|
Foredragsholder og referent -
indledende oplysninger:
Heinrich Nutzhorn blev født i 1833 i København og var altså 60 år i vinteren 1893-94. Som ung student hørte han til den lille kreds af teologistuderende, der kaldte sig "Lille Theologicum", og hvoraf en stor del blev kendte højskolefolk. Med i kredsen var, foruden ham, bl. a. Ludvig Schrøder, Ernst Trier, Jens Nørregaard og Christoffer Bogø. Efter at Ludvig Schrøder i efteråret 1862 var blevet forstander for Rødding Højskole, hentede han Nutzhorn dertil som lærer. På grund af krigen i 1864 og tabet af Sønderjylland blev det kun til 11/2 år dér, men da det allerede året efter lykkedes at føre virksomheden videre i Askov, fortsatte de samarbejdet, som kom til at vare helt til de begge trappede ned og trak sig tilbage i årene lige efter århundredskiftet. Foruden Nordens historie underviste Nutzhorn især i sang, og på sine ældre dage indlagde han sig stor fortjeneste som redaktør af højskolesangbogen. Heri har han komponeret melodien til Grundtvigs "Fæderneland! Ved den bølgende strand".
Udsnit af første side i referatheftet.
Andreas Hansen blev født den 10. november 1874 i Langskov lidt nord for Vejle, hvor hans fader var smed. Han fyldte altså 19 år i begyndelsen af opholdet på Askov Højskole.
Da han var 13 år, fik faderen en uhelbredelig sygdom i højre arm og kunne derfor ikke udøve sit erhverv mere. Derefter måtte de slå sig igennem så godt de kunne, og takket være moderens dygtighed og uovervindelige energi - fortæller han - klarede de sig uden nogensinde at sulte. Men han var altså af beskedne kår.
Derfor havde han allerede et par år før faderen blev syg som så mange andre drenge måttet ud at tjene som hyrdedreng. Det var han i 7 år; til sidst dog nærmest som andenkarl.
Familien var kommet ind i en streng, verdens-forsagende religiøst samfund, som havde sine rødder hos "de stærke jyder". Trods denne tilknytning - og de beskedne kår - blev han dog som 17-årig elev på Voldby Højskole i nærheden af Grenå - nærmest overtalt dertil af en ældre broder, som boede netop i Grenå.
Dette ophold blev ret afgørende for hans livsbane. På grund af påvirkningen hjemmefra, specielt fra "samfundet" var han længe forbeholden over for alt det nye, han mødte, men det endte med, at han fuldt og helt lod sig engagere i det. Særlig blev han meget optaget af en yngre lærer ved navn Rasmus Nielsen, specielt hans undervisning i Nordens historie. Rasmus Nielsen havde i øvrigt været elev hos Nørregaard og Bågø på Testrup Højskole.
Da Rasmus Nielsen sommeren efter blev forstander på Særslev Højskole på Nordfyn, endte det derfor med, at Andreas Hansen "fulgte med" som elev. Han fik smag på mere lærdom af denne slags, og det lykkedes at skaffe udvej for at komme på Askov Højskole den følgende vinter, altså 1893-94.
Det er formentlig under dette ophold, at beslutningen om selv at gå ind i arbejdet som højskolelærer er modnet, for han nævner, at det var meningen, at han skulle fortsætte vinteren efter. Den mellemliggende tid ville han bruge til at få overstået militærtjenesten, men han blev tvunget til at gå på korporalskole, så det blev til 18 måneder i stedet for 8.
Efter at dette var overstået, besluttede han sig til at tage studentereksamen. Han havde ingen penge til det, men med hjælp fra bl. a. Rasmus Nielsen lykkedes det at skaffe udvej for det. I efteråret 1896 drog han til København, blev student, på grund af sygdom først 1900, tog filosofikum året efter og begyndte så at studere litteraturhistorie.
Det blev imidlertid kun til to år. Så kom der er en indtrængende opfordring fra Rasmus Nielsen om at overtage en lærerstilling på Særslev Højskole. Trods et andet godt tilbud endte det med, at han gik ind på det. Her var han i fire år, og fra den tid er der bevaret en del manuskripter og dispositioner til foredrag.
