Bornholmske
højskolefamilier




Velkommen

til denne del af hjemmesiden, hvor jeg vil redegøre for en række bornholmske familiers forbindelser til Bornholms Højskole - dem, jeg ynder at kalde "højskolefamilier". Det er familier, hvorfra et større eller mindre antal søskende har været elever; i en del tilfælde fra to og tre generationer. Det sidstnævnte, når vi også medregner højskolerne i Østerlars og Østermarie samt højskoler i andre dele af landet - ikke mindst Vallekilde Højskole.
Som det ses er der links til skildringerne af de enkelte familier i spalten til højre. Skildringerne er lavet i en slags skematisk form for at gøre det bedst muligt at overskue sammenhængene.
I den venstre spalte er angivet de enkelte elevers navn, fødselsdag og hvilket år, de var elever. I den højre spalte er der supplerende oplysninger om dem og deres videre livsløb. Oplysningerne i denne del er i princippet de samme som i skildringerne af de enkelte elevhold, men tilpasset den anderledes form, hvor det er familiemønstret det gælder.
Kilderne til oplysningerne er mange forskellige. Til navnene mv. i venstre spalte er elevprotokollerne den vigtigste kilde.
De supplerende oplysninger til højre er hentet mange steder fra. De væsentligste er følgende med angivelse af de forkortelser, der bruges i kildeangivelserne:
LB - Bornholms Historie - Landbruget og dets biografier af Ernst G. Olsen, 1950 - den såkaldte "Sladrebog".
Koefoed-sl - Julius Bidstrup: Stamtavle over Familien Koefoed I og II Lauegd - Lauegaards-Familien
Jochum - Stamtavle over Familierne Jochumsen og Schou, Brandtsgaardsfamilien og Familien Brandt, Kællingeby
Bendiks - Stamtavle over Familien Bendiksen (hvoraf en stor del drejer sig om Familien Blem fra Værmelandsgård) og familien Dahl af Pæregård, Bodilsker.
Jensen - privat stamtavle over familien Jensen fra Spannergård i Rutsker.
Østerl-sl - Østerlarsker Slægter af V. Svendsen
Desuden en del andre stamtavler, som bliver nævnt ved de enkelte skildringer.

I det senere arbejde er der også gjort meget brug af folketællingslister og kirkebøger, der som bekendt er blevet let tilgængelige på internettet. Disse oplysninger er der dog ikke henvisninger til.
Udover alt dette har jeg indhentet en del oplysninger fra slægtninge eller bekendte af en del elever, men fik ikke noteret navne på dem alle. Derfor har jeg i disse tilfældet måttet henvise til netop en slægtning eller bekendt.
Jeg mener ikke, jeg har beskrevet noget, der helst ikke skulle frem i dagens lys. Nogle få selvmord og andet kompromitterende har jeg således ikke nævnt. Langt det meste er i øvrigt noget, som enhver i dag ville kunne finde frem til.

Den familietradition, der på denne måde opstod i højskolebevægelsen, hvor det blev en del af "dannelsesmønsteret", at de unge kom på højskole, har utvivlsomt haft en væsentlig betydning for tilslutningen og dermed for skolernes succes i en lang række år. I tid spænder dette forløb fra omkring 1870 til ca. 1960.
Meget af dette arbejde med at efterspore højskoleeleverne herkomst og videre liv blev i hovedsagen afsluttet omkring 1990, fordi det skulle indgå i en statistisk del af bogen "Bornholms Højskoleliv" som udkom i 1893 i forbindelsen med højskolens 100 års jubilæum dette år. Et væsentligt delformål med statistikken var for de elever, der kom fra landbohjem, hvilket som bekendt var de fleste, at klarlægge, hvor de konkret kom fra for derved at tegne et billede af, hvad der kendetegnede bevægelsen f. eks. med hensyn til økonomi, hvilket omfang, den egentlig havde, og evt. hvilke følger højskoleopholdet fik for eleverne.
Men arbejdet indebar også en værdi i sig selv. De lange rækker af navne i protokollerne blev derved ikke blot navne, men de trådte meget mere frem som individuelle mennesker i deres forskellige sammenhænge. Således blev det i hvert fald for mig, og det er en af de væsentligste grunde til at offentliggøre resultaterne her.
Der er arbejdet med det siden, og med de nye muligheder har det været muligt at få flere mere nøjagtige oplysninger.
Det er velkendt, at højskoleelever fortrinsvis kom fra landbohjem, og det er i udpræget grad i disse kredse, at familietraditionen opstod.
Generelt må man sige, at skildringerne ikke indeholder de store overraskelser.
De fleste elever kom fra landbo hjem, og lang de fleste især af de unge mænd blev selv landmænd. Knap så mange, men dog de fleste af de unge piger, blev landhusmødre.
For den senere tid er der dog antydninger af, at tiderne var ved at skifte. Der var i længden ikke landbrug til alle de unge mænd, så de måtte finde på noget andet, blive arbejdsmand, vognmand, handlende eller noget andet. Det samme gør sig naturligvis gældende for de unge piger, der så småt begynder at få selvstændige stillinger, men hvor deres liv også afhænger af, hvem de ender med at blive gift med.








SAMs højskolehistoriske Arkiv