|
Gudrun SchneeklothTræk af Livet paa Askov. |
 |
Tirsdag 4-2
I Eftermiddag havde vi offentligt Møde i Salen, hvor Folk fra hele Omegnen var strømmet til. Hele den store Gymnastiksal var fyldt til sidste Plads af siddende og staaende. Det var Kristoffer Bruun fra Norge, Kristiania, der talte om den norske Kirkestrid. Det var en pragtfuld Mand at se - lille Skikkelse, men Ansigtet. Smukt, med langt, tæt, bølgende Haar et Billede paa en ægte, gammel grundtvigiansk Højskoleforstander. Selve hans Tale var jeg skuffet af. Efter den var der nogle af Lærerne, der gjorde Spørgsmaal.
Efter Te skulde "Fornøjelsen" til Vejen. Vi mødtes paa Skolen lidt i 8 - Stenbæk blev borte. Saa travede vi af Sted. Alle var vi enige om, at der laa noget i Luften i denne Tid. Der er paa Skolen en underlig nervøs Uro - ligesom noget spændt, som om der snart vilde ske en Eksplosion, men hvordan vil være umuligt at se. Utilfredshed er der. Navnlig er det i det indbyrdes Forhold mellem Karle og Piger, der er brændende. Der hersker alm. Vrede over Samklem, fordi det betragtes som en Forbrydelse, om Karle og Piger taler sammen. Staar et Par sammen, ser man lidt efter Hr. og Fru Appel og et Par andre stimle sammen og stirre sønderknusende paa dem, til det muligvis lykkes dem at skille de to stakkels Ofre ved Hjælp af lynende Øjne. - Nu har vi faaet Skamler i Salen til Gymnastik. I Lørdags blev de taget ned af nogle, som dannede smaa passiarende fornøjelige Grupper. Fra en af dem lød der en Gang et højt Udraab. Gamle Schrøder smilede henrykt over at høre lidt Liv. Det er morsomt, at han altid glæder sig over at se og høre Ungdommen more sig. Derimod stivnede Appels i Rædsel, som om Skolen var ved at forgaa. Og i Dag til Gymnastik blev det forbudt at tage Skamlerne ned. Saaledes staar Striden. Lukning om Aftenen er blevet skærpet - der holdes bestemt paa, at vi aldrig maa være ude efter 101/2. Selv naar vi er hos Oversergeanten, maa vi ikke blive ude efter den Tid.
Naa, vi gik til Vejen og Andreas Grau fortalte om sin Fængslingshistorie. Paa Højskolehjemmet drak vi Chokolade, mens Grau og Laurits Hansen skiftedes til at holde Taler. Vi maatte dog snart bryde op igen og talte en Del om sønderjyske Forhold og polske.
Det var saa heldigt, at vi kom hjem, eller jeg kom hjem i det Øjeblik mit Ur stod paa 101/2. Det er ellers et haardt Baand.
Onsdag 5-2.
Musse har i Dag faaet Brev fra J. C. i Anledning af en Skippersang om hende. Han skrev, at han havde skaanet hende for den trods det, at den var ensstemmig vedtaget i Komitéen, og han skulde synge den. Den handlede om hendes Sorg ved ikke at finde mig i Korsør og hendes Møde med mig og Kr. i Fredericia. Han begyndte med, at det nok lod til, hun var meget utilfreds med den sidste Skipper, og endte med, at han nu haabede, hun ikke vilde være vred paa ham, da han ikke kunde se nogen Grund dertil.
Han er igen begyndt at glo i den Grad frækt og udfordrende paa mig - ligesom hoverende over Skipperen.
Om Aftenen holdt Grau Foredrag om "Sønderjylland fra 64-70" og besvarede Spørgsmaal. J. C. sad paa Bænken foran os. Mellem Kr. og mig sad Musse. Det var jo ret dristigt igen at sidde saadan i Nærheden af hinanden med J. C. foran. Paa Vejen ned hørte vi, at Schrøder var bleven syg om Aftenen. Vi havde haft ham til Foredrag, og han havde talt næsten 5 Kvarter, saa vi var dødtrætte. Det var om Luther. I Begyndelsen var han meget livlig, og vi lo hjerteligt af hans Fortælling om, hvordan han engang var bleven bidt af en Hund og hans Angst for, at den og han selv derpaa skulde blive gal.
Efter Foredraget kom der nye Meddelselser. Schrøder har ligget uden Bevidsthed hele Tiden. Der menes at være indtraadt en Hjerneblødning. Vi var alle forberedt paa, at det staar han ikke igennem. Tænk, hvilken Forandring det vil gøre for Resten af Vinteren.
Torsdag 6-2.
Schrøder fremdeles bevidstløs. Der er vist intet Haab, men det vil jo ogsaa være bedst, om han dør. Appels har vi intet set til.
Efter Te var vi nede. Fru la Cour læste højt i Højskolebladet nogle Artikler om Københavns Fordærvelse. Ualmindelig hyggeligt.
Fredag 7-2.
Schrøder er værre nu - han har ikke langt igen. Alle Børnene omtrent er hjemme nu.
Efter Formiddagsforedraget gik vi til Vejen for at bade. Det er jo skandaløst, at der ikke findes Badekar i Askov. Vi gik saa ned paa Mejeriet, hvor vi først maatte vente en halv Time. Omsider kom der et Mandfolk ud, og vi gik ind. En af Karlene paa Mejeriet skruppede det let rent og aabnede for koldt Vand og varm Damp. Det sydede og brusede, saa man ikke kunde høre Ørenlyd. Selve Lokalet var modbydeligt. Stengulvet svømmede med snavset mudret Vand. Ved Vinduet stod et pjaskvaadt Bord, og saa fandtes der en Alen Bænk. Jeg har aldrig set noget saa uhyggeligt og snavset. Vi kunde naturligvis ikke faa lukket for Dampen og maatte brøle hinanden i Øret for blot at opfange en svag Lyd. Saa maatte vi have fat i Karlen igen. Omsider var Vandet færdigt, men nu var Klokken saa mange, at vi ikke kunde faa Tid til a lave et Bad til, saa vi maatte begge krybe i sammen. Hvor vi morede os - saadant noget havde vi aldrig oplevet før. Vi fik det ikke reguleret rigtigt og lukkede op for gale haner, saa Musses Hænder og mine Fødder blev halvt skoldede. Naa saa slemt var det nu heller ikke, men vi saa da slemme ud. For den Fornøjelse maatte vi hver betale 15 Øre. Selv havde vi alt Tilbehør undt. Vandet med.
Nu efter Te har vi selv lavet Te - 30 Øre for 1/8 Pund - og spist Mors Sodakage.
Lørdag 8-2.
