Mit Indtryk af Sønderjyder og Sønderjylland

For 3 Aar siden foretog jeg i min Sommerferie en Cykletur fra Aars til Fyn, jeg lagde Vejen igennem et Hjørne af Sønderjylland for at se lidt af det omstridte Land. Det var i Juli paa en af de faa rigtige Højsommerdage med blaa Himmel og straalende Solskin, at jeg med megen Spænding passerede den gamle Grænse ved Foldingbro, i den Tro, at jeg nu vilde møde et Land med et andet Præg end det øvrige Jylland, et Land der i sin lange og trættende Kamp for at bevare sit Sprog og sin nationale Samhørighed med Danmark var bleven saa særpræget, at man straks kunde se, hvor den gamle Grænse havde gaaet. Men jeg blev skuffet, udover at jeg hist og her saa Bygninger opført efter tysk Byggeskik og de forholdsvis mange Flagstænger, mødte jeg intet, paa hvilket jeg kunde se, at Grænsen var passeret. Landskabet var det samme, Andelsmejerier og Brugsforeninger det udprægede danske traf jeg paa her som længere oppe i Jylland. I min Skuffelse over ikke at møde noget, hvorpaa jeg kunde se, at vi havde vundet noget tilbage udover en lille Bid Land, kom jeg til at tænke paa, om det ikke havde været bedst for Danmark, om vi ikke havde faaet Sønderjylland. Det var hernede fra, at der kom saa megen Uro og Utilfredshed, der bredte sig ud over Danmark i Aarene efter Krigen, hernede var det Selvstyremændene og deres Bevægelse havde hjemme, og hernede maatte der kæmpes mod Tyskhed og tysk Kapital, hvis det vi havde vundet skulde bevares. Jeg kender mange Nordpaa, der vil sige, var vi endda bleven fri for Sønderjylland, den Genforening har kun skaffet os Uro og Udgifter, som vi ellers kunde have sparet, og det vil i Fremtiden kun blive Aarsag til stadig Kiv og Strid. Jeg mente selv det samme; men det tjener til vor Undskyldning, at vi ikke forstod, hvad det betød for Sønderjyderne, vi havde nok i Skolen hørt og læst om Sønderjydernes Kaar; men vi savnede den rigtige Forstaaelse af det hele, som kun de, der levede hernede og var med i Kampen, kunde have. Det var de samme Meninger og Indtryk, jeg i Vinter rejste herned med, det var ikke fordi Rødding Højskole ligger i Sønderjylland, at jeg valgte den, det var efter Bekendtes Anbefalinger, og nu er jeg glad, fordi jeg fulgte de Raad ikke alene for Skoleopholdets Skyld men ogsaa fordi, jeg her fra Skolen har haft Lejlighed til ved det Samarbejde, der er mellem Egnens Folk og Skolen ved Maanedsmøderne og lignende, at høre og forstaa en lille Smule af det, der har holdt Modet oppe hos Sønderjyderne, og af det der kunde bringe dem mere danske tilbage i 1920, end de var det ved Adskillelsen i 1864.

------------------------

Til toppen af højre spalte