|
|
|
Tage Sauer, Aars
Fristile fra Rødding Højskole 1931-32
|
|
|
|
Anton Sørensen, Haubro
Anton Sørensen er den kendteste og dygtigste Mand af Himmerlands Bønder (i sidste Slægtled). Han blev født i Suldrup ved Støvring den 9/11 1859, Søn af en Husmand. Fra Barnsben blev han opdraget ved Landbruget og kom allerede 7 Aar gammel ud at tjene. Han viste sig tidlig at være i Besiddelse af megen Energi og Lyst til at læse, ved Flid og Sparsommelighed fik han skrabet Penge sammen, saa han kunde komme paa Højskole, han var paa Højskole to Gange, først Lundby ved Løgstør og derefter en Vinter paa Mellerup Højskole ved Randers. Senere søgte han saa ofte der var Lejlighed til det Kursus og lignende og tog Pladser rundt om i Landet for at se og lære, samtidig med at han ved flittig Læsning fæstnede sine praktiske Erfaringer. Anton Sørensen virkede først nogle Aar som Vandrelærer, han var, hvad vi nu med et finere Navn kalder Konsulent, han kom overalt i Himmerland, og alle Steder søgte han at vække Folk til Forstaaelse af den intensive Drifts Nødvendighed i den nye Tid, og Nødvendigheden af et Værk mod Vesthimmerlands Svøbe Vestenvinden, han var en dygtig Talsmand for Læplantningen, og han fortjener Størsteparten af Rosen for de mange Læplantninger, der er skudt op rundt om de senere Aar. I 1888 købte han en lille Ejendom i Haubro paa 8 Tønder Land, den er senere ved Køb af Jord vokset til 60 Tdr. Land. Paa denne Gaard "Vadgaard" var det, at A. S. skulde øve sit Manddomsværk. Jorden til Vadgaard var ikke af særlig fremragende Kvalitet og laa meget udsat for Vinden; men ved Læplantning og planmæssig Drift drev han Jorden op til at give Afgrøder langt ud over det almindelige. Et Eksempel paa hans Forstaaelse af de nødvendige betingelser for større Afgrøder er følgende: Han havde i flere aar et stort Udbytte af sine Kartoffelmarker, men saa uden nogen paaviselig Grund gik Udbyttet ned. A. Sørensen kom da til at tænke paa, om det muligvis var fordi han vedblivende brugte af egen Avl, der var vant til rigelig Gødning, til Udlægning og af den Grund krævede mere og mere for at yde det samme. Han gjorde derfor et Forsøg, han gav nogle Landmænd paa de tørre og fattige Jorder i Ullits og Foulum gratis Læggekartofler, mod at han næste Aar fik lige saa mange nye Kartofter igen. Dette Forsøg med at udstationere Kartoflerne et Aar paa mager Jord viste sig at hjælpe, de kunde igen udnytte hans gødningskraftige Jord og give et stort Udbytte. Ved disse og lignende Forsøg med Korn og Frøavl har han gavnet det danske Landbrug uhyre meget. Efterhaanden som hans Navn blev kendt, kom unge Landmænd fra hele Landet for at se hans Bedrift og lære af hans Forsøg og Erfaringer.
------------------------
Til toppen af højre spalte
Han havde til Stadighed 10-12 Landvæsenselever, det var en meget eftertragtet Plads, og mange af de dygtige Landmænd, der nu sidder rundt omkring i Landet, har tjent hos A. Sørensen og derfra medtaget en stor Hjælp til deres fremtidige Gerning, ikke alene som Landmænd, men ogsaa som Mennesker, thi A. Sørensen var en Mand, hvis Personlighed prægede hans Medarbejdere ogsaa uden for Arbejdet. Det var ikke alene som Landmand, at Anton Sørensen rakte op over de fleste, men ogsaa paa det aandelige og folkelige Omraade var han en førende Skikkelse paa sin Egn. Han var en af Pionererne for det grundtvigske Syn pa den fri Kirke og fri Skole, at Haubro og Omegn er bleven saa frisindet i den Retning skyldes i første Række ham. Det var saaledes ham, der fremsatte Tanken om at oprette en Ungdomsskole i Haubro, og ved hans Energi blev det gennemført. Himmerlands Ungdomsskole, som den kaldes, ejes nu af Forstander Holger Bidstrup og Skolen har siden han overtog den været i stadig Vækst. Senere byggede A. Sørensen for egen Regning en Skolebygning, som han skænkede til Friskolekredsen, samtidig med at han oprettede et Legat, hvis Renter skulde bruges til trængende Elever ved Ungdomsskolen. Et andet Led i hans Bestræbelser for at vække og skabe Interesse hos Egnens Folk ud over det daglige Arbejde var de store Folkemøder, som han hver Sommer lod afholde paa Højbakken, en stor Lynghøj der hørte til "Vadgaard", den havde han ladet beplante og indrette som Mødeplads. Paa denne ideelle Plads er der i Aarenes Løb blevet afholdt mange Møder, og disse Møder hvis Program var folkelig Frihed, har sat deres Præg paa Egnens Folk. Ved sin Død for 3/4 Aar siden skænkede han Højbakken til Haubro Kommune paa den Betingelse, at den skulde være en fri Mødeplads for alle. Anton Sørensen havde foruden at passe sin Gaard og sine Forsøg mange Tillidshverv i Sogneraad Landboforeninger og lignende, og alle Steder hvor han virkede, har han ved sin praktiske Dygtighed og Evner som Leder skabt Respekt om sit Navn. Han var Banebryder for det nye paa Landbrugets og den folkelige Friheds Omraade og som saadan vil Mindet om ham leve gennem Tiderne hos de himmerlandske Bønder.
Påtegnet: Udmærket, god og grundig Skildring
|
SAMs højskolehistoriske Arkiv
|
|