"Schrøder er død Kl. 12 i Nat", var det første, vi hørte ned paa Skolen, hvor vi alle samledes i den store Foredragssal. Længe var der dødsstille, indtil de sidste var komne. Oppe ved Kathederet sad Prof. og Pastor Helveg. Nu blev Stilheden afbrudt ved at de to begyndte paa "Udrundne er de gamle Dage". Derefter talte Prof. - meget bevæget. Vi maatte forberede os paa, at der nu i disse Dage vilde blive talt store og stærke Ord om Schrøder, Ord, som vi, der kun havde kendt ham i hans svækkede Alderdom, maaske ikke vilde forstaa. Men vi havde ikke kendt ham i hans Kraft - vi maatte blot vide, at de Ord passede paa ham. Efter Afsyngelsen af en af Schrøders Yndlingssalmer, talte Pastor Helveg om, hvor stor Betydning Schrøder havde haft rundt om i Landet. Han havde haft en tændende Magt. Han havde virket i det stille, men han havde Kraft. - Nu sang vi igen. Og Skolen gik sin sædvanlige Gang. I Appels Time talte Even Marstrand om Robert Owen.
Efter Te gik vi fire en Tur med Kr. Han skulde nemlig bort i Morgen og vilde se os lidt mere til Gengæld i Dag. Det var rasende Storm med Maaneskin og Stjerner. Vi gik hjem gennem Vejen Skov. Der var vidunderligt. Lunt nede mellem de høje Graner, hvis Toppe savjede frem og tilbage og dækkede og aabnede for Maanen. Der stod en Bænk, og Kr. vilde, vi skulde sætte os der og synge. Vi vilde ikke, men gik videre. Han tog bænken paa Nakken, og da vi kom forbi en lille hyggelig Plet, satte han den der i Ly af nogle lave Buske. Det var ved en Korsvej. Midt ude var der en grønklædt Forhøjning. Kr. tog Frakken af, bredte den ud og lagde sig paa den, mens vi satte os paa Bænken. Nu og da faldt Maaneskæret lysende ned over ham, som han laa der i sit graa Tøj med den hvide uldne Trøje synlig foran. Aladdin - Aladdin, ham var det jo, der laa der i sin ungdommelige Skønhed - en ung Gud, saa vidunderlig.
"Lær mig Nattens Stjerne", sang vi alle fem og gik saa hjem.
Søndag 9-2
Inden Middag Hovedrengøring. Indtil Kaffe læste jeg i "Forskrevet". Saa gik vi alle Tur og bagefter paa Visit hos Oversergeantens - hos de tre Svenskere paa Veum og hos Ingrid Steenberg.
Da vi kom hjem, holdt vi Spisegilde. Signe havde faaet fra sin Moder 4 Frikadeller, to Fiske- og to Kød. Dem fortærede vi nu. Alle 4 sad vi inde om de andres Bord, hver med en Underkop og en Teske i den ene Haand, en Skive Rugbrød i den ande, et Glas med Salt og Frikadellerne midt paa Bordet. Det smagte storartet.
Efter det syede vi og sang Folkeviser. Signe sad med Bogen foran sig og sang, og vi faldt ind i Omkvædet.
Om Aftenen læste Axelsen i "Gildet paa Solhaug". Kr. fulgte os hjem og fik omsider halet os til Bageren for at traktere os selv for sidste Gang i længere Tid. Sagen er nemlig den. Jeg har holdt en længere moralprædiken for ham om hans Ødselhed, og nu har han sagt, at han i Resten af Maaneden vil holde sig fra Bageren. Forleden var Musse nede og hente Rugbrød og traf paa ham. Han sendte Wienerbrød med hende hjem til os. I Pakken laa en Seddel "For sidste Gang". Men i Dag vilde han dog personlig give os en Afskedsomgang. Vi tog det imidlertid med hjem og lavede Te. Da Prof. og Fruen var gaaet i Seng, kom Bis op for at være med. Hun havde en Bakke med store Skiver Sigtebrød med Puddersukker og store Stykker Julekage. Længe sad vi og snakkede sammen. Saadanne Aftner er saa hyggelige.
Mandag 10-2.
Et bedaarende Vejr. Straks i Morges kom Signe ind og spurgte, om vi havde hørt den første Lærke, og vi paa Hovedet ud af Vinduet. Ja, der var den. - Inden Middag gik jeg en Tur med Kr. Det var aldeles som Foraar og saa med den mest jublende Lærkesang. Vi talte om saa meget - de religiøse Tilstande i hans Hjem[sogn ?] Haarlev og i Stevnsegnen. Præster i København og de religiøse Forhold der. Derfra gik vi over til Livet i Byen og paa Landet, og han skildrede til Slut flere Smaatræk fra sit Liv. En storartet Dreng er han, saadan en rigtig stor gennemgod Dreng. Han taler saa kønt om sin Mor - taler i det hele taget kønt - og kort sagt jeg elsker at gaa tavs ved hans Side og bare høre ham fortælle. Man bliver saa jublende glad over at finde saa rene, uberørte, naturlige, herlige Mennesker. Han er Idealet paa sit Udviklingstrin.
Nu i Aften fulgte han os hjem fra Foredrag og fik os overtalt til at ville gaa en Tur efter Te i det henrivende Maaneskin. Vi kunde ikke sige Nej. Og saa gik Musse og jeg lidt med ham. De to snakkede om deres Barnepiger og om Herregaarde, mens jeg gik tavs og morede mig. De er flinke hver paa sin Maade. Vi skiltes nu fra ham og gik ind, mødte Bis og Signe og gik lidt med dem. Vi endte hos Bageren, hvor han lidt efter viste sig og fulgte os hjem. Nu har han laant mig nogle Aviser, Østsjællands Folkeblad, hvor jeg skulde læse nogle Artikler. Bladet er rigtig godt og net.
Tirsdag 11-2
Efter Te gik Musse i Seng, Signe ud med Kristoffersen, Ingrid ogsaa ud, mens jeg sad og læste "Forskrevet" færdig. Ellers intet.
Onsdag 12-2
Da jeg i Eftermiddag var inde hos Bageren, saa jeg tilfældig paa Teaterplakaten fra Vejen, hvor der om Torsdagen skulde spilles "Caprisiosa". Mon Svend Melsing min gamle Skolekammerat og Ven skulde være med der, tænkte jeg, og pludselig opdager jeg hans Navn paa Listen som Hovedpersonen Peter. Hvad skulde jeg gøre, for jeg maatte se ham. Foreløbig fik jeg Bis til at spørge sin Mor, om hun mente, det kunde gaa an, jeg gik ned til Forestillingen, da Schrøder skulde føres over til Kirken om Eftermiddagen og begraves næste Dag.
Om Aftenen var vi til Diskussion om "Skandinavismen". Da vi kom hjem, lavede vi Te, og til Slut læste Signe lidt af "Per Gynt".
