjemme omkring Gaarden var der som der var blæst, men vi gik ogsaa hjemme og fejede i mange Dage, dersom alle de Timer blev lagt sammen, men hvad det var jo os lige meget, enten vi lavede det eller noget andet.

Hestebesætningen var paa 5 Følhopper som alle havde taget 1. Præmie flere Gange, saa det var Heste der var værd at se paa, men saa var det hele ogsaa sagt, for det var jo Jyder, saa de var jo baade stædige og dovne, men det gjorde nu ikke saa meget, for vi maatte ikke køre ret stærkt med dem, for de maatte nemlig ikke blive svedt.

Jeg var, hvad der skulde kaldes 1. Elev, saa jeg bestilte næsten ikke andet, end at ride og køre til Hest med Hopperne, og der var godt 3 Mil til hvor Hingsten stod, saa det tog en Del Tid at tage det Stykke Vej i Skridtgang frem og tilbage, men den Slags Ting kan nu ogsaa blive kedeligt i Længden, men det kunde snart være lige saa godt, som gaa og trække de snavsede Roer vi havde.

Saa var jeg til Dyrskue tre Gange, den ene Gang fik Hoppen Ærespræmie, det er morsomt, at komme paa Dyrskue med Dyr som staar paa Fløjen.

Det var Danmarks bedste Jerseybesætning der var paa Gaarden, saa der var fuldtud saa gode Køer som Heste, men i Kostalden var jeg ikke mere end et Par Søndage, saa det kendte jeg ikke meget til. Men ogsaa de hentede en Del 1. Præmier hjem, det er meget morsomt at være paa Steder, hvor der er saa fine Besætninger, men der er en kedelig Ting ved de fine Besætninger, og det er, at de giver altid et stort Underskud.

Men som før nævnt, var der ikke meget at lære om hvordan man skulde drive en Mark godt, men der er altid noget at lære, om ikke andet saa hvordan det ikke bør være. Det var en Plads hvor vi gik og havde det meget godt, men det bliver kedeligt i Længden, naar der aldrig er nogen rigtig Fart i Arbejdet, det var et godt Sted at komme lige fra en Skole af, der var ikke meget med at faa Vabler i Hænderne. Men der var det kedeligt ved det, at vi var altid bagefter med Arbejdet, og er der noget jeg ikke kan lide, saa er det at være bagefter, Arbejdet glider meget bedre, naar man er et Stykke foran Naboerne. Det var i det hele taget en meget lærerrig Plads, der var alle Nutids Maskiner Traktor og en hver Ting, om end det var en Søn der var Forkarl, fik jeg alligevel Lov at køre med Maskinerne, og det er jo den Slags der er interessant at køre med. Det var jo ogsaa Meningen jeg skulde havde blevet der i Vinter, men han vilde jo ikke give mere end 160 for Vinteren og det kunde ikke engang blive til Lommepengene, saa det blev saa til at jeg rejste paa Landbrugsskole, det er ellers ikke Tider til at være paa Skole i, men mon det bliver bedre de første Aar? Saa længe vi har det Ministerium vi har nu, saa hjælper de da ikke til at faa sat Udgifterne ned. Det de havde derinde for en Tid siden, det hjalp ikke meget, det gør kun til at de laver Pinen et Aar længre, for det bliver ikke bedre, førende det hele har slaaet en Kolbøtte, og saa maatte vi hellere faa den saa hurtigt som muligt, da det vidst ikke bliver godt, førend det hele bliver vendt noget op og ned.

Der var kun 3-4 Søndage paa hele Sommeren, jeg skulde være hjemme paa Gaarden, for Sønnen var ikke af dem der tog meget ud at more sig, han nød den hjemlige Hygge med en god Cigar i Munden; men det havde jeg kun Grund til at være glad for, da jeg hellere vilde lidt ud at more mig, men jeg morede mig ogsaa den Sommer, saa det kunde blive til noget, men det var heller ingen hel billig Sommer, Lønnen jeg fik var aldeles ikke beregnet til at slaa meget omkring sig med. Naar jeg nu var kommet ud, skulde jeg ogsaa se noget, og saa kan der altid tillades lidt mere, naar det er paa en fremmed Egn, end som naar det er paa ens Hjemegn, for der skal væres lidt mere forsigtig saadanne Steder.