I 1904 blev han gift med en lærerdatter, Inger Nielsen, fra det nærliggende Nørreby, og to år efter, i efteråret 1906, blev han nærmest hentet til Bornholm for at blive forstander på Bornholms Højskole. Der var han så i 17 år, hvorefter han blev præst for den stedlige grundtvigske valgmenighed.
Fra hans første år på Bornholm er der også bevaret en del håndskrevne manuskripter og dispositioner.
Udsnit af side 2 i referatheftet.
Referatet
Referatet af foredragsrækken findes nedskrevet i et kollegiehefte, som det fylder næsten helt, i alt 72 håndskrevne sider (og selv trækpapiret er bevaret i heftet). Det ses af skriften, at der er brugt forskellige penne og forskellig blæk, så det er tydeligt renskrevet i flere omgange - hvad omfanget naturligvis også gjorde nødvendigt.
Det fremgår til allersidst, at arbejdet er sluttet i Haslev i februar 1896, altså næsten to år efter, at opholdet på Askov Højskole var slut. Vi kan derfor uden videre gå ud fra, at han under opholdet har taget en masse notater under foredragene, og derefter har han renskrevet dem til en sammenhængende fortælling, og altså i hvert fald noget af det ganske lang tid efter.
Det bærer det da også sine steder præg af. Nogle steder har han helt tydeligt forvekslet personer eller fået blandet forskellige begivenheder sammen. Og enkelte steder har han ikke rigtigt kunnet forbinde noget med sine notater og har derfor blot skrevet nogle stikord uden nogen direkte sammenhæng.
------------------------
Til toppen af højre spalte
|
Men disse uregelmæssigheder må dog betegnes som småting. Fortællingen som helhed fremtræder generelt meget velformuleret og virker ganske fængslende, og den forekommer at give et godt billede af både foredragsholder og referent.
Heftet har i øvrigt sammen med de andre nævnte skrifter af Andreas Hansen ført en noget omtumlet tilværelse, og det er egentlig forunderligt, at det er bevaret. Han har tydeligt været en mand, der passede godt på sine ting, og heftet har således fulgt ham livet igennem, fra Askov til København, til Særslev og Bornholms Højskole for så at havne i en papkasse på loftet i hans præstebolig i Rønne. Under russernes bombardement i 1945 blev huset imidlertid noget beskadiget, og en del ting blev spredt rundt. For at få lidt orden på den situation tog den daværende forstander for Bornholms Højskole, Aksel Lauridsen og hans kone, ud til Andreas Hansens og hjalp dem med at rydde op. Under dette kom de til den nævnte papkasse, som indeholdt gamle bøger og papirer. Andreas Hansen bad Lauridsen om at tage den med sig for at se, om der var noget, han kunne bruge.
Lauridsen har skrevet sit navn på flere af de gamle hefter, og så har de ellers ligget hos ham i de næste næsten 20 år. Da han trådte fra som forstander i 1964 blev han præst i Velling i Vestjylland, og hefterne kom med dertil. Godt et år efter døde han ret pludseligt, og hans enke, Kristine Lauridsen, slog sig ned i Osted på Sjælland, hvor hun efter en datters udsagn nåede at få et nyt liv med nye venner i 25 år. Da hendes børn efter hendes død i 1991 ryddede op efter hende, dukkede de gamle hefter så op igen, og to år efter, i 1993, da Bornholms Højskole fejrede 100 års jubilæum på sit nuværende sted, blev de overdraget skolen som jubilæumsgave.
Den nærværende gengivelse.
I renskrivningen har jeg - ligesom med alle de andre skrifter på denne hjemmeside - hele vejen igennem tilstræbt at gengive Andreas Hansens tekst nøjagtigt, som den forefindes i heftet. Dog er simple fejl, f. eks. et manglende bogstav i et ord og gentagelser af det samme ord, f. eks. ved sideskift, rettet, ligesom tegnsætningen enkelte steder er suppleret.
Jeg har også fundet det formålstjenligt med en del tilføjelser, enten i selve teksten eller i form af fodnoter. Med hensyn til tilføjelserne i selve teksten er alt skrevet i [skarpe parenteser og med mindre skrift]. Ind imellem mangler der således enkelte ord. I en del tilfælde, hvor jeg skønner, det kunne give meningsforstyrrelser, har jeg tilføjet det sandsynligt manglende ord.