Torsdag 13-2
Fru la Cour havde intet imod, at jeg gik. Naar jeg nu blot kunde faa talt med Svend inden, saa kunde han følge mig hjem om Aftenen og jeg faa talt med ham.
Men bedst som jeg nu sidder og arbejder inden Middag, kommer der Bud op, at Svend er dernede og gerne vil hilse paa mig, og jeg paa Hovedet ned af Trapperne - henrykt. Inde i Dagligstuen stod han og en af Skuespillerinderne fra Selskabet. Vi talte kun kort sammen, men han lovede at følge mig hjem. Saa skulde jeg vente paa ham oppe paa hendes Værelse.
Efter Middag gik jeg en Tur med Kr., som lovede at følge mig ned uden at gaa med i Teateret.
Kl. 6 skulde Schrøder føres over til Kirken, og i god Tid ventede vi i Haven. Uden for Verandaen til den Stue, hvor Kisten stod, samledes der stadig flere Mennesker. Vi stod helt henne foran. Inden for Glasdørene var der Lys, og der saas mange Mennesker. Endelig aabnede Appel dem og traadte ud paa Verandaen. Efter Afsyngelsen af en Salme talte han meget bevæget om alt, hvad Schrøder havde været for sit Hjem - hvilken Betydning det havde haft, og hvad de havde mistet. Nu og da kunde han ikke tale for Hulken. Saa havde han dog Følelser.
Nu saa vi Kisten staa derinde dækket af de dejligste Kranse. Under Afsyngelsen af "Kirkeklokker ej til Hovedstæder" bar Appel og hans Sønner Kisten ud. Foran Toget gik en Snes Mennesker med Fakler og efter Kisten fulgte Familien og saa alle andre. Vi gik gennem Gaarden ud paa Vejen og kom saaledes forud for Toget. Hele Vejen stod det ene Grantræ ved Siden af det andet, og imellem dem stod der Flag. Nu kom de. I Spidsen Faklerne og lige foran Kisten blev der baaret et stort grønt Blomsterkors med en enkelt Krans af Roser om.
Under stadig Salmesang blev den ført ind i Kirken. Det var et betagende Syn set lidt paa Afstand. Faklerne, der kastede deres flakkende Lys over Graner og Flag. Korset, der hævede sig mørkt op imod deres Skær. Appel med Pip, den ældste Datter, derefter de andre og Elever og Folk fra Omegnen og mange andre, - og gennem Salmesangen lød Klokkeslagene fra den røde Kirke. Foran Alteret stod to tændte Juletræer, og alle Vegne var der Kranse. Vi Elever gav kun en Del af de indkomne Penge til en Krans - Resten til Hjælp for trængende Elever. Men der var jo ogsaa Kranse nok - en fra Kongen og ellers fra Højskolen, Frimenigheden, Blade, Foreninger o.s.v.
Her sang vi nogle Salmer - Pastor Fejlberg fremsagde Trosbekendelsen og bad Fadervor ved Kisten. Vi sang atter, og saa var det endt, og vi gik hjem. Det var en overordentlig stemningsfuld Højtidelighed. -
Ved den aftalte Tid mødte jeg Kr., og vi gik saa ad Vejen til. Han bad nu, om han ikke nok maatte gaa med ind. Vi blev enige om at lade Skæbnen raade - var der Plads ved Siden af mig, saa skulde han blive ellers ikke. Svend skulde nemlig sørge for Billet til mig. Der var Plads, og vi gik ind.
Jeg var glad for at have ham med, for det var ikke det bedste Selskab, der fandtes. Paa Grund af det i Askov var der knap halvt fuldt. Vi sad midt i en aaben Plads paa Parade. Hvorfor jeg ikke vilde have haft ham med var for at undgaa Sludder nu, da jeg gik derned paa den Dag. Da jeg imidlertid lidt efter ser mig om, opdager jeg ovre paa den anden Side Jens Chr. Petersen og en til fra Skolen og foran dem to Piger. En behagelig Overraskelse.
Efter et Forspil paa et Kvarter gik Tæppet op. Skuespillerinden fra om Formiddagen var en af Caprisioses Nymfer. Lidt efter kom Svend. Det var forfærdelig morsomt at se ham. Han spillede rigtig godt, men jeg kan tænke mig Roller, der ligger bedre for ham, hvad han ogsaa selv sagde. Undertiden syntes jeg, det var en Drøm, at jeg sad der i Vejen og saa ham spille Komedie. Damerne var alle gyselige - bedst var hun fra om Formiddagen. Kr. og jeg klappede jo det bedste, vi kunde, efter hver Akt. Bag os sad nogle Tøser, der nærmest hylede af Forelskelse i den unge Helt. De tog meget højrøstet og levende Del i Spillet.
I en Mellemakt kommer pludselig J. C. over og giver os Haanden og sætter sig ved Siden af Kr. og spørger, om vi ikke skal være enige om ikke at omtale, at vi har været hernede. Jeg svarede straks, at la Cours selv havde givet mig Tilladelse til at gaa herned, da en af mine bekendte spillede. Efter at have vrøvlet noget om frie Mennesker, vendte jeg mig brat fra ham og sad med korslagte Arme og en storsnudet Mine og gloede lige ud i Luften og lod ham tale med Kr., der heller ikke var for venlig. Lidt efter luskede han over igen.
Jeg kom til at tænke paa følgende Historie, Therkelsen forleden fortalte om ham. Skipperkomitéen havde været i Vejen, og Esther Hansen med for at spille for dem. Paa Hjemvejen fulgtes hun med J. C. "Kunde De tænke Dem at tilbringe Deres Liv paa en Højskole", spurgte han. Det havde hun ikke tænkt over. "Jeg vil nemlig oprette en Højskole og - vil De ikke nok blive min Hustru", og han var falden paa Knæ for hende. Hun havde let ham ud efter Sigende. Nu var han i Færd med et Pigebarn - gyselig ser hun ud - der har 400.000 Kr. Man kan da ikke sige andet end, at han arbejder godt for Skolen i alle Retninger og i Tide.
Og saa er han bagefter i Teatret med Esther Hansen. Hvordan i al Verden er hun indrettet eller - skulde Historierne ikke være sande. -
Naa - Stykket ender jo med, Capr. træder frem i Baggrunden i magisk Trylleskær, og det greb Folk i den Grad, at de klappede som vanvittige - og tampede og klappede og 4 Gange gik Tæppet op igen.