Jeg var til Fest i Venstres Ungdom engang midt i April Maaned, der traf jeg en sød Pige, som jeg saa stiftede nærmere Bekendtskab med, og det var altsaa en rigtig Pige, jeg kom sammen med hende lige til jeg rejste fra Fyn. I hendes Hjem havde de Bil, den havde vi mange Søndage, saa det var paa den Maade jeg fik saa meget af Fyn at se som jeg gjorde, for skulde jeg havde tage de Ture paa Cykel havde de vidst ikke blevet saa lange som de blev, men der skal helst et saadan Bekendtskab til ellers bliver Søndagene forlange, naar der ikke er nogen Familie at tage hen og besøge. Men det er ikke altid at man kan faa Bilen med, men det kommer igen af, at Fynboerne er meget friere Folk at være imellem, havde det været paa min Hjemegn, at det havde gaaet som det gik derovre sikken en Snak der havde blevet, men derovre var det ligesom en Selvfølge, at Pigen hun kørte for Kavaleren, jeg kender et Par Eksempler, hvor det gik paa samme Maade. Paa den Maade fik man set meget af Fyn og var i et pænt Selskab, det var altsaa unge Mennesker med Liv og Humør i, vi var altid fin i Selskabet, men det var ellers ikke noget der havde Fremtiden for sig, men saa gik den Tid og den gik meget godt. I havde skrevet om hvad i brugte jeres Fritid til, saa skriver jeg hvad min er gaaet med, den er blevet brugt til forskellig Ting, hvem af os der saa har brugt den paa bedste Maade det kan der være forskellige Meninger om, men vi har jo ikke ens Interesser alle sammen, hvad der er meget godt.

I synes maaske det er mærkeligt af mig at begynde paa dette Emne, det kan vel ogsaa siges, men da en Vandrebog skal handle om det vi har hørt og set maa det vel ogsaa høre med, jeg tænkte ogsaa noget frem og tilbage paa det inden jeg begyndte at skrive om den Slags Oplevelser. Men det der i Grunden fik mig til at skrive lidt om det var den at jeg havde læst en Vandrebog, hvor der ogsaa blev skrevet om den Slags. Da det Selskab som var med i den, syntes det kunde være morsomt at høre hvordan deres gamle Kammerater var stillet i den Retning, og det samme syntes jeg, derfor begyndte jeg, det passer sig ellers ikke rigtig af een af de yngste begyndte paa at indføre et nyt Emne. Men jeg haaber at i kender mig saa meget saa i ikke tager det forkert op, for saa vilde jeg blive meget ked af, men haaber saa at høre nogle af jeres Oplevelser af den Slags næste Gang jeg faar Vandrebogen, for der er jo ingen af os, uden at vi har gode Oplevelser i den Retning. Det lod det da ogsaa til at i havde, naar vi talte om det Emne sidste Vinter inde paa vort Værelse, vi havde mange livlige Aftener sammen paa "Gram", men det var sommetider vi ikke kunde blive enige om hvem der skulde hente Kagerne ned paa Conditoriet, jeg tror nu nok det var Ejner og mig, som var dernede de fleste Gange, vi gjorde jo altid hvad der blev sagt og hvad vi skulde. Men det var nu ikke altid, vi gjorde hvad vi skulde, der var et Par Gang, at Ejner, Svend og mig var oppe paa "Gram", naar Brøndsted holdt Foredrag, han kunde nok sommetider blive lidt nervøs og saa var der ikke meget ved at høre paa ham, det var mere interessant at diskutere Dagens Politik oppe paa "Gram", end at komme ned og høre paa ham, for naar først der var en som havde smilet til sin Sidemand eller lignende saa var Brøndsted ellers færdig for den Time, det var vi flere der maatte bekende, ikke Svend og Peder, men det kan ogsaa være meget godt, at have lidt af den Slags Minder, vi skal jo være alsidig i denne Verden saa skal vi ogsaa have mange forskellige Minder, naar det bare er gode Minder, saa er det ogsaa morsomt, at have Minder at leve paa, efterhaanden som vi bliver ældre. Nu har i saa faaet lidt af forskelligt, for det er det selvfølgelig, men det synes jeg ogsaa det skal være i saadan en Bog, der er lidt om hvordan jeg har tilbragt min Fritid, i har ogsaa brugt jeres Fritid til det samme, men i har ikke synes i vilde skrive noget om den Slags, men det er da noget interessant, naar vi bliver gamle, og saa komme til at læse lidt om de Oplevelser, vi har haft paa det Omraade.

