|
|
|
Tage Sauer, Aars
Fristile fra Rødding Højskole 1931-32
|
|
|
|
Min Hjemegns Købstad
Løgstør ligger ud mod Limfjorden paa Sydsiden, hvor denne fra det smalle Aggersund udvider sig til en Bredning, der har Navn efter Byen. Løgstør begyndte som Fiskerby og Handelsplads i Slutningen af 17. Aarhundrede, og den var indtil Thyborønkanalens Aabning af stor Betydning, før denne Kanals Aabning maatte alle store Skibe, der kom ind i Fjorden østfra, losse i Løgstør, da en stor Sandrevle Vest for Byen gjorde det umuligt for store Skibe at passere, deres Ladning blev saa i Løgstør omlastet i mindre, der saa besørgede Fragten længere vestpaa. Dette vanskelige Forhold gavnede Løgstør, og i den Tid var der Liv og Røre ved Løgstør Havn. Men med Thyborønkanalen blev det anderledes, nu gik Skibene den Vej ind. For at bøde lidt paa det, blev det i 1857 paabegyndt Gravningen af en Kanal for at overvinde Vanskeligheder ved Sandrevlen, den skulde gaa fra Løgstør By til et Stykke Vest for Stengrunden ved Lendrup Rev, efter 4 Aars Arbejde blev 21/2 km lange Kanal aabnet den 13. Juli 1861 af daværende indenrigsminister D. G. Monrad. Frederik den Syvendes Kanal, som den kaldes, fik stor Betydning for Limfjordssejladsen, der nu kunde foregaa uhindret. Den er senere blevet lukket igen, idet man opdagede, at der efter Thyborønkanalens Aabning var bleven saa stærk Strøm i Fjorden, at man ved hjælp af denne kunde holde en temmelig dyb Sejlrende aaben gennem Sandrevlen. Det der skulde bringe Løgstør Erstatning for det Tab, den havde lidt ved at miste en stor Del af Limfjordshandelen paa Grund af disse Kanalers Aabning, var den mere intense Drift af Jorderne, som begyndte efter Omlægningen af Landbruget i 1880-90, og deraf stigende Velstand. Løgstør fik nu en god Tid, og den var en stadig Vækst indtil for ca. 15 Aar siden. Byens Handlende havde nemlig Ord for at være ualmindelig dyre. Saa da Bilerne kom, og Afstandene derved ophævedes, og de mange Rutebiler og Lastbiler, der nu krydser Vejene, flyttede meget af Handelen til fordelagtigere Steder. Aalborg tog meget af den Handel, der naturlig skulde være gaaet over Løgstør. Denne led herved et Knæk, som den aldrig forvinder, saa Løgstør er nu baade med Hensyn til Industri og Handel en By, der staar i Stampe, og der sikkert aldrig naar over sine 2000 Indb.
------------------------
Til toppen af højre spalte
Det eneste hvormed Løgstør kan tillade sig at prale lidt, er dens kønne Beliggenhed paa den flade Strandbred i Læ af høje Bakker. En Sommerdag i klart Vejr er der heroppe fra en vidunderlig Udsigt ud over Byen med dens gamle teglhængte Huse og mange Haver til Havnen og Fjorden med de mange Fiskerbåde og Skibe over til Hanherred og Aggersborggaard. Det er ikke uden Grund at Skjoldborg, der boer oppe paa Bakkerne over Byen, i et Digt om Limfjorden har nævnt Løgstør som Limfjordens Perle. Et helt andet Syn er det naar Vestenstormene sætter ind med al deres Vælde, saa kan Byen godt gøre et lidt forpjusket Indtryk. det hænder ogsaa af og til ved særlig stærke og langvarige Storme, at Vandstanden i Fjorden stiger saa højt, at det gaar over Bolværket og sætter de lavest liggende Gader under Vand og fylder Kældrene, der er tit ved saadanne Oversvømmelser anrettet betydelige Skader. Men enhver Ting har sin Skønhed, og et af Stormen oprørt Vand kan være et storslaaet Syn. Byens Folk har ikke noget særeget Præg, de er som alle smaa og unge Købstadsbefolkninger, Løgstør blev Købstad 1900, et for folkeligt Arbejde lidet interesseret Folkeslag opfyldt af alt for store Tanker om deres egen Uundværlighed. Det var først 7 Aar før den blev Købstad, at den fik egen Kirke, et Bevis for at Løgstørs Befolkning ikke har mange Interesser ud over det daglige Arbejde. Dog har Løgstør været Vugge for en betydelig Mand; men det er ganske vist ogsaa 200 Aar før den blev Købstad, Nemlig Ole Rømers berømteste Discipel Peder Nielsen Horrebow, f. 1679, Søn af en fattig Fisker. Han blev 1714 Professor i Astronomi og Leder af Observatoriet paa Rundetaarn, han døde 1764. Efter den Tid er ingen af de Mænd, der har betydet noget i Danmarks Historie, født i Himmerlands Navnekøbstad, dens Historie og Betydning er i vor moderne Tid, hvor alt samles mere og mere i de store Byer, lig Nul. Løgstør ligger nu trist og stille, midt i sine skønne Omgivelser, og drømmer om sin svundne Fortid.
|
SAMs højskolehistoriske Arkiv
|
|