Nu fulgte Kr. mig op til deres Værelser, og der skiltes vi saa. Frk. Andersen - hende fra om Formiddagen sad derinde klædt om. Paa Sengen laa hendes Teaterkostume. Det var virkelig interessant at se lidt om bag Kulisserne. Og vi fik en lang Passiar om hele Skuespillerlivet og hendes egne Kaar. Vejen var en ren Hovedstad i Forhold til de andre Byer, de plejede at spille i. Saaledes rejste de rundt hele Vinteren hver Dag et nyt Sted. Det meste af Dagen havde de fri - om Aftenen spillede de. Saa fortalte hun om, at hun havde haft en anden Rolle, et Par Sange og havde spillet den langt bedre end den nuværende. Svend bekræftede senere, at det var sandt. Hun havde kun været med Selskabet en Uge. Fra sit forrige var hun blevet kaldt hertil, da en havde Forfald. Det var kun en lille Rolle. Hun fik 100 Kr. om Maaneden, og for dem skulde hun selv sørge for Kost og Logi, hvad der blev en 1 [?] Kr. daglig. Ogsaa Dragt paahvilede det dem at skaffe. Nu kom Kassemesteren ind og udbetalte hende 3 Kr. - saadan gik han rundt hver Dag og udbetalte i Smaapartier Gagen. En anden af Skuespillerinderne kom nu ogsaa op. De to boede sammen. Nu pakkede de Tøjet ned i Kufferterne - de skulde jo videre straks næste Dag.
Omsider kom Svend i sit sædvanlige Tøj - nu havde han faaet Sminken af og var sig selv igen. Vi gik hjem, og jeg fik en Mængde at vide om hele Livet der. I Begyndelsen havde han troet, at det var Løgn alt, hvad der blev sagt om Chikane og daarlige Forhold, men snart saa han jo, at det passede. Han var eneste Elsker og første Kraft i Selskabet, men der var flere, der misundte ham stærkt. Og saa var der mange utiltalende Forhold mellem (flere af) dem, men paa den anden Side var der ogsaa fine, tiltalende. Men mange stødende Ting hørte han jo, fordi det snart blev saadan, at de udtalte sig om alt mellem Himmel og Jord. Dog blandt de mandlige var der flinke Mennesker, som han kunde have en Del Udbytte af at tale med. De kvindelige var aldrig saa gode. Han var umaadelig glad ved Livet navnlig, da han altid spillede de Roller, han helst vilde. Direktøren Boesen vilde meget gerne beholde ham, og i næste Saison skulde han spille "Ambrosius" og Stig [?] i "Svend Dyrings Hus".
Men nu var jeg desværre hjemme, og vi skiltes. Hvor det havde været en oplevelsesrig Dag.
Fredag 14-2.
Straks fra i Morges myldrede det med fremmede bl.a. Stefan Jørgensen, "Gentoftemanden" og hans Far. En Del af Pigerne, navnlig fra ældre Hold skulde vaske op ved Spisningen efter Begravelsen. I Gymnastiksalen var der dækket til 450. Saa skulde der af Eleverne vælges 10 Repræsentanter. To danske kvindelige skulde der med, 3 mandlige, og de fem andre skulde repræsentere Island, Norge, Sverige, Sønderjylland og Amerika. De to danske blev Fru Sergeant Jørgensen og mig. Han blev ogsaa valgt. Jeg var henrykt. Sort Tøj havde jeg ikke Spor af, men Frk. Weinschenck lovede mig, at jeg maatte faa det, hun gik i. Efter Middag løb jeg saa hen til hende og trak i hendes sorte Silkeliv og Nederdel.
Uden for Kirken var der allerede en stor Skare Mennesker. Vi havde faaet Staabilletter. Oppe paa Pallen skulde Sangforeningen fra Vejen staa og saa enkelte Piger. Det var saa heldigt, at vi kunde komme til at sidde ned paa et af Trinene. Hele Pladsen om Alteret var fyldt med Præster. Ved Siden af Kisten næsten helt nede paa Gulvet paa et lavt Trin sad Professoren sammensunken - fortvivlet. Oppe ved Talerstolen myldrede det med fine Mennesker - pragtfulde Uniformer imellem. Appel var den første, der talte. Han saa bedaarende dejlig ud. Naar han saadan er pyntet, er han rent betagende smuk. Som han stod dernede paa Prædikestolen i det brydende Lys, omgivet af Blomster fra alle Kransene, var det umuligt at faa Øjnene fra ham - saa skøn - saa guddommelig dejlig. Selve Talerne vil jeg ikke prøve paa at referere. Smukkest var det, da Sangforeningen sang "Den store hvide Flok". Fenger sang Solostemmen ganske glimrende og saa Pastor Helvegs Tale ovenpaa. Sønnerne bar Kisten ud. Ved Graven talte igen forsk.
En halv Time efter, at det var færdigt, skulde der spises. Karin Wendel, som ogsaa skulde med, og jeg gik hjem og redte os om og saa derned igen. Folk var ved at gaa ind. Vi fulgte med Oversergeantens. Da vi imidlertid var henne ved Døren ind til Salen, bliver der pludselig sagt, at der ikke er flere Pladser, og en Del, der allerede var inde, maatte gaa ud igen. Vi var fortvivlede - tænk at gaa Glip af den Fest. Vi ventede lidt, men der var intet Haab. De havde drukket Kaffe hjemme, og vi var skrupsultne, havde ikke faaet noget i de sidste 5-6 Timer. Vi gik nu lige hjem og fik et Stykke Brød og atter derned i Haab om, at der blev noget, men vi kunde kun staa ved Indgangsdøren i al Madlugten og høre lidt af Talerne. Saa gik jeg igen hen og skiftede Dragt og hjem til Te. Efter det gik vi alle ned paa Skolen - Maaltidet var færdigt. Jeg kom ind i Salen, og de andre, der havde vartet op, gav mig lidt Æblekage til Trøst. Student Schrøder stod derinde og underholdt forskellige ivrigt og leende og stirrede forbavset paa mig, der var kommen ind og spiste.
Ude i Gaarden var der et farligt Liv. Hver Gang en kom med et Fad Kransekage for at bære det over i Køkkenet, blev det plyndret af Karlene, som saa delte det ud til Pigerne. Ejnar Martin kom med en Haandfuld Æblekage og læssede det over i Signes. Kr. løb ind og huggede Blomster til os.
Vi gik lidt over paa Kirkegaarden og saa hjem og i Seng Kl. 9. Det havde været en stor Skuffelse til Slut. Værst var det, at vi kunde være kommen med, hvis vi havde været der noget før. Nu var der som sagt en Hundrede Mennesker, der ingenting fik. Grunden var, at der var trykt 100 Billetter mere, end der skulde, og disse var ogsaa uddelt, og saa var der oven i Købet enkelte, der var sluppet ind paa deres Kort til Kirken, som ikke skulde være med til Middagen.