------------------------

Til toppen af højre spalte

Naa, jeg kom fra Fyn i bedste velgaaende, om end jeg paa en Maade var ked af, at skulde rejse ovre fra de flinke Fynboer, men jeg synes ogsaa jeg skulde prøve at være paa forskellige Egne af Sjælland, og for det andet er det ogsaa dyrere at komme hjem, naar man er saa langt borte, og det vil jeg ogsaa gerne engang imellem, om end jeg har det godt hvor jeg er, der er et gammelt Ord som siger: "Ude er godt men hjemme er bedst", og det passer. Det var nu ellers ingen af disse Grunde der har Skyld i at jeg kom til Sjælland igen, det var helt andre Forhold der gjorde sig gældende.

Jeg kom saa paa Landbrugsskole, den ligger nede i Sydsjælland mellem Næstved og Vordingborg. Skolen hedder "Sydsjællands Landbrugsskole", her er lige bestemt 102 km hertil fra mit Hjem, det er opgivet lige nøjagtig, for Far kørte mig herned, saa det er herfra jeg ved det bestemt. Jeg er nok kommet nærmere hjem, men det koster dog 9 Kr. at komme hjem, saa det er ikke fordi, jeg kommer tit hjem, jeg har ikke været hjemme siden Jul.

Det er en dejlig Egn jeg er kommet paa, her er ogsaa livlige unge Mennesker, men som Fynboerne er de nu ikke, men her er ellers ikke meget Tid, til at være sammen med unge Mennesker uden for Skolen, for paa en Landbrugsskole der er vel nok noget at bruge Fritiden til, dersom man vil have fuldt Udbytte af Opholdet, og det var da Meningen, for jeg giver ikke saa mange Penge ud, uden at faa saa meget ud af dem, som mine Evner strækker til. Men her har vi heller ikke et Fag, uden at det er noget der interesserer mig, det er jo ikke den Slags som paa Højskole, for der var nogen som ikke interesserede mig saa stærkt, det samme gælder vel for jeres Vedkommende, men det er vel en Fejl fra vores Side, men der er nu nogle af de Foredrag vi faar paa en Højskole, som det kniber med at vi forstaar, da vi i den Alder ikke rigtig kan tænke saa dybt som det kræves for at faa den rigtige Forstaaelse af dem, men vi har i vort Højskoleophold faaet et godt Grundlag at bygge videre paa efterhaanden som vi bliver ældre, saa jeg kan ikke sige andet end som jeg er glad for mit Højskoleophold, om end der var nogle af Forholdene, som efter mit Syn skulde havde været noget anderledes og som er anderledes paa de Højskoler jeg kender. Det var saadan en lille Sammenligning med Fagene paa Højskole og Landbrugsskole som er meget forskellig, det er et Par Ophold som enhver ung Landmand helst skal have, da i alle Tilfælde Landbrugsskoleophold, som for mig at se er uundværlig, dersom man tænker paa at skulde have et Landbrug en Gang, men den Gang ligger da noget fremme i Tiden for mit Vedkommende. Men jeg vil anbefale jer meget stærkt, at tage paa Landbrugsskole, for vi faar mange Ting at vide her, som vi slet ikke skænker en Tanke, naar vi gaar ude og arbejde, hvor det saa er enten i Mark eller Stalde, derfor som før nævnt tag paa Landbrugsskole. Hvis i tager paa Landbrugsskole saa anbefaler jeg jer "Sydsjællands Landbrugsskole", pr. Lundby og vi vil uden Tvivl blive glade for Opholdet.

