|
|
|
Tage Sauer, Aars
Fristile fra Rødding Højskole 1931-32
|
|
|
|
Livøs Natur og Dyreliv
Livø, der ligger ude i Løgstør Bredning, er paa Grund af dens Skønhed et meget søgt Udflugtssted.
En Tur til Livø er ogsaa noget af en Oplevelse, sjælden ser man en saa afvekslende Natur og Dyreliv paa saa lille en Ø. Det eneste, der ikke rigtig passer ind i Øens sjældne Natur, er dens Befolkning, den bliver nemlig brugt som Aandssvageanstalt. Men fraregnet det er Livø nok værd at aflægge et Besøg. Mod Øst over mod Himmerland er Øen temmelig flad, her ligger Anstalten, Øens eneste Gaard og Havnen i Læ for Vestenvinden. Men gaar vi saa tværs over Øen mod Vest, er der mere Bakket, og helt ud mod Vandet er der høje Skrænter, der falder brat ned uden Spor af Strandbred, der sker derfor tit, naar Vandet har udhulet Skrænterne, store Jordskred. Paa vor Vandring tværs over Øen har vi passeret en mærkelig blandet Natur, Agerjord, Eng, Egeskov, Bøgeskov, Naaleskov og til sidst helt mod Vest de høje Lyngbakker med den vældige Udsigt. Faa Steder træffer man samlet paa saa lille en Plet en saadan Blanding af forskellige Egnes Natur, det er Næsten, som skulde det være en Udstilling. En Skam kun at den bliver brugt til Aandssvageanstalt, det kan helt ødelægge Indtrykket af den smukke Natur, naar man pludselig møder en af de aandssvage med deres fordrejede Træk og sære Fagter. Er Naturen rig paa Afveksling, er Dyrelivet det ikke mindre. En af Grundene til det rige Dyreliv er sikkert den, at det danske Vildts værste Fjende Søndagsjægeren ikke findes derovre. Men der er ogsaa gjort meget for at holde Dyrebestanden ved lige. Ræve findes ikke derovre, de er udryddet af Hensyn til det andet Vildt. Harer derimod dem vrimler det ligefrem med, Raadyr er der ogsaa mange af, de gaar og græsser i Flokke sammen med Kreaturerne uden at lade sige forstyrre af Menneskene. Jeg har selv taget et Billede af en Raadyrsflok der ovrefra.
------------------------
Til toppen af højre spalte
De har gjort Forsøg med et Par Rensdyr, men de kunde vist ikke døje Klimaet, sidst jeg var derovre var den ene død. Mest interessant er dog Øens Fugleliv baade ved Stranden og i Skoven. I Skoven er der Masser af Fasaner og Skovduer foruden en Mængde Sangfugle, gaar man gennem Skoven en stille Sommermorgen er der en Kvidren og Kurren uden Lige.
Det hænder af og til, at de forvilder sig over Fjorden, en Dag jeg gik nede ved Stranden, fangede jeg en Fasanhane, der var saa dødtræt af Flyveturen, at jeg kunde tage den med bare Hænder, en voksen Fasanhane er meget smuk med dens spraglede Fjer og lange Hale. Ved Stranden og paa den lange Sandrevle der gaar et langt Stykke ud fra Øen, holder Svømmefuglene til, mest Ænder og Maager, ude paa Revlen ruger de, og her kan de ligge i Fred, den bestaar nemlig mange Steder af det lumske Kviksand, der suger alle tunge Ting til sig, det gør det umuligt for Mennesker at forstyrre dem. Naar Andejagten gaar ind, er den Revle et helt Eldorado for en Andejæger. Her holder Sælhundene ogsaa til, det er nogle mærkelige sky Dyr, de bevæger sig meget daarlig paa Land, og holder derfor helst til lige ved Vandkanten, saa de ved mindste Varsel fra deres Fører, den gamle Hansæl, kan styrte sig i Vandet. Det ser morsomt ud, naar de er bleven forstyrrede, saa hyler de op og vælter sig i Vandet med store Plask, deres Hyl ligner meget en Hunds Gøen. Livøs afvekslende Natur og rige Dyreliv, der endnu er omtrent urørt af Kulturens haarde Haand, er en Seværdighed af Rang, som jeg kan anbefale enhver at aflægge et Besøg.
Tage Sauer
Påtegnet: Udmærket, meget interessant og godt skildret.
|
SAMs højskolehistoriske Arkiv
|
|