Lørdag 15-2
Foredrag fra Morgen til Aften. Først Pastor Helvegs sædvanlige om Kunst. Efter Frokost et paa næsten 2 Timer af Hanssen Nørremølle om "Nationalitet". Det var overordentlig interessant. Efter Middag talte Schrøders Broder, Vinhandleren, om Tilstandene i København, nærmest i Henhold til nogle Artikler fra Højskolebladet. Det var om Frk. Anna Boye og i det hele alt derhjemme, hvad Mor er inde i, og som jeg jo kender lidt til. Men hvor er det godt at høre og se det lidt paa Afstand. Om Aftenen Fenger om den hellige Birgitta og efter Te Magister Melsted om Island - mindre godt.
------------------------
Til toppen af højre spalte
Søndag 16-2
I Malt Kirke i Morges. I Stedet for Hjortkær talte Seminarieforstander Skat-Rørdam fra Jellinge - lige saa udmærket som Pastor Hj.
Om Aftenen Diskussion om de unges Stemmeret - temmelig kedelig og begrænset. -
I min Fritime i Gaar gik jeg hjem med Oversergeanten, der trakterede mig med Brød og Chokolade, mens vi ivrigt diskuterede de daarlige Samfundstilstande. Voldsom flinke Mennesker at tale med.
Mandag 17-2
Igen Foraarsvejr. Det myldrer med Lærker og Stære - den dejligste Fuglekvidren.
Appels Englandsforedrag bliver mere og mere glimrende. Han er stor - vidunderlig stor og vid i sit Syn. Hvis han vilde det, kunde han faa Mennesker til at gaa i Døden for sig - saadanne Ildtilbedere kunde han skabe sig, men han lægger ikke an derpaa, men Spirerne findes rundt om. Den mest begavede Mand, jeg har set lidt nærmere til.
Efter Te var vi inviterede til Anna Hegelund. En halv Snes Stykker hver med sit Sytøj. Og saa gik Sludderen, navnlig om Anna Jørgensen og den lange Svensker. Hun er 28 og meget udviklet, han en stor Dreng paa 20. De gaar meget sammen, og derfor skal de absolut være forlovede. Jeg forsvarede dem paa det kraftigste. Det manglede bare, at de ikke frit skulde have Lov at gaa sammen uden at være forlovede. Det var ikke mere underligt, end at to Veninder gaar sammen. Men det fremkaldte en Regn af Spydigheder fra Signe, der i den sidste Tid er ualmindelig gnaven. Mod Kr. er hun uforskammet, og mig giver hun Stikpiller ved hver en Lejlighed. Men det eneste, der kommer ud af Forfølgelse paa Grund af Venskab er blot, at dette knyttes fastere, medens Vedkomne selv kommer til at staa fjernere.
Hele Aftenen gik med den Slags Sludder - gerne om han og hun - aa saa irriterende. Morsomt var det at se Musse. Hun følte det - det var jo hendes Veninde, vi var inviteret til. Hun var som Fisken i Vandet ved frit at kunde sludre om, hvad hun havde set og hørt, uden at vi herhjemmefra lagde os imellem og standsede hende som ellers. Det er ikke for at prale, men hos os bliver Sladderen altid stoppet, naar hun vil indføre den, medens den paa "Bakkehus" sidder til Højbords. Jeg holdt aldrig ud at bo i saadan en Kaserne en hel Vinter.
Tirsdag 18-2
I Eftermiddags blev vi pludselig inviteret til Oversergeantens. Kr. havde faaet en Lagkage af sin Moder, og den skulde der gøres Gilde paa. Fra os kom kun Signe, Bis og jeg, ellers var der de sædvanlige Kr., Therkelsen, Jørgensen og Pastor Jessen. Vi havde det i den Grad ovenud hyggeligt - en saa herlig Stemning over det hele. Kr. var noget stille - han savnede Ingrid.
Onsdag 19-2.
Diskussion om Politik. Jacob Martin indledte ganske udmærket, og i det hele var det den bedste Diskussion, jeg endnu har hørt paa Askov.
Torsdag 20-2
I Dag er det Nutzhorns 75-aarige Fødselsdag. Sangkoret mødte efter Middag op foran hans Hus og afsang to digtede Sange i Dagens Anledning. Han gav Kager. Saa gik Signe, Gudrun Jespersen og jeg af Sted til Malt til Pastor Hjortkær. Vi blev meget gæstfrit modtagne - Gudrun har været hos dem et Aar tidligere - Signe kom med Anmodning om, han vilde komme op og tale i Ranum - jeg med Hilsen fra Frk. Ring. Snart kom vi ind til Chokoladebordet - den lille Pige havde Fødselsdag. Det gør nu knusende godt herovre nu og da at faa lidt andet end den daglige Kost, men bedst er det dog at være i et Hjem - et virkeligt Hjem, for det savner man ofte.
Efter Spisningen satte vi os ind i Dagligstuen og passiarede. Vi talte om aandelige Tilstande i København, navnlig blandt Studenterne, og jeg kunde frit udtale mig om mine Tanker, hvorfor jeg tog paa Højskole og meget andet. Det var Mennesker, man trygt vilde gaa til, om der kom noget i Vejen. Vi fik ogsaa lidt Musik. Efter et Totimers Besøg maatte vi desværre bryde op - vi skulde hjem til Foredrag.
Da jeg igen mødtes med de andre paa Skolen, syntes jeg, det var en Evighed siden, jeg havde forladt dem. Besøget var som i en anden Verden. Saa fuldstændig havde jeg levet i det, at det var som Dage, jeg havde været borte, men de bedste Dage, man kan tænke sig. Det havde været en ganske dejlig Tur.
Efter Te var Overasergeantens og nogle andre fremmede her. Det var i Dag 3 Aar siden, Sønnen døde, saa de var jo ikke saa glade. Efter at Prof. havde talt om Politik og 80erne, gik vi ind til Pejsen. Signe og Oversergeanten sang imens.
Fredag 21-2
Efter Te var vi hjemme og lavede os selv Gilde med Te og Kager. Bagefter læste jeg Møllers Artikel om vores Skolerejse højt.
Lørdag 22-2.
Til Samklem havde vi Sang og Violinspil. Musse havde faaet en Kurv sendende. Den aabnede vi, da vi kom hjem. Først fik vi fat i en Pakke Medisterpølse, saa en Sukkerbrødskage, en mægtig Blikkasse Rugtvebakker, et Stykke Ost, en Krukke Honning og endelig 6 Appelsiner. Vi tog straks fat paa Pølsen under stor Lystighed og saa Kiks, Kage og Appelsin. Hvor var vi henrykte for Musses Mor. Ingrid lovede højtideligt at flytte Musses Forældre paa Plads igen, hver Gang hun brugte Pulten og "stuttede dem væk", som Musse siger.
Søndag 23-2.
I Dag gjorde jeg alene hovedrent, mens Musse var i Kirke. Jeg flyttede Kufferter og Pulte og kravlede om under Sengene med en Gulvklud o.s.v. Resultatet storartet.