Vi er 70 Elever, det er Antallet, det har ligget omkring de sidste Aar. Af Lære er her Forstanderen og fire Lærere, saa her er Lærere nok, og de er meget dygtige alle, saa det er vor egen Skyld, dersom vi ikke faar lært noget i Vinter, men det gør vi ogsaa, her er slet ingen som er kommet for at faa en Vinter til at gaa, hvad der ellers tit er Tilfældet paa en Landbrugsskole, og den Slags kan tit ødelægge for mere end dem selv, det ved jeg Eksempler paa fra andre Skoler. Vi er delt i 4 Hold til Dansk, Regning, Tegning og Overhøring, saa der er ikke saalænge mellem hver Gang vi bliver hørt, der maa ogsaa læses en Del om Aftenen, ellers kunde vi ikke klare Overhøringen, saa Kl. bliver da altid over Midnat inden vi kommer i Seng, men vi skal heller ikke op førend Kl. 7, saa der kan nok blive Timer Søvn alligevel. Men det er en lang Aften for vi spiser Kl. 6, saa vi laver selv Kaffe om Aftenen, for vi sidder og bliver noget tørre i Halsen af at læse. Vi er fire der drikker Kaffe inde paa vort Værelse, det er meget billig, naar vi selv laver det og saa køber Veinerbrød for 40 Øre hver Aften, naar alt iberegnet koster det 16 Øre pr. Mand hver Aften. Jeg boer sammen med en Bornholmer en meget flink Fyr er han, de to der kommer herind, er Par vi har lært at kende lidt bedre end de andre Kammerater, paa forskellig Maade den ene af dem har jeg været paa Ridekursus sammen med i Vinteren 1930. Den anden og jeg gaar sammen med et Par Piger der er Veninder, saa vi kender hinanden helt godt i flere Retninger. Men her paa Skolen slutter de dem ogsaa sammen i smaa Selskaber, ligesom vi gjorde det paa Rødding. Her er i det hele taget meget gode Forhold, enten det saa gælder Kammeratskab eller Skolen, vi har det meget fint, men det er maaske ogsaa for meget, jeg for mit Vedkommende har været lovlig meget ude i Vinter, men naar man ellers klare sine Ting, skulde det ikke kunde gøre noget, og det kalde jeg at jeg har.. Jeg har da aldrig været oppe til en Overhøring, uden at jeg har kunnet hvad jeg skulde, og saa forlanges der ikke mere. Det at komme lidt ud en Gang eller to om Ugen, det sætter lidt Krydderier paa Tilværelsen, og det skal vi helst have lidt af en Gang imellem, især naar man siddet inde hele Dagen. Her er Bal paa Skolen tre Gange i Løbet af Vinteren, de to Gange er det kun Forstanderen der indvitere, saa kommer der en 20-25 Damer for at bruge et pænt Navn, det er ikke nogle som har særlig stor Interesse for os, det er nogle som har været til Elevbal igennem en halv Snes Aar og er endnu ikke blevet afsat.

Men til Fastelavn er der et rigtigt Bal, hvor Eleverne selv indvitere Dame med, saa det var en rigtig Aften, hvor der var Liv og Humør lige fra først til sidst. Det begyndte Kl. 3 ¹/2 Eftermiddag med Dilletant og Revy, hvor der var mange af os som fik et lille Rap og ikke mindst Lærerne, efter Revyen spiste vi saa til Middag, hvor der blev sunget og holdt en Del Taler, saa vi fik ikke begyndt at danse førend Kl. 8, men vi holdt saa heller ikke førend ved fire Tiden, der var et Par Pauser med fælles Kafbord, det var for resten som paa Rødding, efter som i har fortalt mig det var der, for dengang havde jeg desværre Forfald, saa jeg kunde ikke være der til Fastelavnsfesten.