I en del tilfælde stemmer stavningen af person- og stednavne ikke overens med gengivelsen i nyere historiske værker. Den gængse stavemåde i disse er derfor også gengivet på samme måde.
Andreas Hansen brugte desuden mange forkortelser, specielt for personer, men også for andre ting. Den første, der forekommer, er således d. y. B., som står for den yngre Broncealder. I de fleste tilfælde er disse forkortelser lette at tyde, men giver dog af og til lidt forstyrrelser i læsningen. I nogle få tilfælde har jeg fundet det formålstjenligt at tilføje de pågældende ord på samme måde som det andet. Endelig er der en del tilfælde, hvor en sikker tydning nok ikke er mulig.
I en del tilfælde har Andreas Hansen brugt en særlig forkortelse, nemlig c. eller c:, som angiver en uddybende forklaring af det foregående, altså svarende til eksempelvis eller såsom. Her er dette tegn i alle tilfælde gengivet som det sidste, altså c:.
Med håndskrift er der naturligt nok mange muligheder for fremhævelser, og det har Andreas Hansen i rigt mål benyttet sig af (og det fortsatte han med i sine senere skriverier). Mulighederne for variation i en trykt tekst er langt færre - især hvis det skal tage sig nogenlunde pænt ud - så derfor beror gengivelsen her i nogen grad på et skøn. Alle almindelige understregninger er også her understreget. Kraftigere fremhævelser, såsom dobbelt understregning, en kraftig bølgelinie e. lign. er gengivet med fed skrift. Ved et par enkelte særligt stærke fremhævelser er der benyttet stor skrift.
Originalteksten har kun et par enkelte kapitelinddelinger med overskrift, et enkelt sted endda lidt misvisende, som derfor er udeladt. Jeg har fundet det hensigtsmæssigt at tilføje nogle flere, som også er i skarpe parenteser.
Under læsningen og renskrivningen af teksten efterlod den sig en del åbne spørgsmål. Hvad kunne der f. eks gemme sig bag et mærkeligt navn som Hrjustri ? eller hvad lå der i, at en tysk konge "maatte gaa barfodet til Karnossa". Disse og andre spørgsmål har jeg ved hjælp af forskellige historiske værker søgt at give svar på i noterne. Det er imidlertid blot nogle enkelte af de spørgsmål, der kunne stilles - dem, jeg umiddelbart er standset ved.
Skolehistorisk dokument
Referatet har i dag kun interesse som skolehistorisk dokument, men som sådant forekommer det mig at være ganske unikt, et fint vidnesbyrd om en undervisning, hvis indhold og form har gjort sig stærkt gældende i højskolernes første mange år, men som nu forlængst er ophørt.
Gengivelsen her skal naturligvis ses ud fra denne synsvinkel, og ligeledes mine tilføjelser og noter. De er kun tænkt som en støtte over for detaljer, der ellers ville virke som "løse ender". Den senere historiske forskning har som bekendt vendt op og ned på mange ting, og skulle man korrigere Nutzhorn i forhold til den nyere historieskrivning, ville næppe ret meget af hans fremstilling stå uantastet tilbage ligesom noterne nok ville komme til at fylde mere end selve teksten.
Til de noter, jeg altså alligevel har fundet det formålstjenligt at anføre, og til korrektionen af en del navne til de gængse moderne staveformer har jeg "konsulteret" følgende værker:
Politikens Danmarks Historie, 1962-65,
Politikens Hvornår skete det, 1960,
Politikens Historiske Atlas, 1961
Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, 1988-91,
Folkenes Historie, København 1911-13
Til enkelte detaljer desuden:
Anders Bæksted: Guder og helte i Norden, 1965
Else Roesdahl: Vikingernes verden, 1987
Hal Koch: Danmarks Kirke gennem Tiderne. (1949) 1960
Danske Folkeviser i udvalg. Gyldendal 1959
Verdenshistoriens Hvornår skete det, 1960
Trap: DANMARK, bind 2, 1959
Gyldendals Atlas, 1970
Politikens Verdenshistorie, 1982-87.
Svend Aage Møller
|