Efter Kaffe gik Musse og jeg ned til Oversergeantens. Rigmor Berg-Nielsen og et Par andre var der, saa vi havde det ikke saa godt som ellers.
Efter Te læste Axelsen højt i "Livet paa Hegnsgaarden" af Jeppe Aakjær. Vi morede os vidunderligt. Han er en stor Skuespiller, og saa kan han Jydsk.
Kr. fulgte os hjem. Musse løb op og hentede et Stykke Medisterpølse til os hver, og først stod vi lidt alle og gnavede den i os uden Brød, men så kunde Kr. ikke længer, og vi gik ned til Bageren og tog os hver et Rundstykke. Hvor vi og de andre vi traf lo.
Mandag 24-2.
Signe var nede og høre Dr. Moltesen i Vejen - vi andre blev hjemme, da vi jo skal i Teateret i Morgen. I Stedet for lavede vi Te.
Tirsdag 25-2
Dr Marius havde taget Vogn til Vejen - han skulde ogsaa derned, og med ham kørte vi. Hele 1ste Parket, hvor vi sad, myldrede med Askovitter. Alle nikkede vi henrykt til hverandre. Kr. kom først efter, at det var begyndt - som sædvanligt. Det var jo "Livet paa Hegnsgaarden" Simpelt blev det desværre fremstillet - gennemgaaende daarligt Spil og Maskering. Men hele Stemningen var fornøjelig. De Vejninger mødte i fineste Skrud og fnisede og klappede, som de var betalt for det.
Vi vilde kun køre ned, saa straks efter Forestillingen styrtede vi over paa Højskolehjemmet, hvor vi bestilte Chokolade. - Under en af Mellemakterne lige efter Per Søwrens Vise med Omkvædet, "Men en er for lidt for Per Søwren", kom der fra Sjølund en Billet til Kr., hvori der stod, "Men en er for lidt for Kr." Vi svarede med at indbyde ham, Peter Dahl og Haakon til Chokoladen.
Deroppe i Højskolehjemmet sad der næsten ved alle Borde forskellige Askov-Klikker. Vi tyede til sidst ind i Spisestuen, hvor der var tomt. Et langt Bord fyldte det meste af Stuen. Haakon var ret ilde til Mode. For første Gang havde han haft en huslig Scene med sin Kone [?], Pastor Jessen. Denne vilde have to amerikanske unge Piger med - Haakon ikke. Og saa var han med de to - Haakon hos os.. vi foreslog ham at hente Jessen, da han var synlig urolig og nervøs. Men et Øjeblik efter stikker J Hovedet ind ad Døren. Vild Jubel. Angst hos Haakon der krøb hen i en Krog. Nu fik vi ham og de to med ind. I Ventetiden, inden vi fik Chokoladen, gav vi os til at danse i Ring rundt om Bordet i vildeste Fart og syngende. Det var knusende morsomt at se paa de forskellige. De to stive Amerikanerinder hoppede rundt med et lidt forbavset Smil, Jessen lo og styrtede af Sted, og vi andre, som havde prøvet det før, jog jublende omkring.
Endelig kom Chokoladen. Vi fik Brød med Smør paa - en dejlig fremmed Smag. Klokken var 12, da vi brød op og vandrede hjem ad den opblødte mudrede Landevej i ravende Mørke. Vi sang, og Amerikanerne sang paa Engelsk, og vi havde det rigtig morsomt.
Onsdag 26-2.
I Aften indledte Frk. Weinschenck en Diskussion om Kvindens Stilling i Samfundet. Hun er ret hysterisk. Foredraget, der var ret godt, var baaret af en lidenskabelig Understrøm af Harme over Mændenes Tyranni. Inden hun begyndte, var hun ved at sprænges af Harme over, at nogle fra yngre Hold, som hun ikke havde inviteret, var kommen ind med. Hun kunde da heller ikke bare sig for at ende med et bidende Udfald mod dem. Efter Foredraget var hun igen saa hysterisk - det passer absolut ikke godt til Fremførelsen af Kvindesagen. Men det, som jeg var gladest for at høre, var, at hun aldeles ingen Interesse havde haft for alt det før - den Slags blev ikke drøftet i de Kredse, hun levede i, men nu havde hun sat sig helt ind i det og var glad derfor.
Torsdag 27-2.
I Dag holdt Pastor Koch - Ubberup sit 3die Goethe - Foredrag. De har været aldeles glimrende, og saa taler han saa dejlig roligt og langsomt, saa det er en Nydelse at høre ham.
Efter Te var vi nede. Fru la Cour skulde have været ude, men var dumpet i en Grøft paa Vejen og kommen vaad hjem igen. Saa hun kom med ind og sy. Talen faldt paa Forsvarssagen, og det blev en bitter Kamp d.v.s. fra hendes og Bis´ Side. De holdt paa den og skældte de andre ud for fejge Pjalte, der bare lod sig tage med Hænderne i Skødet. Havde ikke David slaaet Goliath - vilde vi ikke forsvare f. Eks. vores Brosche, hvis en vilde stjæle den. Paa samme Maade vilde Danmark ogsaa slaa Tyskerne, hvis vi fik Forsvaret i Stand. Til sidst fik Ingrid hende til at læse en Artikel af Ove Rohde i Politiken om Forsvarssagen. Vi fik kun noget af den. Men den virkede saa beroligende paa hende. Hun sagde ikke mere efter den.
Fredag 28-2.
Klokken 8 var vi paa Veum hos Svenskerne. Foruden os var der kun Ingefred Christiansen. Der var aldeles nydeligt. Det elektriske Lys var dæmpet ved rødt Papir og i alle Hjørner brændte Lys. Deres Stolthed var et af Lysene. Det var den yderste Trediedel af et trearmet Lys. Det var anbragt saadan, at det ligesom voksede ud af Muren i en fin Bue og derefter strakte sig til Vejrs. Vinduet var ganske nydeligt med et lille levende, tændt Juletræ, og det smaarudede Vindue var indrammet af et rødt gardin, der stod brillant til det grønne og hvide Tapet. Der fandtes hist og her nogle mærkelige Dekorationer. Det var enkelte daglige Brugsgenstande, der havde Tilbøjelighed til at forsvinde, der var hængt op i Snore rundt om f. Eks. en Neglerenser og et Brev Knappenaale.
Paa Bordet laa en skinnende hvid Dug og det nydeligste Porcelain. De hele virkede her paa Askov som noget feagtigt fortryllet. Det var saa smukt, at det næsten ikke kunde være Virkelighed her.
Traktementet var Chokolade. En stor Glasskaal havde de med et Bjerg af Flødeskum. Det var Toppunktet. Og saa fik vi "svenske Buller" til. Det var Fastelavnsboller fyldt med Marcipan.