Tage Sauer har skrevet, dersom vi havde nogle Billeder der havde Interesse for Selskabet, kunde vi lægge nogle i Bogen, det har jeg nu gjort, men det er ikke saa nemt at vide hvad der har Interesse, men det er Billeder her fra Skolen, saa i kan se lidt om hvor pænt den ligger, og saa er der ogsaa et Par Billeder af Eleverne, saa kan i se om i kender nogle af de pæne Ansigter der er paa, men jeg vil da fortælle jer at vi er alle meget pænere i Virkeligheden. Saa er der et Billede fra Ballet af, men det er nu ikke for at det er særlig godt, og saa maa i da heller ikke tro, at det har noget at betyde ja i ved nok hvad jeg mener, men den Pige jeg har med det er en meget sød Pige, men hvor længe saadan noget vare det vides aldrig i vore Dage. I den Retning var de unge Mennesker meget bedre for godt en Snes Aar siden, men den troer jeg nu ikke rigtig paa.

Her til Skolen høre en Gaard paa 92 Td. Ld., som bliver drevet mønsterværdigt efter hvad Folk siger, som har set Markerne om Sommeren, men det kunde jeg nu nok tænke mig, for Forstanderen er Planteavlsmand i aller højeste Grad, han kan vel nok holde Foredrag om Kulturplanterne, men han er i det hele taget en meget dygtig Foredragsholder, dem der har hørt Forstander Kristensen en Gang, de sender straks deres Søn paa "Sydsjællands Landbrugsskole", han holder Foredrag der er fuldt saa gode som Forstander Lunds, naar der dømmes ud fra deres Veltalenhed, for Indholdet af deres Foredrag er selvfølgelig meget forskelligt. Men Kristensen tænker mere paa sine Elever, han har faaet samlet end Lund gjorde, for Lund havde nu for faa Timer, det er i Nød til at give mig Ret i, dersom i vil sige hvad i mener. Jeg kom helt væk fra det jeg ellers skulde fortælle om, det var Bedriften paa Skolen, der skulde have en lille Omgang. Her er meget god Orden over det hele, men der er selvfølgelig ogsaa Mandskab, saa der kan blive Tid til at gaa og pusle med at lave i Orden, for det er vel nok noget der tager Tid.

Køerne er nogle der er indkøbt for en 4-5 Aar siden, og der har han været meget uheldig, saa de har i de sidste Aar ikke haft en Ydelse paa mere end omkring 115-120 kg Smør. Svinebesætningen ser heller ikke saa godt ud, der er af og til en som dør af Lungesyge, men det er ikke fordi Dyrene bliver passet daarlig, men naar der er Uheld, saa kan det ikke hjælpe meget hvor godt det end bliver passet.

I Søndags var vi nogle Kammerater, der var paa Falster og besøge en af deres Forældre, det var en dejlig Tur, det er et meget fladt Terræn at køre igennem, vi var ude paa Gedser Fyr, saa vi var saa langt ude som vi kunde komme.

Nu troer jeg ikke der er mere, men det er nok ogsaa blevet saa langt, at i ikke gider og læse det hele, men saa kan i bare lade mig det vide, for det kan nemt blive kortere, men det kunde selvfølgelig ogsaa blive længere, men da i endnu slet ikke har skrevet om nogle af de Oplevelser vi har en Del af som unge, har jeg bare fortalt smaa Træk af dem, da jeg som før nævnt ogsaa synes der skal nogle af dem med i saadan en Bog, som kun vi der har været meget sammen paa Rødding godt kan fortælle hinanden lidt om hvordan det gaar i den Retning, det var vi ogsaa enige om da vi rejste fra Skolen, men det maa i jo have glemt, nu har jeg saa givet jer en lille Paamindelse om det.

