|
|
|
Tage Sauer, Aars
Fristile fra Rødding Højskole 1931-32
|
|
|
|
Min Barndoms Jul
Min Barndoms Jul, hvor var den herlig, hvert Aar, naar vi nærmede os Julen, ønsker jeg altid, at jeg var Barn igen, da stod Julen i en helt anden Glans for mig, end den gør nu, men her tror jeg dog, at det Arbejde, jeg har valgt, bærer største Parten af Skylden. I et Mejeri, hvor Arbejdet gaar sin vante Gang, enten det saa er Søgn eller Helligdag, Jul eller Paaske, er det vanskeligere at komme i den rigtige Højtidsstemning, fordi Arbejdet kræver alle ens Tanker og Kræfter, saa den Ro og Stilhed, der hører Højtiden til, ikke findes i et Mejeri. Derfor ønsker jeg hver Jul, at jeg en Uges Tid kunde vende en halv Snes Aar tilbage i Tiden, thi intet kan lignes ved en Barndoms Jul. Jeg husker fra Skolen, naar vi først i December begyndte at synge Julesalmer, saa blev vi alle fyldt af en stærk Længsel efter Julens Komme med alle dens Glæder og Overraskelser, at læse Lektier var i den Tid dobbelt kedeligt, ja næsten umulig at samle Tankerne om. Den sidste Eftermiddag i Skolen før Juleferien slog Læreren altid en Streg over Undervisningen og læste i Stedet Julehistorier, Historier hvori Julemanden, der delte Gaver ud, forekom, kunde rigtig sætte Sindene i Svingning og gøre Spændende endnu større. Endelig slog Befrielsens Time, Juleferien var inde, vi fik travlt med at komme hjem for at hjælpe til med Forberedelserne, der skulde ryddes op, slagtes og bages, særlig det sidste havde vi Børns udelte Interesse, og for at ordne vore egne smaa Overraskelser til Forældre og Søskende. Saa oprandt Dagen, fra Morgenen havde Travlheden været på sit højeste, saa alt kunde være i Orden til Aftenens Fest, men ved fem Tiden skulde vi helst være færdige, saa vi saa mange som mulig kunde komme i Kirke. Efter Julegudstjenesten samledes vi alle om det veldækkede Aftensbord, vi havde alle en vældig Appetit, Juleaftensdag faar vi ingen Middagsmad, kun kogt Øl og Smørrebrød. Efter gammel skik faar vi først Risengrød med en Mandel i, den gælder det om at faa fat paa, der hører en Mandelgave til, den bestaar af en stor Marcipanfigur, er man den heldige Finder, gælder det om at skjule den, indtil de andre har opgivet, deri ligger det morsomme. Efter Grøden faar vi Gaasesteg og Dessert. Nu skal Juletræet pyntes, Kræmmerhusene fyldes, og der skal skrives Navn paa Gaverne, det gør
------------------------
Til toppen af højre spalte
Far og Mor altid selv, imedens de ordnede det, var Adgangen til den Stue, hvor jeg syntes al Verdens Herlighed var gemt, strengt forbudt, ja den Times Tid det varede, var den længste i hele Aaret, vi prøvede paa at lege, men det vilde ikke rigtig gaa., Spændingen var for stor. Endelig oprandt saa det store Øjeblik, da Far lukkede Døren op og sagde: "Vær saa god". Der stod Juletræet og straalede i al sin forjættende Glans, nu stod vi over for det vi i de sidste lange Uger havde længtes imod, Julegranen, Symbolet, der lovede os en lys og glad Jul. Efter den første stille Beundring havde fortaget sig lidt, tog vi hinanden i Hænderne og gik rundt om Træet, mens vi sang Julesalme, efter Sangen blev Kræmmerhusene delt rundt, og til sidst fik vi alle Gaver, ingen var glemt. At give Julegave er med Tiden bleven en fast Juleskik; men en af de daarlige, der uden Skade kunde afskaffes, ihverfald indskrænkes til Børnene. Mange Steder har det udviklet sig saaden, at det at give en Gave mere føles som en Pligt end en Trang til at glæde. Jeg har saa tit hørt nogen beklage sig over alle de Penge der gik til Julegaver; men de var nødt til det, sidste Jul fik de Gaver af den og den, og saa kunde de jo ikke være andet bekendt end at gøre Gengæld, paa den Maade faar vi Svikmøllen, der spolerer den egentlige Mening med Julegaverne.
Naar enhver har faaet sit, synger vi en Salme til, saa bliver Julelysene slukket. Julekort og Breve bliver nu læst, det er ogsaa en fast Skik hjemme, at vi gemmer Kort og Breve, der kommer de sidste Par Dage før Jul, til Juleaften. Blandt de Julebøger, vi plejer at have, indtager Blæksprutten en fast Plads, den er ogsaa vældig morsom med dens Karikaturer og Parodier over Aarets vigtigste Begivenheder. Gaverne kan vi ikke rigtig slaa os til Ro med, Spændingen sidder os endnu i Blodet. Men alt imedens er Tiden gået, det er snart Midnat, og med Ønsket om en glædelig Jul og en Tak for den dejlige Aften siger vi Godnat til Far og Mor. Atter er der gaaet en af de Juleaftener, som jeg aldrig kan glemme, og som jeg altid vil længes tilbage til.
Påtegnet: Udmærket, meget levende skildret.
|
SAMs højskolehistoriske Arkiv
|
|