Ingrid læste højt i Frødings Digte og Karin i Heidenstams: Karolinerna, mens vi syede. Det er en ganske dejlig Maade at tilbringe en Aften paa.
Inden vi gik, fik vi Ananas med Flødeskum.
Musse fik i Gaar en Pakke hjemmefra. Deri laa 4 Stykker Karbonade, et Stykke Sylte og to Alen Medisterpølse. Vi tog 1 Alen med til Svenskerne - vi har endnu fra sidste Sending.
Hendes Mor skrev, at hun maaske blev nødt til at rejse hjem, da hendes Husholdningselever vist rejste før Maj, men det var jo ikke sikkert. Musse græd og var saa ked af det. - I Historietimen efter dette sang vi "Fremad er Verdens vilde Røst", hvor der jo staar en Del om Hjemmet og Længsel derimod, og Taare paa Taare dryppede ned i Skødet paa hende. Hun er saa sød, Musse.
Lørdag 29-2
I Morgen skal vi paa Bal paa Ladelund og glæder os stormende. Sagen er at, at Bis og Signe blev inviteret. Da vi andre hørte om dette blev vi rent skøre. Signe spurgte Anna Hegelund, om der ikke var Mulighed for, at vi kunde komme med. Hendes Fader er Lærer der. Og nu har hun skaffet os en Indbydelse. Vi er henrykte.
Søndag 1-3
Straks fra Morgenstunden herskede her Travlhed med Forberedelserne til Ballet - vi syede, og vi strøg og pakkede, og Kl 11/2 holdt Vognen ved Døren. Vi havde nemlig lejet en sammen med en Del andre Piger, da der er en Mils Vej dertil, og der laa Sne. Det var en Arbejdsvogn omdannet til Charabanc med Hø i Bunden. Indpakkede i vore egne og la Cours Tæpper og Kaaber kørte vi viftende ud af Gaarden for at hente de andre. Det sneede stadig paa hele Turen. Men omsider holdt Vognen foran et pænt lille Hus, og Anna Hegelund kom ud og hjalp os ned. Alt det vaade Overtøj af og ind i den varme Stue, hvor der stod dækket Kaffeborde. Der var lavt til Loftet med tværgaaende Bjælker og smaa Vinduer - rigtig landligt og hyggeligt. Kaffen og den hjemmebagte Kage gjorde en udmærket Virkning. Saa sang Signe og et Par andre og nogle spillede. Resten undersøgte diverse Album. Paa den Vis fordrev vi en Timestid - saa skulde vi over og se paa Gymnastikken paa Ladelund, der laa et Kvarters Gang borte. Vadende gennem den høje Sne belæssede med Overtøj og Kufferter dannede vi det kosteligste Optog.
Salen var omtrent som vor her - lidt mindre. Men Karlene var dygtigere. Det var aldeles forbavsende, hvor flinke, de var - ligefrem Akrobater alle sammen. Vi klappede begejstrede af alle deres Krumspring og brændte af Danselyst. Men inden vi kunde faa den tilfredsstillet var der Fællesmaaltid - Smørrebrød og Te. Sultne som vi var tømte vi et Par Fade af det udmærkede Smørrebrød - vi var uvante med med saa god Mad.
Nu havde vi faaet Lov at klæde os om hos en af Lærerne, der boede et lille Stykke fra Skolen. Forfærdeligt Snesjap paa Vejen derhen. Vi spredte os nu i alle de smaa nydelige Stuer og pakkede hastigt ud. Det gik i en Fart med at faa Tøjet paa, og saa maatte vi sy paa en, fæste Blomster i Haaret paa en anden, sætte Naale fast paa en tredie o.s.v.
Gennem Snepløret svømmede vi igen over til Gymnastiksalen, hvor det myldrede med Karle. Musikken var lige begyndt, og vi satte os ind paa Bænkene. Der kom straks en Karl og hev af Sted med mig udi Dansen. Og saa begyndte Arbejdet. Klokken var vel 7 nu. Den ene Runddans fulgte med et Minuts Mellemrum efter den anden. Det var saa godt som ingen langsom Vals, mest Mazurka. Man var ved at blive skør af de ustandselige Hop paa det ene Ben. Og efter nogen Tids Forløb nøjedes vi bare med at spjætte lidt med det ene Ben uden at hoppe, mere kunde vi ikke, men Dansen vandt absolut ikke i Skønhed. Og var det ikke Mazurka, ja, saa var det Gallopade eller Gallop. Ja, de har flere Kræfter paa Landet end i Byen - det er tydeligt. Med to indlagte Lanciers dansede vi uafbrudt de samme kraftige Danse lige til Kl 11 uden en eneste Pause. Der var kun faa Bænke, saa vi maatte ofte staa op mellem hver Dans, men pauserne var jo kun korte, højest to Minutter.
I en af de første Danse havde jeg en lang rundrykket Karl - en flækket Træsko lignede han, sagde Musse. Han kom igen Gang paa Gang. Heldigvis dansede han godt, for jeg havde ham til mindst hver tredie Dans. Hans Fader er enten Ledvogter eller Snedker, og han selv skal paa Arbejde til Kiel om et Par Dage. Da vi kom ind paa at tale om københavnske Baller, slog han ind paa Bulehaller, men jeg erklærede ham straks, at dem kendte jeg ikke noget til. "Næh, det kan jeg nok forstaa", sagde han dog. Hvor de andre lo, hver Gang han mødte op og bukkede. Nu var der alt for faa Piger, saa de sloges om os. Derfor følte man sig jo forpligtede til stadig at holde ud, og vi holdt ogsaa ud. Kl. 11 fik vi Boller og Chokolade. Lidt før vi gik over, satte jeg mig op paa Balkonen hos Karen Dahl, der saa paa det. Det gjorde saa godt at hvile et Par Minutter.
Hun præsenterede mig for Forstander Petersen for at jeg kunde faa en Hilsen med til Morbror Sofus, som jo kender baade ham og Dyrlæge Hegelund - Anna saa henrivende sød ud. En nydelig, kraftig, sund og frisk ung Pige, der er vokset op paa Landet. Hendes Far lignede lidt en Proprietær - Moderen var nydelig eller rettere havde været.
Det var grusomt i smaa Sko at vade over den svømmende Gårdsplads til Stuerne, hvor vi skulde spise. I den daglige Spisesal fik vi Chokolade med Boller og Smaakager. Da de første 200, hvortil vi hørte, var færdige, gik de næste 200 eller flere over, mens vi atter tog fat paa Dansen. En halv Time havde Damerne Ordet - da tog jeg mig et Kvarters Hvil. Ved det haarde Slid i den lumre støvede Sal havde jeg faaet den mest dundrende Hovedpine.
