Tage Sauer som soldat

Tage Sauer, Aars

Fristile fra Rødding Højskole 1931-32

Rødding Højskoles
hovedbygning fra 1920


Mit Indtryk af Sønderjyder og Sønderjylland

For 3 Aar siden foretog jeg i min Sommerferie en Cykletur fra Aars til Fyn, jeg lagde Vejen igennem et Hjørne af Sønderjylland for at se lidt af det omstridte Land. Det var i Juli paa en af de faa rigtige Højsommerdage med blaa Himmel og straalende Solskin, at jeg med megen Spænding passerede den gamle Grænse ved Foldingbro, i den Tro, at jeg nu vilde møde et Land med et andet Præg end det øvrige Jylland, et Land der i sin lange og trættende Kamp for at bevare sit Sprog og sin nationale Samhørighed med Danmark var bleven saa særpræget, at man straks kunde se, hvor den gamle Grænse havde gaaet. Men jeg blev skuffet, udover at jeg hist og her saa Bygninger opført efter tysk Byggeskik og de forholdsvis mange Flagstænger, mødte jeg intet, paa hvilket jeg kunde se, at Grænsen var passeret. Landskabet var det samme, Andelsmejerier og Brugsforeninger det udprægede danske traf jeg paa her som længere oppe i Jylland. I min Skuffelse over ikke at møde noget, hvorpaa jeg kunde se, at vi havde vundet noget tilbage udover en lille Bid Land, kom jeg til at tænke paa, om det ikke havde været bedst for Danmark, om vi ikke havde faaet Sønderjylland. Det var hernede fra, at der kom saa megen Uro og Utilfredshed, der bredte sig ud over Danmark i Aarene efter Krigen, hernede var det Selvstyremændene og deres Bevægelse havde hjemme, og hernede maatte der kæmpes mod Tyskhed og tysk Kapital, hvis det vi havde vundet skulde bevares. Jeg kender mange Nordpaa, der vil sige, var vi endda bleven fri for Sønderjylland, den Genforening har kun skaffet os Uro og Udgifter, som vi ellers kunde have sparet, og det vil i Fremtiden kun blive Aarsag til stadig Kiv og Strid. Jeg mente selv det samme; men det tjener til vor Undskyldning, at vi ikke forstod, hvad det betød for Sønderjyderne, vi havde nok i Skolen hørt og læst om Sønderjydernes Kaar; men vi savnede den rigtige Forstaaelse af det hele, som kun de, der levede hernede og var med i Kampen, kunde have. Det var de samme Meninger og Indtryk, jeg i Vinter rejste herned med, det var ikke fordi Rødding Højskole ligger i Sønderjylland, at jeg valgte den, det var efter Bekendtes Anbefalinger, og nu er jeg glad, fordi jeg fulgte de Raad ikke alene for Skoleopholdets Skyld men ogsaa fordi, jeg her fra Skolen har haft Lejlighed til ved det Samarbejde, der er mellem Egnens Folk og Skolen ved Maanedsmøderne og lignende, at høre og forstaa en lille Smule af det, der har holdt Modet oppe hos Sønderjyderne, og af det der kunde bringe dem mere danske tilbage i 1920, end de var det ved Adskillelsen i 1864.

------------------------

Til toppen af højre spalte



Efter at være kommet Sønderjyderne paa nærmere Hold er mit Syn paa dem helt forandret, ved de Sammenkomster og Møder vi her paa Skolen har haft Lejlighed til at være med i, har jeg haft den Følelse, at Folk her nede er mere modtagelige for nye Tanker og Ideer. Grunden til at de er det maa være, at de er et Grænsefolk. Ja de kan næsten lignes ved en Forsøgsgaard thi meget af det nye Syd fra er kommen til Danmark over Sønderjylland, her er det først blevet prøvet og tilpasset efter danske Forhold, og det daarlige eller det som ikke kunde omplantes i dansk Grund kasseres, alene af den Grund har Sønderjylland stor Betydning for hele Landet, og af den Grund behøver vi ikke at blive bange, selvom der af og til hernede fra vil blive sat lidt Bevægelse i Sindene. Hvad Genforeningen har betydet for Folkene her, fik jeg et levende Indtryk af ved Afstemningsfesten den 10 Februar, i de mange Taler og Træk der blev fortalt fra Afstemningen i 1920 og de sidste Aar af deres Udlændighed, om alt hvad de havde gennemgaaet af Undertrykkelse, om den store Krig hvor de tvunget maatte gaa med deres Fjender mod dem, fra hvem deres Frelse skulde komme. Trods de Sorger og Savn Krigen bragte, kende de dog, selv de der mistede Sønner og Paarørende, se tilbage paa Krigen uden Smerte, fordi den havde bragt dem deres Ret og Selvstændighed tilbage og genforenet dem med Danmark, det Ønske der for alle danske Syd for Kongeaa stod som det største af alt. Denne Fest hjalp yderligere til at forandre min Mening om Sønderjylland, for mig staar nu Genforening som det eneste rigtige til Gavn og Glæde for begge Parter. Danmark har faaet et minderigt Land tilbage med et Folk, der vil staa som et vaagent og sikkert Værn mod Syd. Og Sønderjyderne har vundet Ret til at bruge deres Modersmaal og slutte sig til det folk, med hvilket de har levet og kæmpet i Aarhundreder. For begge er meget vundet, og det er mit Haab, at Minderne om deres Udlændighed, i Fremtiden vil knytte os dobbelt stærkt sammen.

Tage Sauer        


Påtegnet: Udmærket

SAMs højskolehistoriske Arkiv