Det var alligevel en god Bog du fik sat i gang Tage Sauer, men det var hvad jeg vidste, det var den rigtig Mand, vi valgte til at sætte Vandrebogen i gang, nu vil jeg haabe den maa kunde vandre i mange Aar, der er jo ogsaa et gammelt Ord som siger: "Godt begyndt er halvt fuldendt", det vil jeg haabe kommer til at passe for denne Bogs Vedkommende, men det kan vi hver især gøre vores til, og det vil jeg haabe vi gør, det er da heller ikke saa farligt at skrive et Referat i denne Bog en Gang om Aaret, vi er aldrig mere optaget end det kan vi nok naa, og saa synes jeg det er meget morsomt, at høre fra sine Kammerater en Gang imellem, om hvordan det hele staar til paa den Egn, hvor de nu opholder dem, naar Vandrebogen har været og besøge dem. Jeg har set en Vandrebog som har gaaet i 12 Aar og den vandre fremdeles med godt Humør, hvad jeg ogsaa vil haabe vor gør naar 12 Aar er gaaet, den skulde gerne vandre om 50 Aar, dersom der ellers er nogle af os som lever til den Tid, men saadan en Bog er en rigtig god Ting til at holde Forbindelsen ved lige med, dersom vi selv vil, og det mener jeg vi vil, efter hvad jeg kender til os alle; saa har vi saa meget Karakter, at vi kan sige til os selv, naar vi har faaet Bogen, nu skal du have læst hvad alle mine Kammerater har skrevet, og selv har skrevet i den, inden de 24 Dage er gaaet, da den skal sendes til næste Kammerat, naar vi alle vil gøre dette saa vandre denne Bog om 50 Aar. Du har været lidt længe om at faa skrevet i Bogen Jørgen Hybschman, jeg fik den d. 10. Marts og skulde have haft den d. 20 Februar, saa det var lovlig sent, men det sker vel heller ikke mere Hybschman, for det er nok til at lave Uorden i Tingene, naar Tage Sauer nu har været saa forudseende, at skrive hvornaar vi skal sende Bogen, saa maa vi ogsaa kunde overholde den Regel. Jeg har heller ikke faaet afleveret den til den bestemte Dato, men paa fire Dage kan det nu ikke saa nemt ordnes, naar man har andre Ting og skal passe ved Siden af, men jeg haaber at du vil sende den til den bestemte Dato Mikael Knudsen, for at der ikke skal blive ved at være Uorden i Tingene, du har ogsaa længere Tid at have den i end jeg har haft. Det er da kedeligt Svend Bech Hansen ikke har faaet skrevet i Bogen, vi har ganske vist faaet en meget god Beskrivelse om Island af Tage Sauer, men det er jo to vidt forskellige Ophold, de har haft deroppe i Norden, men det har nok været en meget interessant Tur du har haft Tage Sauer, og saa har du oven i Købet tjent Penge ved at være inde og tjene Kongen, det gør de vel alle, men der er vist nok ikke ret mange, som kan lægge Penge til side som du havde gjort, men du er vist nok meget økonomisk. Du stikker lidt til mig Ejner Sauer i det stykke du har skrevet; men hvad Evner angaar, mon vi saa ikke ligger paa samme Højde Ejner, vi var da paa samme Hold, du var selvfølgelig klogere end jeg, men det var noget vi alle vidste, ja, ja noget Spøg og noget Alvor, det var en god Vinter vi alle havde sammen paa Rødding hvad Kammeratskab angik. Jeg fik da et meget godt Billed, fra den Dag vi blev fotograferet ude i Gaarden, hvor jeg kan se alle jeres pæne Ansigter, og det Billed var meget billigere end det i købte, og man skal tage Hensyn til sine økonomiske Forhold.
Hvordan gaar det ellers dig Rishøj, med at være Talsmand for de Radikale, det gaar noget tilbage for jer, i kommer til at holde op med at rende bag efter de røde Hunde. Nu vil jeg slutte for denne Gang med at sige, at dersom nogen af jer kom paa Jyderupegnen, saa vær saa venlig at komme og besøge i mit Hjem.
Hermed en Tak til jer alle for den gode Vinter vi havde sammen paa Rødding.

Dersom i skal paa Landbrugsskole, saa skal i tage paa Sydsjællands.