Men nu dansede vi videre - dog lidt mindre Mazurka - heldigvis. Min Karl fik Hovedet mere og mere paa Siden, efter som Tiden gik, og Udtrykket blev stadig mere rørende.
Enkelte Karle fra Askov bl.a. de to Nordmænd, Ryan og Faasnes var med. De to saa saa flinke og kønne ud mellem alle Ladelunderne.
Kl. 1 endte Dansen. Musse følte det, som om hun "var slidt op til Knæene", og jeg var aldeles fortumlet af Hovedpine. - I en Fart blev vi klædt om og op paa Vognen, og saa gik det hjemad. Vi var alle mere eller mindre søvnige og trætte, saa vi nød ikke synderlig Køreturen gennem Snelandskabet i Stjerneskin.
Mandag 2-3.
Vi var naturligvis først færdige med at gøre os selv i Stand og Værelset rent til Middag Kl. 12. Indtil Kaffe forsøgte vi at foretage os forskellige Ting, men vi var saa uendelig matte. Det var rigtignok "Dagen derpaa". Efter Kaffe og Fastelavnsboller gik vi ned for at se Udstillingen paa Skolen. Det var alle Skolens og Schrøders private Billeder, der var hængt op. Det var forfærdelig morsomt at se alle de smukke Gengivelser. Der var fra den græske Kunst - af Paladser i Venedig, Billeder af Rembrandt, Thorvaldsen, Edelfeldt og af de ældre Leonardo, Michelangelo, Tizian o.s.v.
Til Styrkelse gik vi i Mellemtiden til Bageren efter Boller og ned til Oversergeantens med en Plante.
I Lørdags var jeg for Resten lidt dernede. Jeg skulde hjælpe ham med Opgaver. Musse kom for at hente mig til Tur, men blev og drak Chokolade med. Mens hun talte med Fru Jørgensen i Køkkenet, sad jeg inde i Stuen og talte med ham om Sønnen. Han viste mig hans Eksamensbevis fra Præliminæreksamen og Tillægseks. i Latin..
Vi gik en Tur med dem. Hvor er han rar at tale med. Vi kom ind paa Matematik og Fysik og Skolen her og en Mængde andet.
Fruen laa nu i Sengen i Dag af Hovedpine, saa vi gik straks ned paa Skolen igen, hvor Fenger holdt Foredrag om den hollandske Kunst og specielt Rembrandt.
Vi har faaet ganske utrolig meget Kunsthistorie i den senere Tid - hele Renaissancetidens Kunst og i Danmark om Eckersberg, Købke, Lundbye og Dalsgaard. De har jo en Mængde Gengivelser af dem paa Skolen.
Der har ellers været ret tomt dernede i de sidste Dage. - 1/3 af dem er rejst hjem nu i Ferien. Med Therkelsen rejste Kr., Haakon og Sjølund hjem til Horsens. Kr. og Sj. var for Resten inviterede med til Ballet paa Ladelund, men vi raadede Kr. ivrigt til hellere at tage et Par Dage hjem med Th. end blive for de Par Timers Dans og det gjorde han saa.
Kl. 8 drog vi hjemmefra. Musse, Ingrid og jeg til Appel - Signe til Axelsen. Paa Vejen mødte vi flere, der skulde hjem hos os. Det var morsomt saadan at bytte Hjem for en Gangs Skyld.
Først sad vi og passiarede dernede, til alle var samlede. Inde i Spisestuen var der stillet Stole op, og den var opdelt med Gardiner. Der skulde fremstilles et Ord i 7 Afdelinger. 1) Afsyngelsen af "Danmarks dejligst Vang og Vænge". 2) Agetor med sine Bukke. To af Børnene kravlede paa alle fire gennem Stuen, trækkende en Legevogn, hvor "Lolle" sad i rød Dragt med Guldkrone og Trækølle eller "Hammer". Bukkene havde graa Skind paa Ryggen. De saa forfærdelig morsomme ud. 3) Mens vi sang "En lille Nisse rejste", stod "Bum", Drengen som Nisse og spejlede sig i en Balle Vand midt i alle Potteplanterne. 4) Scenen mellem Faust og Margrethe, hvor hun staar med Margariten. Frk. Appel og Ingeborg Holck spillede dem - for Resten daarligt. 5) Atter Agetor. 6) "Søster" kom frem som "Rødhætte" og fremsagde et lille Vers. 7) "Pip" den ældste Datter optraadte i et langt hvidt Gevandt med løst Haar og Sølvbaand om Panden og fremsagde et Digt om Kirsten Pil. Med et mægtigt Bifald sluttede det. De syv Bogstaver var
D - A - N - M - A - R - K.
Derefter spillede Pip og Elvira Schrøder, som er i Huset hos Appel, "Hans og Trine". Den laa udmærket for Pip - en lille rafineret Tøs, som Trine er. Pip er knusende godt begavet - ganske køn, ligner Appel, som er rent væk i hende. Men hun er ikke absolut vindende. Spids er hun - rasende kritisk - svært vigtig og ondskabsfuld.
Nu blev der hængt et Lagen op, hvorpaa der var tegnet en Gris. Bundet for øjnene skulde man gaa hen og fæste en Hale paa. Det vakte stort Grin, for den gik næsten altid galt.
Inden vi gik ned i Dagmarsalen og drak Kaffe, saa vi lidt i nogle Bøger inde i Stuerne. Mens vi spiste, sad Børnene paa Fru Appels Skød og sov. De havde været oppe fra 41/2 i Morges og riset [?] op rundt om (i Morges). Hos os havde de været Kl. 51/2, men Døren var laaset dernede.
Lige efter Kaffen brød vi op. Da var Klokken 101/4 - Appel skulde da nok sørge for, at vi kunde være hjemme til Kl. 101/2. De var for Resten saa Elskværdige begge to og saa venlige indbyrdes. Efter Schrøders Død har de vundet ikke saa lidt endda. Jeg sætter umaadelig Pris paa dem begge to.
Da vi kom ind i Gangen her, viste Fru la Cour sig straks i Døren og spurgte, om vi ikke vilde have lidt Rødgrød. Den slugte vi i en Fart og gik ind til Pejsen, hvor de andre laa paa Tæppet eller Sofaerne og hørte Prof. synge Viser. En enkelt af de andre sang ogsaa jydske Sange eller vi stemte i med alle i et Par Aftensange. Først, da den var over 11, brød de op her.
Tirsdag 3-3.
I Eftermiddags var vi til Kaffe og Boller hos Oversergeantens. Vi havde det i den Grad morsomt, for Musse var rigtig oppe, og vi lo jo af hende.
Onsdag 4-3.
Hvor er Appels Sjælelæretimer vidunderlige. Vi gaar aldrig hjem fra en eneste af dem uden med noget værdifuldt.
| SAMs højskolehistoriske Arkiv |