Bornholms Højskole sommeren 1899
Personerne på billedet ovenfor omfatter formodentlig stort set alle, der i sommeren 1899 var tilknyttet højskole. Der var den sommer 21 piger på det almindelige 3 måneders højskolehold. Dertil kom 15 på det såkaldte udvidede hold, som strakte sig over hele året, og hvoraf en del af mændene øverst til venstre var på. Desuden forstanderparret og flere af deres børn, lærere og tjenestefolk. Billedet er - ligesom de fleste billeder af sommerhold - taget foran klippevæggen i Ekkodalen lige nedenfor Fuglesangsrenden.
Men som overskriften øverst oppe angiver, skal det her handle om vandrebogen, kaldet "EKKO", som højskolepigerene ved opholdets slutning oprettede for at holde kontakten vedlige, efter at de var spredt vidt omkring, de fleste godt nok her på Bornholm, men også nogle fra andre dele af landet.
Det mest bemærkelsesværdige ved denne vandrebog er, at det lykkedes at holde den i gang i mere end 50 år - dog med ret store afbrydelser undervejs.
Der er bevaret i alt syv af de skrivebøger, der blev brugt, men der må være nogle flere, som må være gået tabt. Lidt mere om det længere nede.
De "breve", som de hver især skriver, indeholder naturligt nok mest personlig ting, men ind imellem er der også detaljer, der handler om mere almene forhold. Dertil kommer, at det er en af de få steder, hvor nogle elever kommer til orde. Derfor forekommer det på sin plads at gengive noget af det på denne hjemmeside.
Derfor får brevene i de første runder hver sin selvstændige side her. Der er links til hver enkelt af dem på listerne til højre for denne introduktion. Hver af pigerne bliver præsenteret med en kort omtale samt et billede af dem der med betydelig sikkerhed har kunnet identificeres. Af resten er der i stedet et udsnit af det store gruppebillede.
Det skal desuden nævnes, at de unge tjenestepiger og forstander Jensens yngste datter, Bodil Jensen, også blev en del af kredsen, som så i alt blev på 31. De følger hinanden i alfabetisk rækkefølge efter deres efternavn. Bodil Jensen blev dog efter eget ønske placeret som den sidste.
|
Valborg Kofoed
Karen Køie
